Tyskland: Atomkraft? Kun hvis det er nødvendigt
Efter Fukushima-ulykken i 2011 var den lange skyttegravskrig om kerneenergi i Tyskland egentlig forbi. Der var bred opbakning til udfasning af kernekraft, som dog også medførte stor afhængighed af (især russisk) gas som overgangsenergi. Denne fejlslagne strategi skal nu rettes. Kan det være en del af løsningen at forlænge de tre sidste atomkraftværkers levetid ud over den 31. december i år? Det er der nu debat om syd for grænsen.
04-08-2022
Af Holger Sandte, chefanalytiker, EKF Danmarks Eksportkredit
Atomkraftværk i GrohndeUnder coronakrisen kunne man i Tyskland opleve, at pasta og toiletpapir var udsolgt mange steder. Lige nu kan det være svært at købe elradiatorer. Den store efterspørgsel afspejler bekymringen for, om der kommer gas nok gennem ledningerne til næste vinter. Ca. halvdelen af de tyske boliger bliver opvarmet med gas, og andelen har været stigende over de seneste år. Det er dog industrien, der bruger mest gas (37 pct.) f.eks. til smeltning og hærdning. Tyskland dækker 95 pct. af gasforbruget gennem import, og Rusland står for 35 pct. af det importerede.
Det kan lade sig gøre, men hvor meget nytter det?
På den korte bane er der nu to energipolitiske prioriteter: For det første er forbrugere, virksomheder og offentlige institutioner blevet kraftigt opfordret til at spare så meget energi, de kan. For det andet skal russisk gas erstattes med gas fra andre lande og med alternative energikilder, og her kommer atomkraft ind i billedet. At forlænge levetiderne for atomkraftværkerne ud over årsskiftet kræver bl.a. en snarlig parlamentsbeslutning samt lovændringer, en del tekniske inspektioner og godkendelser, fagkyndigt personale og på sigt nye brændselsstave. Alt det kan lade sige gøre, men hvor meget nytter det?
Her er svaret: ikke så meget. De sidste tre aktive kernekraftværker – en i Nordtyskland og to i syd – udgjorde i første kvartal 2022 seks procent af al strøm, der blev tilført elnettet. For lidt siger modstanderne af længere levetider. De tror heller ikke på forsyningssikkerhed og henviser til Frankrig, hvor pt. ca. halvdelen af de mange atomkraftværker er ude af drift på grund af defekter eller vedligeholdelse. Desuden kan atomkraftværker kun en ting: producere strøm. Derimod producerer gaskraftværker også fjernvarme. Ifølge flere studier vil en levetidsforlængelse af alle tre atomkraftværker – udover reduceret CO2-udledning – kunne erstatte godt en procent af det tyske gasbehov.
En procent – det er for meget til at takke nej til i den nuværende situation, mener tilhængerne af længere levetider. De fremhæver også risikoen for, at den fremtidige efterspørgsel for strøm undervurderes markant. Atomkraftens bidrag kunne derudover øges ved at reaktivere de tre anlæg, der blev frakoblet fra nettet i slutningen af 2021.
Dyb skepsis over for kerneenergi
Forbundsregeringen er gået i gang med at stressteste strømforsyningen ”ideologifri og faktabaseret”. Resultatet kan være en levetidsforlængelse med et til to år. Mens ca. 60 pct. af tyskerne støtter sådan en beslutning, vil det være en stor kamel at sluge for dele af regeringspartiet De Grønne, som er født ud af anti-atom-bevægelsen i 1980erne. Den dybtliggende, tyske atomkraftskepsis beror især på to argumenter: Kerneenergi anses som højrisiko-teknologi – hvis det går galt, kan det går rigtig galt –, og der er ikke mange endelige deponier til højradioaktivt affald i verden – og slet ingen i Tyskland trods mange års søgen. De fleste anser ikke atomkraft som grøn og moderne, men som giftig arv til fremtidige generationer. De mange millioner tons CO-2 om året fra de tyske kulkraftværker vækker åbenbart ikke helt så stærke bekymringer.
Fortiden tager hævn
En stor revival af atomkraft kommer ikke til at ske i Tyskland. Derimod er en levetidsforlængelse af de tre sidste værker ikke urealistisk. Debatten om atomkraft er dog markant mere omfattende end dens faktiske betydning for energiforsyningen. Og så afleder den opmærksomheden fra den egentlige udfordring på længere sigt: at udbygge elnettet og at øge andelen af vedvarende energi fra knap 50 pct. i dag til 80 pct. i 2030. Med mere fokus på grøn energi i de seneste mindst ti år ville Tysklands afhængighed af fossile brændstoffer, herunder af russisk gas, og kerneenergi have være meget mindre i dag.
