Nederlandene for begyndere
Nederlandene er det femtestørste marked for danske eksportvirksomheder, men er samtidig et relativt ukendt land i Danmark. Den nye regering har lavet et finanspolitisk kursskifte i retning af højere offentlige investeringer. Samtidig sætter de nye geopolitiske realiteter mere fart på den grønne omstilling.
16-06-2022
Af Holger Sandte, chefanalytiker, EKF Danmarks Eksportkredit
Dansk og nederlandsk økonomi har meget til fælles. Begge lande er små og derfor dybt afhængige af global frihandel. De private husholdninger i begge lande har høj formue og boligæld, hvorfor udsving i boligpriser og renter spiller en stor rolle for de private husholdninger og hele økonomien. I 2020 var de nederlandske husholdningers gæld med 190 pct. af disponibel indkomst den næsthøjeste i EU efter Danmark. Begge lande kom sig relativt hurtigt over coronakrisen og står nu foran en afmatning i forbindelse med høj inflation, stigende renter og geopolitisk usikkerhed.
Afdæmpet genopretning af økonomien
Ophobet efterspørgsel skulle understøtte serviceforbruget i 2022, men det samlede privatforbrug vil blive holdt tilbage af udhulingen af købekraften som følge af høj inflation. I maj 2022 var inflationsraten med 10,2 pct. på det højeste niveau blandt de vest- og nordeuropæiske EU-lande. Gas og olieprisstigninger påvirker inflationen i Nederlandene særligt stærkt på grund af deres høje andel i energimixet. Langt de fleste boliger opvarmes med naturgas. Til gengæld er andelen af vedvarende energi i det samlede energiforbrug en af de laveste i hele EU.
Krigen i Ukraine påvirker umiddelbart konjunkturen mindre end mange andre lande. Udover olie- og gasimport fra Rusland er de direkte handelsforbindelser med Rusland og Ukraine relativt begrænsede.
Nederlandene lever mest af tjenesteydelser, mens den industrielle fremstillingssektor udgør kun 11 pct. af BNP, hvorfor landet er mindre påvirket af forstyrrelser i de globale forsyningskæder. Økonomien bliver dog påvirket indirekte, f.eks. via afdæmpet efterspørgsel fra Tyskland.
Mere investeringsivrig leder af den Sparsommelige Fire-alliance
På den politiske side ser man både kontinuitet og forandring. Mark Rutte fra det konservativt-liberale parti VVD har været premierminister siden 2010. Siden begyndelsen af 2022 har han stået i spidsen for sit fjerde kabinet. Koalitionen består igen af VVD, det venstreliberale D66, det kristendemokratiske CDA og det kristendemokratiske ChristenUnie.
Over de seneste år var Nederlandene kendt som den uformelle leder af den såkaldte Sparsommelige Fire-alliance, som står for en konservativ finanspolitik og også omfatter Danmark, Østrig og Sverige. Men selvom partisammensætningen af den nye regering er uændret, er finanspolitikken ikke længere den samme. Den bliver nu fastlagt af en engageret pro-europæer, Sigrid Kaag, fra partiet D66. Den primære fokus er ikke længere på nedbringelse af statsgælden, men på betydelige investeringer især inden for klimaforandring, digitalisering, uddannelse, boliger og forsvar.
Det betyder dog ikke, at Nederlandene har forvandlet sig fra hård finanshøg til uansvarlig Big Spender, som sætter landets AAA-rating på spillet. Det er fortsat en ansvarlig finanspolitik, men med nye prioriteter.
Gasproduktion eller jordskælv
Bestræbelser på at mindske afhængigheden af russisk gas har rejst spørgsmålet om, hvorvidt regeringen skal genoverveje den planlagte nedlukning af Groningen-gasfeltet. Det er et dilemma og der er delte holdninger til dette i befolkningen, da udvindingen har forårsaget hundredvis af små jordskælv i den nordlige del af landet. Øget produktion vil gøre landet mindre afhængigt af Rusland, men kunne forårsage yderligere skade.
Eksportmuligheder på flere områder
Dansk vareeksport til Nederlandene var ca. 38 mia. kroner i 2021, svarende til 5 pct. af den samlede eksport. Eksporten består hovedsageligt af elektronisk udstyr, diverse mineraler, maskineri og farmaceutiske produkter.
Nederlandenes øgede ambitioner på klimaområdet vil give muligheder for danske virksomheder. Der planlægges store offentlige investeringer i bl.a. vindparker og styrkelse af elektricitets- og fjernvarmenettet. Havvindskapaciteten skal forøges fra 2 GW i dag til 21 GW i 2030.
I bygge- og anlægssektoren er der fortsat stort potentiale for energieffektivisering. Regeringen vil fra 2026 forbyde installation af nye varmeanlæg, der kører på fossile brændsler og samtidig gøre brug af varmepumper eller tilslutning til fjernvarmenettet obligatorisk. Derudover vil der bl.a. være eksportmuligheder for økologiske fødevarer og digitale løsninger.
