Vestafrikas stjerne vil erstatte russisk gas
Senegal er herhjemme mest kendt for at eksportere driblestærke angribere og garderhøje forsvarsspillere i fodbold, men i år begynder en fase, der kan transformere landet. Vejen til øget velstand er snæver, men håbet er, som landsholdets farver, lysegrønt.
14-02-2023
Af Niels Husted Dall-Hansen, chefanalytiker i Danmarks Eksport - og Investeringsfond
Danske eksportører og investorer bør tage Senegal yderst seriøst i de kommende år, da landet, ud over at udbygge olie- og gasindustrien, også investerer massivt i infrastruktur, klimatilpasning, sundhed og uddannelse. Det faktum kombineret med, at risikoen her er lavere end de fleste andre steder i Afrika, giver et relativt godt forretningsmiljø.
Økonomisk udvikling er en nødvendighed
Behovet for økonomisk vækst i den tidligere franske koloni er dog også massivt. En faktor fyrre adskiller den gennemsnitlige indkomst for en dansker og en senegaleser, samtidig med at befolkningen, på i dag 18 millioner mennesker, årligt stiger med 500.000.
Til formålet har Senegal masser af rigdomme fra naturens side. Turister elsker de varme og tørre sandstrande, landbruget tjener gode penge på peanuts og bomuld, mens undergrunden er fyldt med guld og metaller, og nu tilføjes olie og gas til en, efter afrikanske standarder, diversificeret økonomi. Men for at løfte landet op fra sit nuværende udviklingsstadie, skal det bevæge sig væk fra blot at udvinde råstoffer og længere op i den globale værdikæde. Det kræver investeringer, men nok så vigtigt en robust institutionel kapacitet, der formår at investere olieindtægterne fornuftigt, uden at korrupte politikere får smuglet midler ud til diverse skattely. Her er Senegal dog bedre stillet end de fleste.
Da Transparency International i slutningen af januar offentliggjorde deres årlige rangering af lande vurderet på opfattelsen af korruption, stod Danmark øverst på skamlen som det mindst korrupte land i verden, mens Senegal lå nummer 5 – i Afrika, hvilket blot rækker til en global midterplacering.
Stort anlagt reformprogram
Præsident Macky Sall’s regeringskoalition har ført en ekspansiv finanspolitik baseret på et stort anlagt reformprogram under forkortelsen PES (Plan for an Emerging Senegal). Den har været medvirkende til at landets offentlige gæld i 2022 udgjorde ca. 75 pct. af BNP, efter at have været støt stigende fra blot 17 pct. i 2006, men hjælpepakker mod først COVID-19 og siden hen eksploderende energi- og fødevarepriser, har fået gælden til at springe i vejret i de sidste tre år.
Senegal har dog netop færdiggjort et IMF-program, der bistod i at sætte de offentlige finanser på en bæredygtig sti, samtidig med der blev oprettet et system til at håndtere statens kommende indtægter fra olieeventyret. Senegal kommer nok aldrig til at overgå Norge i at håndtere den pludselige velstand, men mindre kan også gøre det, for der er masser af skrækeksempler på tværs af kontinentet, hvor indtægterne ofte bliver brugt hurtigere end, at de kan nå at komme ind.
Faldgruberne er mange for de regerende, afrikanske mestre i fodbold, men Senegal har ingredienserne, såsom et stærkt demokrati, få etniske spændinger, en stabil valuta og en diversificeret økonomi, til at overkomme de vanskeligste modstandere.
