Singapore – vinder og taber i det nye Asien

Singapore er et godt land at eksportere til for danske virksomheder. Det skyldes flere forhold.

10-01-2023

Af Peter Toft, deputy director, Danmarks Eksport – og Investeringsfond

Singapore skyline

Singapore er noget så udsædvangligt som en bystat i et globalt hav af nationalstater. Og med et areal svarende til Falster og Møn har Singapore mere til fælles med de hedengangne italienske renæssancebyer som Venedig og Firenze end et moderne land. Alligevel klarer Singapore sig aldeles fremragende i den globale virkelighed anno 2023.

For danske eksportører, f.eks. inden for højteknologi, digital økonomi og high-end forbrugerprodukter, er Singapore et godt sted at begynde, hvis man vil ind eller udvide sit marked til Sydøstasien. Det skyldes ikke mindst, at Singapore slår langt over sin vægt. For landets succes en kilde til inspiration og beundring fra andre i regionen.

Singapore står dog også over for flere udfordringer spændende fra et højt prisniveau, svære betingelser for grøn omstilling, og er samtidig placeret i en region, hvor voksende, geopolitiske spændinger mellem USA og Kina er blevet en ny del af dagligdagen.

Verdens 3. største finanscenter

Singapores rolle som globalt finanscenter i Asien er velkendt. Og i 2022 lykkedes det Singapore at fravriste Hong Kong pladsen som verdens tredjevigtigste finanscentrum lige efter New York og London. Dermed er Singapore nu Asiens førende finansby.

Bankernes tårne står tæt i byens finansielle distrikt og afspejler, at Singapore har en af verdens mest konkurrencedygtige økonomier og har nogle af de højeste indkomstniveauer per indbygger med ca. 73.000 amerikanske dollars om året. Og væksthistorien ser ud til at fortsætte, idet Singapore har udsigt til pæn økonomisk vækst i 2023 - selv i lyset af en forventet global, økonomisk afmatning.

En turbulent historie

Det lå ellers ikke i kortene, at Singapore skulle blive et af verdens rigeste lande. Storhedstiden som britisk kronkoloni og bastion for den britiske flåde, for at beskytte de strategisk, vigtige søhandelsruter igennem Malakastrædet, fik en brat afslutning i 1942, hvor Japan angreb og besatte Singapore under 2. Verdenskrig.

Krigen havde store materielle og økonomiske konsekvenser. I årene derefter rejste byen sig kun langsomt, mens afkolonisering betød, at Singapore blev en del af et nyt, selvstændigt Malaysia med store, etniske spændinger. Disse kulminerede i 1965 med Singapores udtræden af den Malaysiske føderation, hvor landet blev selvstændigt.

Lille marked med stor effekt

Selvstændigheden under landsfader, Li Kuan Yew’s ledelse har dog været en udelt succes. Singapore står i dag med en veldreven økonomi bygget på stabile og solide rammebetingelser – ikke mindst lav korruption, effektiv regulering og en infrastruktur i verdensklasse. Politisk er der et stærkt fokus på at opretholde harmonien mellem de tre store etniske grupper (kinesisk, malaysisk og tamil), herunder en betydelig vægt på politisk inklusion af alle grupper. Prisen er dog også begrænsninger på demokratiske friheder samt en socialkonservativ slagside i moralske og etiske spørgsmål.

Den succesrige og unikke Singapore-formel indebærer imidlertid, at landet til trods for sin lidenhed og kun ca. seks millioner indbyggere er genstand for beundring i regionen. Singapores status som lokal, økonomisk supermagt, som globalt transportknudepunkt for skibsfart, en stor turismeindustri (ca. 4 million besøgende årligt), og udbredt digitalisering betyder, at bystaten på mange måder er med til at sætte og vise nye trends i regionen og giver mere synlighed end det beskedne hjemmemarked egentligt tilsiger.

Høje priser og geopolitiske dilemmaer

Singapore står dog også over for flere udfordringer, som lægger hindringer på vejen for den fortsatte fremgang. På mange måder er landet nemlig blevet et offer for sin egen succes. Med et begrænset landareal er priserne på ejendomsmarkedet strøget i vejret. Dette svækker både bystatens strategi om at tiltrække udenlandske investeringer og risikerer at øge eksisterende, sociale uligheder. Det beskedne areal stiller også Singapore i en vanskelig situation med hensyn til energiforsyning.

Bystaten har stort set ingen egne energiressourcer - heller ikke vedvarende, og må derfor importere al energi. Landet presses desuden af voksende geopolitiske spændinger mellem USA og Kina. Med det pres klemmes den lille bystat, som kan blive tvunget til at følge enten den ene eller anden supermagt i sikkerhedspolitikken og handelspolitisk. Det vil potentielt bringe nye sikkerhedspolitiske risici med sig og ramme vækstmulighederne i fremtiden.