Frankrig – Masser af udfordringer til ny præsident
Franskmændene går til valg i april, og resultatet får også betydning for Europa og ikke mindst danske virksomheders eksportmuligheder.
06-01-2022
Af: Jeppe Skårhøj, chefanalytiker EKF Danmarks Eksportkredit, denne artikel er også bragt i Jyllands-Posten Erhverv og på finans.dk.
Den 10. og 24. april skal franskmændene vælge deres præsident for de næste fem år. Den mest sandsynlige vinder er den siddende præsident Emmanuel Macron fra partiet La République En Marche. Selvom Macron har et betydeligt forspring til sine to nærmeste konkurrenter, den højre-nationale Marine Le Pen (Rassemblement National) og centrum-højre-kandidaten Valérie Pécresse (Les Républicains), kommer han formentlig ikke udenom at skulle ud i anden runde d. 24. april. Ligesom i valget i 2017, bliver den mest sandsynlige kandidat i anden runde Le Pen, hvor Macron står med de bedste odds.
Dansk eksport til Frankrig
Danmarks vareeksport til Frankrig var 24,7 mia. kr. i 2020, hvilket gør landet til Danmarks 9. største eksportnation og dermed en vigtig spiller i forhold til at skabe danske arbejdspladser. Vareeksporten fratrukket olie og gas er dog faldet 12 procent (i reale priser) siden finanskrisen i 2007. Det er primært industrivarer, maskiner og andre forarbejdede varer, der har oplevet et fald. Faldet i disse traditionelle eksportvarer er dog i nogen grad blevet opvejet af en stærk stigning i farmaceutiske produkter samt design og beklædning. Frankrigs omstilling til grøn energi har kun i nogen grad materialiseret sig i øget eksport, idet eksporten af vindmøller har ligget omkring 600 mio. kr. siden 2007.
ParisMacrons politiske ambitioner og udfordringer
Macron står som symbol for midten i fransk politik og har markeret sig som en selvsikker leder med store ambitioner for både Frankrig og Europa. Disse egenskaber vil han få rigeligt brug for, for udfordringer er der nok af. Lock-downs i forbindelse med coronakrisen har presset de offentlige finanser, og den i forvejen høje, offentlige gæld, er steget godt en tredjedel i forbindelsen med krisen. Den grønne omstilling udfordrer ligeledes de offentlige finanser, og det gør det ikke nemmere, at 70 procent af landets elproduktion kommer fra atomkraft.
Frankrig har dog også gode muligheder for at forbedre sin økonomi. Siden 2017 har Macron taget hul på et ambitiøst reformprogram for at gøre op med en årrække med sløv økonomisk vækst, der kan tilskrives strukturelle udfordringer særligt i forhold til arbejdsmarkedet, pensionssystemet, konkurrenceevnen, højt skattetryk og en stor offentlig sektor. Både Danmark og Frankrig er tynget af en stor offentlig sektor med højt skattetryk, men Danmarks såkaldte flexicurity arbejdsmarkedsmodel – der med et sikkerhedsnet for arbejdsløse, gør det nemt for virksomheder at både at hyre og fyre - er en stor inspiration for Macron, og kan være med til at skabe noget af den dynamik, som det franske arbejdsmarked har så meget brug for.
Danmark kan sælge mere til Frankrig
Med over 60 mio. indbyggere, en økonomi i vækst og en beliggenhed tæt på Danmark er Frankrig en lækkerbisken for danske eksportører. Frankrig vil fx omlægge sin energiforsyning, hvor både onshore og offshore vind kommer til at fylde en meget. I dag fylder atomkraft omkring 70 pct. af den samlede elproduktion, og det var oprindelig målet at Frankrig skulle halvere antallet af reaktorer over de næste 15 år, hvilket lovede rigtig godt for danske vindenergiproducenter. Med initiativ fra Frankrig arbejder EU-kommissionen dog nu på at klassificere atomkraft og naturgas som grøn energi, hvilket kan reducere potentialet for vindenergi i landet. Det ændrer dog ikke ved, at potentialet for vindenergi og andre grønne løsninger, fortsat er stort.
