Nordafrika er den store taber i Ukraine-krigen

Udover Ukraine er de store tabere i Ukraine-krigen landene i Nordafrika, som er storimportører af russisk og ukrainsk hvede. Hvedeprisernes himmelflugt efter Ruslands invasion kan føre til politisk ustabilitet i landene.

07-04-2022

Af Lynge Gørtz Smestad, chefanalytiker, EKF.
Denne artikel har også været bragt i Jyllands-Posten Erhverv og på Finans.dk.  

Ruslands invasion af Ukraine har følgevirkninger langt ud over Ukraines landegrænser. I Europa og i Danmark er energipriser pludseligt blevet et varmt politisk emne, fordi invasionen har fået energipriserne til at stige voldsomt. Det presser almindelige europæere på pengepungen og demonstrerer samtidig, hvor sårbart Europa er over for de følgevirkninger, krigen bringer med sig.

De udfordringer, som europæiske politikere nu skal finde en løsning på, er dog vand i forhold til de udfordringer, der rammer andre regioner i verden. Særligt Nordafrika springer i øjnene som den store taber i Ukraine-krigen.

Bager i Cairo bager traditionelle brød

Hvedeimport

Rusland og Ukraine står for over en fjerdedel af verdens samlede hvedeproduktion, og de nordafrikanske lande er storimportører af russisk og ukrainsk hvede. Men på grund af krigen kan Rusland og Ukraine ikke opretholde deres normale eksportniveauer. Faktisk har Ukraine suspenderet al fødevareeksport, for at sikre, at den ukrainske befolkning kan brødfødes under krigen. Derfor er prisen på hvede og andre fødevarer steget til rekordniveauer, og det rammer især landene i Nordafrika.

Det største land i Nordafrika, Egypten, er også verdens største hvedeimportør. Normalt kommer 90 pct. af hveden fra Rusland og Ukraine. Egypten har allerede opbygget et lager af hvede, men vil løbende skulle købe nye forsyninger, i takt med at lageret tømmes. Og det vil blive fra andre eksportlande og til højere priser.

Øvrige lande i Nordafrika står i samme situation, og selv om afhængigheden af hvedeimport er mindre end i Egypten, kommer nogle af landene fra et svagere, økonomisk udgangspunkt, hvorfor de stigende priser rammer hårdere. Det gælder ikke mindst i Tunesien, som i forvejen er i en dyb, politisk og økonomisk krise, efter landets præsident sidste år suspenderede parlamentet og for nyligt opløste parlamentet helt, i det der ligner et forsøg på at samle al magt hos præsidenten selv.

Subsidier

De nordafrikanske magthavere er udmærket klar over, at stigende fødevarepriser kan medføre optøjer i gaderne, fordi en stor del af befolkningen lever i fattigdom. Faktisk lever op imod 1/3 af egypterne under fattigdomsgrænsen. Derfor subsidierer landene i vidt omfang basisvarer som mel og brød, hvorved forbrugerne kan købe varerne til en kunstig lav pris, der er lavere end markedsprisen. Differencen betales så af staten, og derfor er det ikke forbrugernes pengepung, der rammes af de stigende priser, men derimod statsfinanserne.

I Egypten betaler forbrugerne således det samme for et brød i dag som i 1989, fordi staten løbende har skruet op for subsidierne, i takt med at markedsprisen er steget. Der er dog grænser for, hvor høje subsidier staten har råd til at betale, og derfor kan vi meget vel være nået til et punkt nu, hvor staten må neddrosle subsidierne og hæve forbrugerpriserne. Det kan medføre ballade og protester, hvilket man har set tidligere i historien, når subsidierne blev neddroslet. Ligeledes var Det Arabiske Forår i 2010 delvist foranlediget af stigende fødevarepriser.

Turister

Det er dog ikke kun stigende fødevarepriser, der rammer Nordafrika. Regionen er afhængig af turismeindtægter, og Ukraine og Rusland er blandt de lande, hvor flest af turisterne kommer fra. Faktisk forventer man, at antallet af turister til Egypten kan falde med 1/3 som følge af krigen. Og det kommer oven i en i forvejen sløj turistsæson grundet corona.

Som følge af de store udfordringer er Nordafrika begyndt at række ud efter hjælp. Egypten har hen over de seneste uger modtaget økonomisk hjælp fra både Saudi Arabien og Qatar og har endvidere henvendt sig hos Den Internationale Valutafond, IMF. Ligeledes har Tunesien fået tilsagn om lån fra både Verdensbanken og EU. Det er dog langt fra sikkert, at hjælpen er nok, og det kan på nuværende tidspunkt ikke udelukkes, at Tunesien står over for en statsbankerot, hvis der ikke kommer yderligere hjælp. Danske virksomheder, der eksporterer til Nordafrika, bør have de øgede risici for øje.