Kan Asiens seneste eksportmaskine fortsætte succesen?

Bangladeshs eksport-orienterede økonomi har i årtier leveret misundelsesværdige vækstrater, hvilket har løftet millioner ud af fattigdom og løftet levestandarden så meget, at landet ikke længere anses som et lavindkomstland

Niels Dall-Hansen, chefanalytiker, EKF

Det er ikke kun Storebæltsbroen, der har været genstand international opmærksomhed og national stolthed på det seneste. Verdens 8. mest folkerige nation, Bangladesh, fejrede i slutningen af juni indvielsen af den 6 km. lange bro over Ganges, der som landets hidtil længste bro og største infrastrukturprojekt, står som et monument over, hvad Bangladesh kan på egen hånd, dets udvikling samt er et symbol på premierminister Sheikh Hasinas magt og vælde.

Broen forbinder de 30 mio., der bor i den fattigste, vestlige del af landet med hovedstaden Dhaka i øst, og forventes både at skære drastisk i rejsetiden, skabe økonomisk vækst, samt øge samhandelen med den store nabo i vest, Indien.

Økonomisk succeshistorie

Bangladesh har været fattigt siden sin fødsel for 51 år siden, men en model, der har fokuseret på eksportdrevet industriel produktion, har generet, høje økonomiske vækstrater, og i de seneste 15 år har de typisk ligget over 7 pct. om året. Selv ikke kriseåret 2020 bød på tilbagegang, om end økonomien ”blot” voksede med 3,5 pct. Væksten i økonomien har været så meget højere end befolkningsvæksten, at millioner er hevet ud af fattigdom, og bare siden 2015 er levestandarden, målt på bnp pr. capita, fordoblet for landets 167 mio. indbyggere.

Landets økonomiske turbomotor har hidtil været bygget op om produktionen af tøj og beklædningsdele, som udgør over 80 pct. af landets eksport til primært EU og USA, men der skal gøres op med den ensidighed, hvis økonomiens raketfart skal bibeholdes.

Fokus på makroøkonomisk stabilitet og politisk kontinuitet

I årevis har myndighederne prioriteret en stabil valuta, inflation og rentepolitik, hvor massive indtægter fra tøjeksporten samt overførsler fra arbejdere i udlandet var med til at opbygge en anseelig valutareserve. På mindre end et år er reserven gået fra at ligne en solid boxmadras til en utæt luftmadras, hvilket i juni fik centralbanken til at opgive sit forsvar af den lokale valuta, taka’en.

Som så mange andre steder i verden skyldes det en massiv efterspørgsel efter to år med corona, og de stigende energi- og fødevarepriser fik landets underskud på betalingsbalancen til at eksplodere til 125 mia. kr., hvor det for elleve måneder blot var på tyve mia. kr. Det har fået valutaen til at miste 10 pct. af sin værdi i år, og både renter og inflation er, som herhjemme, kraftigt stigende.

Siden 2009 har Premierminister Hasina stået i spidsen for landets regering, og hun håber utvivlsomt på, at uroen i de internationale, økonomiske farvande snart lægger sig, og ikke genererer social ustabilitet frem mod parlamentsvalget i 2023. Under hendes styre har Bangladesh bevæget sig i en stadig mere autoritær retning, og valget forventes hverken at blive frit eller fair, samtidig med at det største oppositionsparti igen står til at boykotte valget.

Befolkningens pris, for at acceptere fortsatte indskrænkninger i deres personlige frihed, har været et krav om fortsat økonomisk fremgang og jobskabelse, da landets unge befolkning årligt tilføjer over 2 mio. nye arbejdssøgende. Hvis de ikke kan finde beskæftigelse, og levestandarden udhules pga. prisstigningerne på mad og brændstof, kan der let blive tændt op under den sociale krudttønde.

Stort vækstpotentiale for dansk eksport

Danmarks samhandel med Bangladesh er vokset kraftigt de seneste par år. Danskerne importer årligt for over 6 mia. kr. tøj fra landet, mens den danske eksport til Bangladesh blot udgør 900 mio. kr. årligt. Det gør landet til Danmarks 70.-største eksportmarked, men eksporten er fordoblet på fem år, og landets størrelse og de forventede vækstrater gør, at danske eksportører kan indfri et massivt potentiale frem mod 2030. Især inden for udviklingen af landets infrastruktur, industrielle maskiner, løsninger til sikre rent drikkevand, samt beskyttelse mod klimaforandringer.

Virksomhederne bør dog være opmærksomme på de aktuelle økonomiske og politiske risici og kan overveje at søge finansiering og risikoafdækning hos EKF.