BEMÆRK AT DETTE WEBSITE LUKKER 14. JUNI 2023
EKF er pr. 1. april 2023 fusioneret ind i Danmarks Eksport- og Investeringsfond (EIFO). Dette website, ekf.dk, lukker derfor snart. Vi gør opmærksom på, at indhold på siden kan være forældet og henviser i stedet til eifo.dk eller til vores kundecenter på +45 70 60 49 60.

Ukraine – under pres på flere fronter end den militære

I øjeblikket er der stort fokus på den militariserede konflikt mellem Rusland, Ukraine og NATO-landene. Ukraine er dog også ramt på økonomien, der har været i en krisetilstand i årevis. For at Ukraine skal kunne udnytte sit store potentiale, skal der en masse reformer til – udover fred.

Af Holger Sandte, chefanalytiker, EKF Danmarks Eksportkredit

Ukraine er Europas næststørste land, men samtidig blandt de fattigste. Det var ikke en uundgåelig udvikling. I 1993, to år efter Sovjetunionens opløsning, var Polen og Ukraine på samme velstandsniveau målt per indbygger. I 2020 var den gennemsnitlige polske indkomst til gengæld nær tredoblet, mens den gennemsnitlige ukrainer måtte nøjes med en indkomstfremgang på blot 12 pct. set over næsten 30 år. I dag er velstandsniveauet i Ukraine fortsat markant lavere end i 1990. Og mens indbyggertallet i Polen har været stabilt, er Ukraines befolkning skrumpet fra 52 mio. til 42 mio. Mange er emigreret især til Polen og til Rusland. Hjerneflugten er markant og nogle kalder endda Ukraine for ”Europas Mexico”. Selvom mange emigranter fra fattigere lande sender penge hjem, bidrager de typisk mere til velstanden i deres nye hjemmelande.

I dag er velstandsniveauet i Ukraine fortsat markant lavere end i 1990

Giftig cocktail af ugunstig demografi og mangel på investeringer

Udover den ugunstige demografiske trend har der i tre årtier været en stor mangel på investeringer i Ukraine. Det er der mange grunde til. Men udbredt korruption og den oligarkstyrede økonomi er det centrale problem. Private og statslige monopoler kontrolleret af oligarkerne hæmmer således landets økonomiske udvikling, mens de politiske og økonomiske institutioner er svage og korrupte. Der er sket nogle fremskridt, dels under tidligere præsident Porosjenko, dels under nuværende præsident Zelenskij, for eksempel en bankreform og en jordsalgsreform, begge forudsætninger for at kunne øge produktiviteten, herunder ikke mindst i landets lovende landbrugssektor. Ukraine har nemlig verdens mest frugtbare muldjord – den ”sorte jord” – og er blandt de førende eksportlande for solsikkeolie, majs og hvede. Det er ikke tilfældigt, at det ukrainske flag er gult på den nederste halvdel og himmelblåt på toppen.

Kroniske underskud på betalingsbalancen

Trods Ukraines vigtige eksport af landbrugsvarer, stål og forskellige metaller har betalingsbalancen imidlertid vist kroniske underskud. Det betyder, at udlandsgælden vokser. Landet mangler valutareserver og er derfor afhængigt af adgangen til lån i de internationale kapitalmarkeder. Det skaber en sårbar økonomi, og Ukraine har været stamkunde hos den Internationale Valutafond (IMF), senest med nye nødlån i 2020, som er betinget af flere reformer, der dog sjældent gennemføres som tiltænkt af landets politikere.

Ukraines er således under pres på den økonomiske front såvel som den militære. Økonomiske prognoser for landet er derfor dobbelt usikre. Udsigterne afhænger indlysende helt afgørende af, hvordan konflikten vil udvikle sig. Men selv også uden det værst tænkelige, militær eskalering, kan økonomien trods vækstpotentiale på 2-3 pct. årligt, komme i fornyet uvejr uden dybe strukturelle reformer. Ukraines politikere er derfor under stort både ydre og indre pres for at sikre landets fremtid.

Lav dansk eksport til Ukraine, men stort potentiale på sigt

I 2021 har Danmark eksporteret varer til Ukraine for 2,5 mia. kr. Det var første år, hvor Danmarks eksport steg til et niveau over før Krim-krisen i 2014. Dansk eksport til Ukraine udgør dog blot til 0,3 pct. af den samlede danske vareeksport.

Faktisk sælger Danmark mere til Letland med blot ca. 2 mio. indbyggere. Det viser, hvor stort et potentiale der kan være for samhandel med Ukraine på en bred vifte af varer ikke mindst i landbruget og i energibranchen. I dag er Ukraines energimix mest baseret på kul, naturgas og atomkraft. Vedvarende energiformer spiller dog en voksende rolle, og ambitionen er, at øge vedvarende energis andel til 25 pct. i 2035. Sandsynligheden for at den grønne omstilling og robuste økonomiske forbedringer bliver til virkelighed forudsætter dog, at Ukraine både formår at stabilisere den eksterne sikkerhed og den interne politiske og økonomiske situation.

Læs mere