BEMÆRK AT DETTE WEBSITE LUKKER 31. MAJ 2023
EKF er pr. 1. april 2023 fusioneret ind i Danmarks Eksport- og Investeringsfond (EIFO). Dette website, ekf.dk, lukker derfor snart. Vi gør opmærksom på, at indhold på siden kan være forældet og henviser i stedet til eifo.dk eller til vores kundecenter på +45 70 60 49 60.

Krav og vilkår for Operationel Leasing Garanti

Hvad koster en Operationel Leasing Garanti?

Du betaler en præmie til EKF for garan-tien. Den årlige præmie ligger på mellem 0,5 % og 4,25 %. Den beregnes på baggrund af leasingaftalens løbetid, din kundes kreditværdighed og de politiske risici i landet.

  • Løbetid: Løbetiden dækker over, hvor mange måneder kunden vil lease dit aktiv. Jo kortere løbetid, desto lavere præmie.

  • Køberens kreditværdighed: EKF vurderer kundens kreditværdighed, dvs. sandsynligheden for at kunden betaler. Jo bedre kreditværdighed, desto lavere præmie.

  • De politiske risici i leasingtagers land: EKF vurderer, hvor stor risikoen er for, at der opstår politiske uroligheder i din kundes land. Jo mindre risiko for politiske uroligheder, desto lavere præmie.

Krav og vilkår

Som eksporterende virksomhed kan du få en Operationel Leasing Garanti, der giver dig mulighed for at lease udstyr til dine udenlandske kunder frem for at sælge det.

Du skal selv have styr på moms- og leasingreglerne i det land, hvor din kunde er etableret.

Vi kreditvurderer din kunde. Hvis kunden er kreditværdig, kan vi udstede en garanti.

Din udenlandske kunde skal forudbetale minimum 15 procent af ordrebeløbet.

Dit produkt eller udstyr skal være egnet til leasing. Som hovedregel omfatter leasing til udenlandske kunder kapitalgoder. EKF kan derfor ikke tilbyde garantien i forbindelse med forbrugsvarer, herunder også varige forbrugsgoder.

Leasingaftalen mellem dig og kunden skal have en løbetid på over seks måneder.​

Det er en forudsætning for garantien, at din virksomhed bidrager til økonomisk vækst i Danmark.

Hvad dækker EFK?

Hvis du får tab, dækker EKF op til 90 % af det forsikrede beløb.

Garantien dækker ikke hjemtagelse af aktivitet samt dets restværdi.

Krav til miljø og social bæredygtighed

Du skal skrive under på, at forretningen opfylder internationale standarder for sociale- og miljømæssige forhold.