Filippinerne kan vælge eks-diktators søn som præsident
De 110 millioner filippinske vælgere skal til valgurnerne den 9. maj for at vælge ny præsident. Øverst på stemmesedlen står Ferdinand ”Bongbong” Marcos, søn af eks-diktator Ferdinand Marcos.
05-05-2022
Af Peter Toft, deputy director, EKF – Danmarks Eksportkredit
En sejr til Bongbong Marcos vil dog næppe betyde en tilbagevenden til Marcos-diktaturet, der sluttede i 1986. Mere sandsynligt er det, at Marcos fortsætter afgående præsident Rodrigo Dutertes fokus på udbygning af Filippinernes infrastruktur og hans hårde, men retssikkerhedsmæssigt problematiske kurs mod kriminalitet. Det kan også medføre fortsat svækkelse af retsstaten og stigende korruption i Filippinerne. For dansk eksport isoleret set kan et fornyet skub på infrastrukturinvesteringer og energi vise sig positivt.
Marcos-tiden spøger over Bongbong
Det var nogle dramatiske dage i 1986, da Ferdinand Marcos og hustruen Imelda i al hast måtte pakke deres mange kufferter og tage flugten til eksil på Hawaii. Marcos, der var kommet til magten i 1965, indførte i 1972 nødret og satte det filippinske demokrati ud af kraft på grund af en mulig trussel om et kommunistisk oprør, sagde han. Siden gennemførte han ét af historiens største plyndringer af en statskasse, hvilket blandt andet resulterede i en anseelig samling af luksussko tilhørende fru Marcos. Tilbage stod en rasende nation, der forlangte hans afgang, og Marcos-familiens indflydelse svandt ind.
Præsident Marcos jr.
Men nu synes Marcos-navnet rehabiliteret, hvilket måske kan skyldes, at 50% af fillippierne er under 25 år gamle og altså født længe efter Marcos’ flugt. Levende generationers minder om Marcos-årene bliver dermed færre. Den konservative Bongbong Marcos fører aktuelt i meningsmålinger forud for valget 9. maj. Udfordreren Leni Robredo fra centrum-venstre har på det seneste haft fremgang i målingerne, men Marcos har en stor føring, og en sejr til Robredo vil være en overraskelse.
Hårdt slag fra corona-pandemien
Hvis Bongbong Marcos bliver præsident, overtager han et land, der blev særdeles hårdt ramt under corona-pandemien. For sen nedlukning betød flere lange og hårde nedlukninger. Det medførte, at Filippinernes økonomi skrumpede med hele 9,4% i 2020, og ledigheden steg til 10%. Det er noget, der kan mærkes, i et land uden nævneværdigt velfærdssystem eller støttepakker, som vi har set det i Danmark. Heldigvis er landet nu ude på den anden side, og væksten er kommet godt i gang igen med en forventning om 6% vækst i bruttonationalproduktet i 2022. Og langtidsudsigterne for landet er også gode på grund af hurtig udvikling i produktiviteten og en voksende befolkning.
Vind i sejlene for ambitiøse klimamål
Et af de områder, som Bongong Marcos formentlig vil fokusere på, er en fortsættelse og intensivering af afgående præsident Dutertes fokus på investeringer i infrastruktur og energiomstilling. Filippinerne har en høj og bekostelig import af olie, kul og naturgas. Og samtidig har landet en målsætning om at beskære CO2-udledningen med 75% allerede i 2030. Det kan give fornyet skub i blandt andet investeringer i vandkraft, solenergi og vindkraft, som Filippinerne har gode og hidtil uudnyttede ressourcer af. Markedet for generel infrastruktur, som fx vejprojekter, kan også vokse, da landets urbanisering går hurtigt, og millionbyer som Manilla med ca. 13 millioner indbyggere vokser hastigt.
Investeringsklima under pres
Investorernes appetit på Filippinerne kan dog være for nedadgående. Selvom landet generelt står relativt godt i internationale sammenligninger, har retssikkerheden været under pres under præsident Dutertes hårdtslående kampagner mod kriminalitet, hvor kriminelle angiveligt er blevet likvideret uden rettergang. En hård kurs mod narkokriminelle har været populært i befolkningen, men marginalisering af landets retsinstitutioner vidner også om en svækkelse af retsbeskyttelsen for alle.
Korruptionen har også været stigende under Duterte. Og den kan tænkes at stige yderligere med en Marcos-sejr, fordi politiske insidere meget muligt i endnu højere grad vil sidde tungt på afgørende poster og væsentlige dele af økonomien i de kommende år. Dette kan betyde svagere fremgang for Filippinerne, end landets stærke vækstpotentiale ellers ville kunne levere.
