Stormløb på parlamentet varsler usikker fremtid for Irak

De politiske spændinger i Irak gør det umuligt at spå om, hvilken retning landet går i, og Irak er derfor også et meget usikkert eksportland for danske virksomheder.

af Lynge Gørtz Smestad, chefanalytiker, EKF

11/8 - 2022

Når snakken falder på Irak, tænker de fleste danskere nok på Irak-krigen i 00’erne, hvor den mangeårige præsident Saddam Hussein blev væltet. Magt-tomrummet efter Hussein førte til en lang, blodig borgerkrig, hvor Islamisk Stat på et tidspunkt havde kontrol over store områder i landet. Det lykkedes dog den irakiske hær at erobre Islamisk Stats sidste højborg i 2017, hvilket i praksis førte til en ende på krigen.  

Selv om Irak aktuelt er i en relativt fredelig periode, så har landet stadig massive problemer. For her næsten 20 år efter den amerikansk-ledede invasion er splittelsen i landet stadig afgrundsdyb. De seneste ugers besættelse af parlamentet understreger denne splittelse.

Splittelse

Iraks befolkning på 40 millioner mennesker består af forskellige religiøse grupper. Op imod 2/3 af befolkningen er shiitter, mens lidt over 1/3 er sunnier. Af sidstnævnte er en stor del kurdere, som lever i den nordlige del af landet. Saddam Hussein tilhørte sunni-minoriteten, men efter Husseins fald er shia-majoriteten blevet mest magtfuld.

Der er dog også stor splittelse internt mellem shiitterne. Ved parlamentsvalget i oktober 2021 vandt Sadrist-bevægelse med Moqtada al-Sadr i spidsen flest pladser i parlamentet. Sadr, der har en baggrund som shia-præst og leder af en shia-milits, har stået i spidsen for Sadrist-bevægelsen siden 2003. På centrale punkter er bevægelsen i opposition til de øvrige shia-partier. Fx er Sadr imod Irans stigende indflydelse i Irak.

Stormløb

På trods af valgsejren sidste år lykkedes det ikke Sadrist-bevægelsen at danne regering, da de ikke kunne samle opbakning fra et flertal i parlamentet. Det frustrerede Sadr så meget, at han i juni beordrede sine 73 mandater i parlamentet til at trække sig tilbage i et forsøg på at ruske op i det politiske system.

Den strategi har dog givet bagslag, for efter udtrædelsen blev den pro-iranske blok den største i parlamentet. Den blok nominerede for nyligt den tidligere minister Mohammed Shia al-Sudani, som er en mangeårig politisk modstander til Sadr, til premierminister. Det fik tusindvis af Sadr-støtter på gaden og førte til, at demonstranter i forrige uge stormede og besatte parlamentet i Bagdad. Det betyder, at en regeringsdannelse nu er umulig, da parlamentet ikke er i stand til at mødes.

Korrupte oliepenge

Egentlig kommer den politiske krise på et spøjst tidspunkt, for Iraks økonomi, der næsten udelukkende består af olieeksport, nyder godt af de høje oliepriser. Irak har verdens femtestørste olieproduktion, og olieindtægter udgør hele 95 pct. af statens indtægter og 2/3 af BNP. Med de høje oliepriser er der endvidere overskud på statsfinanserne, hvilket betyder, at der aktuelt bliver barberet nogle store lunser af den offentlige gæld.

Alligevel har landet massive strukturelle problemer, herunder tårnhøj korruption og forsyningsproblemer, som nødvendiggør reformer. Det offentlige udgiftsniveau er således unødigt højt – bl.a. fordi landet betaler løn til tusindvis af offentlige ansatte, herunder mange ’spøgelsesansatte’, som dækker over personer, der ikke eksisterer i virkeligheden, og hvor pengene ofte lander i lommerne på højtplacerede, korrupte politikere og embedsmænd. Det betyder, at olieindtægterne kun i begrænset omgang kommer lokalbefolkningen til gavn. Hertil kommer hyppige strømafbrydelser samt vandmangel – bl.a. fordi de historiske floder Eufrat og Tigris kun har en brøkdel af den oprindelige vandgennemstrømning som følge af opdæmninger i Tyrkiet og Syrien.

Usikre fremtidsudsigter

Det store spørgsmål for Iraks fremtid er, om det overhovedet er politisk muligt at gennemføre de nødvendige reformer. Ofte kan svage lande få hjælp fra Den Internationale Valutafond, IMF, der kan fungere som et anker for reformarbejdet. Men udsigterne til et IMF-program for Irak er lange, da landet aktuelt er uden en regering, og da landet ved tidligere IMF-programmer ikke har overholdt betingelserne.  

Dermed er der ikke udsigter til nævneværdig hjælp fra internationale aktører, hvorfor de nuværende spændinger sagtens kan eskalere. Amerikanernes faldende engagement i landet øger denne risiko på sigt, hvorfor det ikke kan udelukkes, at Irak igen vil kunne havne i en borgerkrigslignende tilstand. Den danske eksport til Irak var sidste år relativt beskedne 600 mio. kr. Danske virksomheder, der ikke kender Irak i forvejen, men overvejer at eksportere til landet, bør have den høje risiko for øje.