BEMÆRK AT DETTE WEBSITE LUKKER 31. MAJ 2023
EKF er pr. 1. april 2023 fusioneret ind i Danmarks Eksport- og Investeringsfond (EIFO). Dette website, ekf.dk, lukker derfor snart. Vi gør opmærksom på, at indhold på siden kan være forældet og henviser i stedet til eifo.dk eller til vores kundecenter på +45 70 60 49 60.

I Argentina ville man prise sig lykkelig for en inflation som Danmarks

Selv om Argentina fik en ny låneaftale med IMF tidligere i år hober problemerne sig stadig op i landet med en af verdens højeste inflationsrater.

Af: Lars Piil Damm, chefanalytiker, EKF Danmarks Eksportkredit

Mens vi i Danmark har udsigt til en inflation under 6 pct. i år, har Argentina udsigt til en inflation over 60 pct. Argentina har i årevis haft en alt for høj inflation, og situationen er blevet værre i det seneste år, hvor hele verden har oplevet kraftige prisstigninger. Fra 2018 til 2021 lå Argentinas årlige inflation i gennemsnit på 47 pct., og i år kan inflationen lande på 65 pct.

En væsentlig årsag til Argentinas høje inflation er, at staten i stor udstrækning har anvendt monetær finansiering (finansiering af staten ved at trykke argentinske pesos i centralbanken), hvilket mindsker tilliden til den argentinske peso og bidrager til at svække pesoen over for US-dollaren. Argentinerne ser i høj grad på peso-dollar-kursen, når de skal fastsætte priser på varer, og økonomien er meget dollariseret som følge af manglende tillid til pesoen, der hele tiden taber værdi. Argentina har under den nye aftale med IMF (Den Internationale Valutafond) forpligtet sig til at nedbringe den monetære finansiering, men tiden må vise, om regeringen er i stand til at leve op til kravet.

I Argentinas tilfælde har lønstigningerne dog generelt haltet efter prisstigningerne i de senere år, og det har udhulet forbrugernes købekraft og resulteret i stigende fattigdom.

Argentinas erfaringer med inflationen viser også, hvor svært det er at få nedbragt inflationen, da man nemt kommer ind i en inflationsspiral, hvor store prisstigninger medfører krav om store lønstigninger, som giver nye prisstigninger og så videre. I Argentinas tilfælde har lønstigningerne dog generelt haltet efter prisstigningerne i de senere år, og det har udhulet forbrugernes købekraft og resulteret i stigende fattigdom.

Svært at nedbringe offentlige subsidier

En anden erfaring fra Argentina er, at det kan være meget svært at nedbringe offentlige subsidier, når først de er blevet indført. Den tidligere, højreorienterede regering gennemførte store stigninger i forbruger-elpriserne for at mindske de offentlige subsidier, der havde gjort el næsten gratis for forbrugerne, men disse store prisstigninger på el angives også som en af årsagerne til, at den højreorienterede regering tabte valget i 2019. Derfor er den nuværende venstreorienterede regering ledet af præsident Alberto Fernandez, der gerne vil genvælges i 2023, meget forsigtig med at øge priserne på el og gas, i hvert fald for den fattigere del af befolkningen, som er regeringens kernevælgere.

Regeringen har hidtil kun gennemført begrænsede forhøjelser af forbrugernes el- og gaspriser til trods for, at disse subsidier er en stor og uholdbar udgiftspost for staten, der konstant er på fallittens rand. Regeringen vil nu fjerne subsidierne til de 10 pct. forbrugere med de højeste indkomster, men det er yderst tvivlsomt, om det vil være tilstrækkeligt til at nedbringe statens subsidier til energiområdet, da udgifterne samtidig stiger som følge af bl.a. kraftige prisstigninger på importeret naturgas.

 For at mindske presset på valutareserverne har centralbanken ladet pesoen tabe i værdi lidt hurtigere end tidligere over for dollaren, men det øger samtidig inflationen.

De store udgifter til import af naturgas presser samtidig Argentinas valutaserver, der er meget lave. For at mindske presset på valutareserverne har centralbanken ladet pesoen tabe i værdi lidt hurtigere end tidligere over for dollaren, men det øger samtidig inflationen. Derfor tør regeringen heller ikke lade pesoen flyde frit, men forsøger med alle midler, inkl. omfattende valutarestriktioner, at begrænse svækkelsen af pesoen. Valutarestriktioner skader dog eksport og valutaindtægter, så det er ikke tiltag uden omkostninger.

For at komme Argentinas inflationsproblemer til livs har en fremtrædende argentinsk oppositionspolitiker foreslået, at landet dropper pesoen som valuta og går helt over til at anvende US-dollaren, men foreløbig er der ikke udsigt til, at det kommer til at ske, da der ikke er politisk flertal for det. De argentinske regeringer vil formentlig også nødig opgive muligheden for at trykke pesos for at finansiere sig – på trods af de inflationsproblemer, som den monetære finansiering har ført med sig.

De globalt stigende priser er dog ikke kun dårligt nyt for Argentina, der som stor råvareeksportør nyder godt af de høje priser på landbrugsvarer som soja, majs og hvede og med en stigende indenlandsk udvinding af naturgas og kæmpe gasforekomster, håber Argentina på sigt at kunne nyde godt af de høje naturgaspriser.

Læs også