Hvad nu for Taiwan?
Forholdet mellem USA og Kina er forværret efter Nancy Pelosis besøg på Taiwan. Her er nu alle ingredienserne til en geopolitisk konfrontation
26/08/2022
Af Peter Toft, deputy director, EKF – Danmarks Eksportkredit
Kongresformand Nancy Pelosis besøg på Taiwan, og Kinas efterfølgende omfattende, militære øvelser rundt om øen, har accentueret forværringen i USA-Kinaforholdet, hvor taiwanproblematikken er et fikspunkt. Striden om øen har alle ingredienserne til en geopolitisk konfrontation; både med ideologiske sammenstød, militærstrategisk betydning og nationale overtoner. Der er dog flere mulige fremtidsscenarier, og en kinesisk invasion er ikke det mest sandsynlige scenarie, om end muligheden heller ikke kan afskrives.
Ny komet for dansk eksport
Taiwan har ikke historisk været den helt store samhandelspartner for danske eksportører. Dette til trods for øens 23 millioner købestærke forbrugere og hurtigt voksende tigerøkonomi. I 2015 eksporterede Danmark kun for knapt 2 mia. til øen. Men så skete der noget, for i 2021 var eksporten steget med mere end 300 pct. til over 7 mia. Drivkraften har været Taiwans beslutning i 2017 om at kickstarte en grøn energiomstilling. Det har øget interessen for dansk ”knowhow”, især inden for havvindenergi. Når bølgerne går så højt, som de har gjort de seneste uger, så gør det derfor indtryk.
Taiwan er en af verdens største chip-producenterOpblødning i USA’s et-Kina-politik
Stridens kerne er den velkendte, at Taiwan som en udløber af Kinas borgerkrig (1946-49) ikke anerkendes som stat. Kun ganske få lande anerkender øen i dag, mens langt de fleste anerkender Taiwan som en integreret del af Kina, herunder også USA. Og Kinas Kommunistiske Parti fastholder, at Taiwan tilhører Folkerepublikken Kina, og skal forenes med fastlandet på sigt. Tvangsmidler afskrives ikke i den forbindelse. Emnet har storpolitisk betydning i Kina med væsentlige nationale og militære strategiske -overtoner, og Taiwan synes at spille en central rolle i partiets selvforståelse og legitimering i befolkningen.
Siden Donald Trump trådte ind i det Hvide Hus, har USA’s taiwanpolitik, beskrevet som ”strategisk tvetydig”, imidlertid været under en vis opblødning. Tvetydigheden består i, at USA siden 1979 har anerkendt Beijing som hele Kinas regering, men ikke desto mindre støttet Taiwans evne til selvforsvar med salg af militært isenkram. Det har også været linjen, at USA ikke mødes officielt med Taiwans regeringsrepræsentanter. Denne protokol blev dog ændret under Trump, og med Pelosis besøg, der godt nok blev undsagt af det Hvide Hus, synes USA at have ændret på den hidtidige linje.
Kinesisk invasion er mindre sandsynlig, men alternativerne er ikke som i gamle dage
Men til trods for de høje politiske og militære bølgeskvulp omkring Taiwan er en militær, kinesisk invasion dog fortsat ikke stærkt sandsynlig lige nu og her. Muligheden for, at både Kina og USA fejlbedømmer hinandens vilje til at gribe militært ind i striden, kan dog ikke helt afvises.
En kinesisk, militær invasion indebærer en klar risiko for eskalation til en supermagtskrig. Dette reducerer risikoen for en forceret, kinesisk, militær løsning markant. Mere sandsynlige alternativer er enten, at Taiwan bliver en frontlinjestat i en ny koldkrigslignende konfrontation mellem Kina og USA. En sådan vil formentlig ligne de seneste ugers heftige militære signalering en hel del. Og et sådant scenarie vil naturligvis ikke været gunstigt for Taiwan, hverken politisk eller økonomisk. Men måske er fontlinjescenariet det bedst mulige udfald blandt ringe alternativer. Et andet sandsynligt alternativ er en fredelig genforening på den længere sigt, men dikteret af Kina. Dette scenarie kan komme på tale, skulle det vise sig, at USA bluffer, og ultimativt ikke støtter Taiwan i en fremtidig krise. Hvis dette scenarie materialiserer sig, ville Taiwan stå næsten chanceløst alene, og vil næppe have mange andre muligheder end at bøje sig for kinesisk pres. Det vil som i Hong Kong formentligt indebære store, politiske omvæltninger.
De gamle dage på Taiwan, hvor de kunne ligge i ly af USA, mens Kina var relativt svagt og prioriterede sin økonomiske udvikling, synes et overstået kapitel. Og Taiwan går helt evident en mere turbulent fremtid i møde.
