Metaller og mineraler under juletræet, tak
Metaller og mineraler er afgørende for den grønne omstilling, men produktionen er koncentreret på ganske få lande. Det er et problem, og vi er nødt til at investere mere i både miner og forarbejdning af metaller, hvis ikke vi og den grønne omstilling skal blive for sårbare.
20-12-2022
Af Jørn Fredsgaard Sørensen, chef for lande, bank og sektorrisiko i EKF Danmarks Eksportkredit
Kobbermine i Region del Maule, Chile. Klimakatastrofens og Ukraine-krisens indtog på den globale agenda har sat ekstra turbo på den grønne omstilling. Erkendelsen af Europas afhængighed af russisk gas og umuligheden af at holde de globale temperaturstigninger under Paris-aftalens mål om maksimalt 1,5 grad celsius over præ-industriel tid har gjort grøn selvforsyning til et globalt mål.
Men bestræbelserne på at opnå energimæssig selvstændighed afslører en ny sårbarhed. Den grønne omstilling kræver nemlig et kæmpe vitaminindskud i form af mineraler og metaller, som i høj grad produceres af ganske få og i nogle tilfælde ustabile lande.
I centret af den grønne omstilling banker et elektrisk hjerte, og produktion af elektricitet forventes at blive fordoblet inden 2050. Til den tid vil 80% af al elproduktion komme fra grønne energikilder, drevet af en 10-dobling af vind og en 20-dobling af sol (ifølge DNV, som fremskriver el-markederne ud fra den teknologiske udvikling). Det kræver et enormt mineraltilskud, for en elektrisk bil har brug for seks gange så stort et mineralinput som en bil med normal forbrændingsmotor, mens en havmøllepark har brug for 13 gange så meget som et gasdrevet kraftværk af samme størrelse.
Udover kobber, som jo indgår i alle elektriske kabler, vil de mest nødvendige metaller og mineraler være nikkel, kobolt, litium og ”sjældne jordarter”, som er en samlebetegnelse for 17 grundstoffer (blandt andet lanthaniderne, yttrium og scandium). De fleste forekomster af sjældne jordarter findes i Kina, mens henholdsvis Chile, Indonesien, Den Demokratiske Republik Congo og Australien har de største forekomster af resten. Koncentrationen er endnu større, når man ser på processeringen af disse mineraler – Kina er simpelthen den største producent af dem alle sammen.
I nogle af de grønne brancher dominerer Kina hele værdikæden fra de mineralske råstoffer til det færdige produkt. For eksempel sidder Kina på mere end tre fjerdedele af alle de centrale led fra polysilicon til skiver, celler og færdige solpaneler. På samme vis er over 80 % af alle litiumbatterier produceret i Kina.
Som de fleste danskere vil vide, er Danmark verdensledende i vind takket være Vestas og Siemens Gamesa, men produktionen af vindmøller er spredt over hele kloden, og en række kinesiske firmaer samt amerikanske General Electric prøver at tage markedsandele. Det er lykkedes ganske godt for kinesiske Goldwind, som er på vej til at bryde ud på verdensmarkedet, og som i 2020 faktisk installerede flere megawatt vindmøller end Siemens Gamesa.
De kommende år vil blive ikke bare en kommerciel kamp mellem virksomheder om markedsandele på vigtige markeder. Det vil også blive en kamp mellem stater om at sikre sig adgang til de grønne metaller og mineraler. Aktuelt synes der at være et mismatch mellem investeringerne i produktion af grønne produkter som elektriske biler og i de miner, som skal tilvejebringe de nødvendige input af metaller og mineraler.
Mens produktionen af slutprodukterne kan foregå, hvor forretningsklima og prisniveau giver det bedste match, er der for udvindingen af mineraler ingen vej udenom investeringer i landene med de største forekomster. Det er til tider lande med mangelfulde juridiske institutioner, hvor virksomheder med tvivlsom forretningsmoral kan have en fordel over mere retskafne konkurrenter.
Forskere fra MIT og Harvard mener ligefrem, at rige mineralforekomster er en af årsagerne til svage statslige institutioner. Forklaringen er, at de vestlige kolonimagter skabte ”ekstraktive” institutioner i lande med store naturressourcer - til fordel for firmaer, der havde til hensigt blot at få rigdommene ud af landet. I lande med en større andel af hvide farmere, der dyrkede jorden, blev institutionerne derimod mere ”inklusive”, hvilket selv i dag giver sig udslag i bedre forretningsklima. Uanset årsagen er andelen steget gennem de seneste årtier, så det i 2020 var to tredjedele af de i alt 17 milliarder tons udvundne mineraler, som kom fra politisk ustabile producentlande.
Det stiller store krav til de virksomheder, som skal udvinde mineralerne. Ikke alene skal de operere i vanskelige lande, men de fleste er også under nøje opsyn for at håndtere de miljø- og samfundsmæssige udfordringer på god vis. Det er naturligvis på sin plads, men må ikke forhindre, at de nødvendige investeringer bliver foretaget. Vi vil alle gerne have den grønne omstilling - og den får vi ikke uden, at vi sikrer os adgang til de ingredienser, som er en integreret del af forandringen. Derfor bør udvalgte metaller og mineraler være på ønskelisten her til jul.
