Olielande går usikkert 2022 i møde
De stigende oliepriser har givet olielandene et tiltrængt pusterum, men betydelige geopolitiske risici betyder, at landene går en usikker fremtid i møde.
Af Lynge Gørtz Smestad, chefanalytiker, EKF Danmarks Eksportkredit. Denne artikel er også bragt i Jyllands-Posten Erhverv og Finans.dk 12/1 2022.
De globale oliepriser er i løbet af det seneste år steget til de højeste niveauer siden 2014. Olieprisen ligger p.t. på ca. 80 dollars tønden, hvilket er markant højere end de ca. 55 dollars, der var niveauet umiddelbart inden pandemien. Det har været en tiltrængt prisstigning for mange olieøkonomier, som har været gennem nogle magre år, siden olieprisen pludseligt kollapsede i 2014.
De globale oliepriser er i løbet af det seneste år steget til de højeste niveauer siden 2014.Den aktuelle stigning skyldes mange faktorer, herunder stigende efterspørgsel drevet af det globale økonomiske opsving samt stigende priser på naturgas, som har gjort olie mere attraktivt. Efterspørgslen er således igen tilbage på niveauet fra før pandemien. De stigende priser skyldes dog også OPEC-kartellets relativt stramme styring af udbuddet.
Corona og Iran spøger
De globale investeringsbanker forudser fortsat stigende oliepriser, men der er væsentlige usikkerheder, som kan påvirke prisen. På den korte bane udgør corona-håndteringen således fortsat en risiko. Selv om alle data tyder på, at omikron-varianten er meget mild, har de fleste lande genindført restriktioner og nedlukninger, som mindsker efterspørgslen efter brændstof. Hertil kommer risikoen for nye nedlukninger – fx hvis der kommer nye varianter.
Et af de andre store spørgsmål, som kan påvirke olieprisen på den korte bane, er udbuddet. Lande som USA, Canada og Brasilien kan potentielt øge deres produktion, hvilket kan sætte et nedadgående pres på priserne.
Den helt store joker i 2022 er dog de geopolitiske risici. Irans olieeksport har gennem flere år været hæmmet af de amerikanske sanktioner, som blev genindført i 2018 med Trumps udtrædelse af den atomaftale, som var blevet indgået under Obama-administrationen. Men hvis Washington og Teheran lander en ny aftale, kan det åbne op for, at Iran kan afsætte 1,5 millioner tønder råolie eller mere om dagen på de globale markeder, hvilket kan forstyrre markedsbalancen og medføre faldende priser. Det vil især kunne ramme de mest sårbare olielande som Bahrain og Oman samt landene i Vestafrika. Disse lande har nemlig brug for en meget høj oliepris, før de har overskud på deres statsfinanser.
Grøn omstilling
Selv om de stigende oliepriser har givet olielandene et tiltrængt pusterum, må det ikke blive en sovepude. For der skal findes nye indtægtskilder, der i fremtiden kan erstatte olieindtægterne. Af verdens samlede energiproduktion udgør olie fortsat en langt større andel end vedvarende energi, men den globale olieefterspørgsel ventes at toppe inden for de næste 10 år som følge af den grønne omstilling.
Dubai, som er en del af De Forenede Arabiske Emirater, er kommet længst i diversificeringen og har i dag etableret sig som et centrum for handel, turisme og finans. De øvrige olielande har planer om at gøre Dubai kunsten efter. Men flere af landene satser også på at mindske deres eget forbrug af olie, så en større del kan eksporteres. Derfor arbejder bl.a. golfstaterne i øjeblikket både på sol- og vindprojekter samt power-to-X. Det giver gode muligheder for danske eksportører inden for disse sektorer.