Latinamerika ser mod venstre

Der er sket en politisk venstredrejning i Latinamerika i de seneste år, da vælgerne i stor stil har valgt venstreorienterede præsidenter i håb om forandringer til det bedre. I flere tilfælde har venstredrejningen dog resulteret i forværrede forretningsklimaer, som skader den økonomiske vækst og – særligt i Mexicos tilfælde – også den grønne udvikling

Af: Lars Piil Damm, chefanalytiker, EKF Danmarks Eksportkredit

De latinamerikanske befolkninger er godt trætte af den store økonomiske ulighed og manglende økonomiske fremgang og har i stor stil set mod politikere på venstrefløjen i de seneste år i håbet om at opnå forbedringer.

Latinamerika

Latinamerika var allerede verdens mest ulige region før coronakrisen, og uligheden og fattigdommen steg kraftigt under pandemien. Bortset fra sidste år, hvor Latinamerika som andre regioner oplevede et stort økonomisk opsving i kølvandet på pandemien, har regionen haft en skuffende økonomisk vækst i en længere årrække. Latinamerika oplevede en historisk økonomisk tilbagegang på 7 pct. i 2020 som følge af coronakrisen efterfulgt af en økonomisk fremgang på 6,8 pct. sidste år. I år ventes regionen kun at vokse med 2,5 pct., trukket ned af bl.a. regionens største økonomi, Brasilien, der kun ventes at vokse med 0,8 pct., mens den næststørste økonomi, Mexico, ventes at vokse med 2 pct.

Opbakning på 60 procent

I Mexico er den venstreorienterede præsident Andrés Manuel López Obrador (AMLO) fortsat meget populær i befolkningen med en personlig opbakning på omkring 60 pct. i meningsmålingerne. Blandt private investorer er han en hel del mindre populær, da der er sket en markant forværring af forretningsklimaet i ikke mindst energisektoren under ham, da han arbejder ihærdigt på at styrke de statslige elektricitets- og olieselskaber på bekostning af fx vedvarende, private elproducenter. AMLO’s tiltag skader Mexicos økonomi og klimaet, da den statslige elproduktion er dyrere og mere forurenende end den private.

I Argentina er forretningsklimaet blevet markant forværret under den nuværende, venstreorienterede regering, der blandt andet har indført omfattende valuta- og importrestriktioner, øgede eksportskatter samt prislofter på en lang række varer. Det gør det sværere at drive virksomhed og mindsker lysten til at investere i landet. Tiltagene er indført for at begrænse den skyhøje inflation, der ligger på omkring 50 pct. om året, og som har udhulet lønningerne.

Colombia og Brasilien også på vej mod venstre

I Colombia, der altid har været regeret af den politiske højrefløj, er den meget venstreorienterede Gustavo Petro favorit til at blive landets næste præsident. Han vandt primærvalget i marts med en stor margin, og første valgrunde til præsidentvalget er i slutningen af maj. Petro, der tidligere var medlem af en guerillagruppe, har lovet at reducere den økonomiske ulighed. For at berolige vælgere, der er bekymrede over hans venstreorienterede økonomiske politik, inviterede Petro for nylig medierne til et notar-kontor i Bogota, hvor de kunne se ham underskrive et dokument, ifølge hvilket han forpligter sig til at respektere den private ejendomsret. Dokumentet er dog ikke juridisk bindende. Skulle Petro blive Colombias næste præsident, vil han få svært ved at gennemføre reformer på grund af et fragmenteret parlament.

I Brasilien er den venstreorienterede, tidligere præsident, Lula, favorit til at vinde præsidentvalget i oktober. Han fører i meningsmålingerne foran den siddende, højreorienterede præsident, Bolsonaro. Bolsonaros popularitet er blevet svækket af en dårlig håndtering af corona-pandemien samt Brasiliens høje inflation og arbejdsløshed, der giver mange brasilianere problemer med at få mad på bordet.

Høj inflation forværrer situationen

Den økonomiske situation for ikke mindst fattige latinamerikanere forværres af den aktuelt høje inflation, og det øger risikoen for social uro i regionen. På den positive side vil de høje råvarepriser gavne visse lande i regionen, specielt de mange råvareeksporterende lande i Sydamerika, hvilket vil kunne styrke disse landes offentlige finanser og give dem bedre mulighed for at hjælpe den fattige del af befolkningen.

På den negative side kan venstredrejningen mindske lysten til at investere i regionen som følge af et forværret forretningsklima, og miljøet og Danmarks eksport af vindmøller kan også tage skade, hvis man som i Mexicos tilfælde forsøger at gøre livet surt for vedvarende, private elproducenter.