Strid om kinesisk flådefartøj i Sri Lanka kan få indflydelse på kæmpegæld

Den nye regering i Colombo’s zigzag-kurs over for Kina er et faresignal forud for afgørende forhandlinger.

Af Niels Dall-Hansen, chefanalytiker, EKF

Mandskabet fra det kinesiske forskningsskib, Yuan Wang 5, gik i tirsdags endelig fra borde i den srilankanske havn Hambantota. Hvad der skulle have været et rutinemæssigt genforsyningsbesøg, udviklede sig hen over sommeren til en magtkamp mellem de to stormagter Indien og Kina om indflydelse på den kriseramte østat, hvilket ikke lover godt forud for landets kommende forhandlinger med kreditorerne.

Havneadgang nægtet

Det kinesiske flådefartøj skulle egentlig være ankommet i sidste uge, men fik afslag på at lægge til, efter Indien gav udtryk for ”sikkerhedsmæssige bekymringer” overfor Sri Lankas nye præsident, Ranil Wickremasinghe. Han har nok følt, han skyldte inderne lidt, da de som de eneste i verden har støttet Sri Lanka massivt efter, landet gik bankerot i foråret. Knap 40 milliarder kroner er det indtil videre blevet til i nødhjælp samt nye lån til at købe mad, medicin og brændstof.
Varer, som landet akut mangler efter at landets valutareserve fortsat er tom.

Til Colombos frustration har Kina ikke ville give nye penge eller genforhandle vilkårene på dets eksisterende aftaler, samtidig med at de i manges øjne har været med til bringe Sri Lanka i dets nuværende, elendige forfatning. Holdningen synes at være, at Kina sammen med den nu forhenværende præsident i eksil, Gotabaya Rajakpaksa og hans bror Mahinda, optog for mange lån i fremmed valuta for at bygge prestigefyldte, men økonomisk unødvendige infrastrukturprojekter - ironisk nok også den famøse havn i Hambantota, hvis ejerskab nu er overgået til en kinesisk, statsejet virksomhed efter, at en tidligere regering ikke kunne betale projektets gæld.

Folk protesterer i gaderne i Colombo i Sri Lanka

Svær kamp med landets kreditorer venter forude

Sri Lanka lagde hurtigt kursen om efter sabelraslen fra Beijing, der ikke ville finde sig i, at Kina så offentligt blev forfordelt i forhold til Indien og dets allierede i Vesten, og slet ikke lige inden forhandlingerne mellem Sri Lanka og IMF skal til at gå i gang. Enhver redningspakke fra IMF vil kræve en genforhandling af landets offentlige gæld med kreditorerne.

Og de forhandlinger bliver afgørende for Sri Lanka. En hurtig og dyb restrukturering giver erfaringsmæssigt hurtig og vedvarende økonomisk vækst, mens udstrakte forhandlinger, der ender i en overfladisk gældssanering, giver lav stop-and-go vækst.

Som de to største og vigtigste enkeltkreditorer vil en kommende aftale kræve fælles fodslag fra Kina og Indien, mens de traditionelle, finansielle, stormagter i Tokyo, Washington og Paris er henset til at spille andenviolin. De urolige vande i Det Indiske Ocean hen over sommeren kan vise sig at være et forvarsel om, at de lande, der havner i gældsproblemer i de kommende år, vil blive en del af et større, geopolitisk spil, hvilket kan få dystre konsekvenser for primært de fattigste og mest sårbare indbyggere i de lande.

Lang liste af lande i sigtekornet

Sammen med en stærk dollar, stigende renter og inflation indenfor energi og fødevarer, er bekymringen for holdbarheden af den offentlige gæld på tværs af udviklingslandene med til at øge disse landes eksisterende sårbarheder, hvilket påvirker både investeringer samt den internationale handel negativt.

Den globale makroøkonomiske situation, kombineret med flere års offentligt overforbrug i udviklingsøkonomierne, gør listen over lande i farezonen lang. 60 pct. af de fattigste lande i verden har ifølge IMF en uholdbar, offentlig gæld, mens 21 lande har en risiko på mere end 20 pct. for at havne i en gældskrise i løbet af de kommende år.

Manges øjne vil derfor i de kommende måneder hvile på Sri Lanka. Hvis den geopolitiske strid mellem Kina og Indien, eller Vesten i bredere forstand, følger med ind i forhandlingslokalerne med en langsommelig og dårlig løsning for Sri Lanka, vil mange af de lande, der i dag ligger i farezonen, nok skynde sig og få en redningspakke fra IMF – eller Kina.

Uanset, hvor midlerne kommer fra, vil der være strings attached.