Kroatien – velkommen i euroklubben
Den 1. januar 2023 indfører Kroatien euroen og bliver dermed euroområdets 20. medlemsland. Hvordan går det med økonomien i dette lille land, hvor turismen spiller en stor rolle? Og hvilket land kan være det næste, der indfører EU’s fælles valuta?4
Af Holger Sandte, chefanalytiker, EKF
EU godkendte i sommer Kroatien som nyt medlem af euroområdet. Rettesnoren for EU-Kommissionen er de såkaldte konvergenskriterier. Forenklet sagt skal inflation og renteniveau passe sammen med eurolandene, det offentlige underskud og gæld må ikke være alt for høje - eller i det mindste faldende, og landet skal have ført en succesfuld fastkurspolitik overfor euroen i mindst to år. Kroatien opfylder alle disse krav og derfor vokser euroområdet snart med 4 mio. mennesker og et BNP, der svarer til ca. 17 pct. af det danske.
Helt praktisk betyder det, at den nationale valuta Kuna bliver skiftet ud med euroen (1 euro = 7,5345 kuna) den 1. januar. Kunaen forsvinder derefter som anerkendt betalingsmiddel efter to ugers parallelt omløb. Kroatiens centralbankpræsident bliver medlem af den Europæiske Centralbanks Styringsråd, som bestemmer over pengepolitikken i euroområdet.
Tætte forbindelser til euroområdet
Euroen er en god bekendt i Kroatien, idet mange butikker har accepteret den i årevis. Derudover er 80 pct. af alle bankindskud, i fremmed valuta, overvejende i euro. Eurolandene står for ca. 60 pct. af Kroatiens udenrigshandel. For et lille land som Kroatien, som er så tæt forbundet med euroområdet, giver det økonomisk god mening at indføre euroen.
Opfyldelse af konvergenskriterierne er dog ikke en garanti for, at Kroatien vil klare sig godt som euromedlem. Lige nu oplever landet, som så mange andre, tocifret inflation og dystre vækstudsigter. Under coronakrisen er statsgælden steget markant, og det begrænser Kroatiens spillerum for at modvirke afmatningen ved hjælp af finanspolitikken.
Kroatiens konjunktur afhænger meget af, hvordan det går i Italien og i Tyskland, men der er også noget helt specifikt kroatisk: Intet land i EU er mere afhængigt af turisme, som i gode år udgør op til 25 pct. af BNP. Det har vist sig at være en ulempe under corona, hvor BNP faldt med hele 16 pct.
Fremskridt og udfordringer
Overordnet set er den kroatiske økonomi på rette vej. Siden landets indtræden i EU i 2013 er økonomien vokset ét procentpoint stærkere om året end euroområdet, og dermed er Kroatiens BNP per indbygger steget fra 57 pct. til 68 pct. af eurolandenes gennemsnit. Kroatiens fremskridt kan også ses i Verdensbankens governance-indikatorer. Her vurderes kvaliteten af landenes institutioner, herunder hvor godt den statslige forvaltning og retssystemet fungerer, korruption og politisk stabilitet. På de fleste områder – dog ikke så meget inden for korruption – har Kroatien forbedret sig over de seneste år. Den store afstand til euroområdet er dermed blevet mindre.
Kroatiens vækstmuligheder begrænses af, at befolkningen skrumper, både naturligt og som følge af emigration. På nær Rumænien er Kroatien det EU-land med den højeste andel (18 pct.) af befolkningen i den erhvervsaktive alder, der arbejder i andre EU-lande. Euroen kunne gøre Kroatien mere attraktiv for investeringer, hvilket ville skabe flere arbejdspladser i landet.
Hvem er den næste?
EU-traktaten forpligter alle medlemslandene, på nær Danmark, at indføre euroen, men der er hverken tidsplan eller politisk tvang – og heller ikke stor opbakning til euroen i de lande, der endnu ikke har indført den. I Polen, Tjekkiet, Ungarn, Rumænien og Sverige er euroen ikke på den aktuelle politiske dagsorden. Det er den til gengæld i Bulgarien. EU’s fattigste land har ført fastkurspolitik overfor euroen i mere end to år og sidder dermed i euroens venteværelse. Regeringen sigter mod at indføre euroen primo 2024. Bulgariens statsgæld er lav, men inflationen skal sænkes. Derudover kunne være klogt af Bulgarien at styrke institutionerne og konkurrenceevnen yderligere, før euroen indføres. Men uanset det præcise tidspunkt er Bulgarien et godt bud for euroområdets 21. medlemsland.
