Lys og mørke i Latinamerika 

Latinamerika har haft en meget lav økonomisk vækst set over de seneste 10 år, og i 2023 ventes en vækst under 2 pct. I det lys er det positivt, at Guyana oplever meget høj vækst i disse år som følge af et olieboom. Politisk uro i Peru er blandt de dårlige nyheder i regionen.

19-01-2023

Af: Lars Piil Damm, chefanalytiker, Danmarks Eksport- og Investeringsfond, denne analyse har også været bragt i Morgenavisen Jyllands-Posten samt på Finans.dk.

Columbias præsident, Gustavo Petro (tv.) og Pedro Castillo (tv.) 

Mens vi i Danmark og mange andre lande skal være glade, hvis vi kan undgå negativ økonomisk vækst i år, forholder tingene sig helt anderledes i Guyana, der grænser op til Venezuela i det nordlige Sydamerika. Guyana, der har omkring 800.000 indbyggere, har en kraftig vækst i olieproduktionen i disse år, som resulterer i økonomiske vækstrater, som vi andre kun kan drømme om.

I 2021 havde Guyana en økonomisk vækst på 20 pct., og man forventer, at væksten nåede 57 pct i 2022. I år forventes en vækst på 25 pct., mens der i årene 2024-26 forventes årlige vækstrater på 21-28 pct. som følge af olieboomet. Guyana menes at have nogle af verdens største oliereserver pr. indbygger, og der investeres kraftigt i landets oliesektor for at øge olieproduktionen.

Dyk i offentlig gæld

Den kraftige økonomiske vækst ventes at resultere i et dyk i Guyanas offentlige gæld i forhold til BNP, der ventes at falde fra 43 pct. af BNP i 2021 til 21 pct. i 2023. Staten får store indtægter fra den stigende olieproduktion, som den ønsker at anvende til at forbedre infrastruktur, sundhedssektor mv.

IMF forventer, at Guyanas BNP pr. indbygger vil gå fra USD 9.778 i 2021 til USD 21.162 i år og USD 34.578 i 2026, så Guyanas transformation fra en mine- og landbrugsøkonomi til en stor olieeksportør vil kunne få enorm betydning for landet, hvis olieindtægterne anvendes fornuftigt. Fremtiden ser således lys ud for Guyana trods svingende oliepriser.

Kupforsøg i Peru

Situationen er en anden i Peru, der fik en dårlig afslutning på 2022, og problemerne er fortsat i år. I begyndelsen af december forsøgte landets præsident, Pedro Castillo, at fastholde sin magt ved at opløse Kongressen og indføre militær undtagelsestilstand. Castillo forsøgte med sit kupforsøg at komme Kongressen i forkøbet, da den senere på dagen for tredje gang i hans præsidentperiode skulle stemme om, hvorvidt der skulle indledes en rigsretssag imod ham. Kongressens ønske om at afsætte Castillo bundede bl.a. i omfattende korruptionsanklager.

Castillo blev arresteret i kølvandet på sit kupforsøg, og vicepræsident Dina Boluarte blev indsat som præsident. Dina Boluarte er Perus sjette præsident siden 2016, og Peru har været præget af politisk ustabilitet i de senere år, hvilket hænger sammen med, at den politiske scene er polariseret og fragmenteret.

Voldelige uroligheder

Afsættelsen af den venstreorienterede Castillo er blevet mødt med stor modstand af nogle af hans tilhængere og har resulteret i en række voldelige protester, som har resulteret over 40 døde. Den siddende præsident Boluarte har forsøgt at imødekomme demonstranterne ved at foreslå, at præsidentvalget fremrykkes fra 2026 til 2024, hvilket landets Kongres har bakket op om, men det har ikke været nok til at standse urolighederne, og Boluarte er under stort pres for at trække sig. Hvis Boluarte trækker sig, vil – i henhold til forfatningen – formanden for Kongressen blive midlertidig præsident, og der vil skulle udskrives valg, som vil kunne finde sted i slutningen af i år. 

Trods den manglende politiske stabilitet i Peru i de senere år har landets skiftende regeringer været i stand til at fastholde Perus ortodokse makroøkonomiske politikker. Den ustabile politiske situation svækker dog landets forretningsklima og vil hæmme landets økonomiske vækst i de kommende år. Det ventes, at Peru vil få en nedgang i den økonomiske vækst fra 3 pct. i 2022 til 2 pct. i år. Staten Peru har en forholdsvis lav offentlig gæld på 35 pct. af BNP. Peru er som Guyana afhængig af eksport af råvarer. Kobber udgør omkring 33 pct. af eksporten, mens guld udgør omkring 16 pct.