Sri Lanka hejser det hvide flag
I en særlig tale til nationen bekendtgjorde Sri Lankas Præsident Gotabaya Rajakpaksa, at landets økonomiske krise nu var blevet så total, at han efter mere end to års modstand, ville påbegynde forhandlinger med IMF om et omfattende økonomisk redningsprogram.
31-03-2022
Af: Niels Dall-Hansen, senioranalytiker, EKF
En aftale med IMF, Den Internationale Valutafond, vil markere en komplet kovending for præsidenten, der kom til magten i november 2019 og hurtigt lagde samarbejdet med IMF på is. Dengang hed det sig, at Sri Lanka kunne selv, men fri fra IMF’s finanspolitiske spændetrøje kunne den nybagte præsident trække i spenderbukserne, hvilket sikrede hans parti en storsejr ved parlamentsvalget i 2020.
Nu skal regningen betales, og den er stor, men det er yderst usikkert, hvorvidt regeringen har viljen til at gennemføre de nødvendige reformer, der vil blive stillet som modkrav for at få en økonomisk redningskrans fra IMF.
ColomboSkattelettelser kunne ikke være timet værre
Timingen af den finanspolitiske lempelse, blot få måneder inden udbruddet af covid-19, kunne næsten ikke have været værre. Resultat blev, at underskuddet på statens budgetter de seneste 2 år har ligget på over 10 pct. af bnp, mens den offentlige gæld er eksploderet fra 93 pct. af bnp ved Rajakpaksas indsættelse til over 113 pct. ved udgangen af 2021. Men i stedet for at lægge kursen om, satsede præsidenten på almisser fra de to rivaliserende stormagter, Indien og Kina, men resultatet blev hovedsageligt mere gæld.
Den strategi led sit endelige nederlag 7. marts i år, da centralbankens opgav fastkurspolitikken. På få dage faldt rupee’en med 31 pct. over for den amerikanske dollar. Til sammenligning har den russiske rubel blot mistet ca. 15 pct. af sin værdi siden invasionen af Ukraine. Den voldsomme depreciering lægger yderligere pres på landet, da udlandsgælden, der skal tilbagebetales i dollars, vokser i tråd med faldet i rupee’en, samtidig med, at importen af olie og fødevarer også er blevet dyrere. Og efter to år, hvor seddelpressen har kørt på højtryk, vil inflationen, som allerede er på 15%, stige yderligere.
Milliardformuen formøblet
Kritikken af administrationen er hård, da den i forsøget på at afværge en statsbankerot og samtidig forsvare sin fastkurspolitik, på kun 2 år har formøblet det meste af landets valutareserve, der var på over 50 mia. kr. ved Rajakpaksas indsættelse, men nu er reduceret til knap 15 mia. kr. i februar 2022. Det er et beløb, der knap nok kan dække landets import i én måned, og som er utilstrækkeligt til at servicere udlandsgælden, der årligt kræver over 40 mia. kr.
Holdningen hos det stigende antal srilankanere, der finder vej til demonstrationer og protester, synes at være, at den kostbare fremmedvaluta bedre kan bruges på fødevarer og medicin i stedet for at betale landets kreditorer.
Tilbagegang for den danske samhandel
Den førte økonomiske politik har hovedansvaret for krisen, men det har ikke hjulpet, at priserne på de varer, landet importerer i stor stil, hovedsageligt olie, fødevarer og forbrugs- og kapitalgoder, er steget voldsomt i kølvandet på pandemien, mens Sri Lankas indtægtskilder stammer fra eksport af te og tekstil- og gummiprodukter, der i de seneste år ikke har været i så høj kurs.
Tøj og te udgør da også tilsammen 1/3 af, hvad vi i Danmark importerer fra Sri Lanka, mens vi hovedsageligt sender maskiner og medicin den anden vej. Samhandlen viser fortsat et plus i Danmarks favør, men omfanget af samhandel er gået tilbage med ca. 20 pct. i de seneste to år.
Det er et positivt tegn, at Sri Lanka er villig til at få assistance fra IMF, men omfanget af landets problemer gør, at der er lange udsigter til makroøkonomisk stabilitet. Så danske eksportører til Sri Lanka står over for mange usikre måneder, og det kan være værd at overveje at få risikoafdækning hos EKF - Danmarks Eksportkredit.
