Elfenbenskysten – et nyt vækstmirakel?

Hvis Elfenbenskysten kan fortsætte den nuværende, økonomiske kurs, vil landets hensigt om at opnå status som øvre mellemindkomstland inden 2030 være inden for rækkevidde. Den økonomifokuserede udvikling har dog haft en bagside med en præsident, der har strammet grebet om magten

Af Lavanyan Thedchanamoorthy, Senioranalytiker, EKF Danmarks Eksportkredit

Elfenbenskysten oplevede i de to første årtier, efter uafhængigheden fra Frankrig i 1960, et sandt vækstmirakel. I 60’erne og 70’erne var det høje kakaopriser, der drev den kakaoeksporterende økonomi. Priserne var med til at producere økonomiske vækstrater, andre afrikanske lande kun kunne skele misundeligt til – et sandt miracle ivoirien. Efter et kollaps i kakaoprisen i de følgende to årtier og to borgerkrige senere i 00’erne var landet sat tilbage med en økonomi i ruiner.

Kakaohøst fra Elfenbenskysten

I 2010 kom nuværende præsident og tidligere IMF-mand, Alassane Ouattara, til magten. Med velvillig hjælp fra internationale finansielle institutioner har han lagt fundamentet for en økonomi, der igen har skabt nogle af de højeste vækstrater - i gennemsnit 7% per år fra 2012 til 2021 - på det afrikanske kontinent og i samme periode fordoblet BNP pr. indbygger i reale termer.

Status som øvre mellemindkomstland i sigtekornet

Fremgangen har taget udgangspunkt i nationale udviklingsplaner, der har til formål at udstikke den overordnede, økonomiske retning for en årrække. De to første udviklingsplaner har bistået landet med de indledende spadestik til en større, strukturel reform af økonomien. Forretningsklimaet er forbedret markant, hvilket bliver afspejlet i Verdensbankens indeks for Ease of doing business, hvor Elfenbenskysten er gået fra land nummer 170 ud af 186 i 2011 til indtage plads nummer 110 ud af 190 lande i 2020 (til sammenligning lå Ghana og Senegal nummer 118 og 123 i 2020 – begge lande, der har været uden krig i nyere tid) samt i mere end en fordobling af foreign direct investment (FDI) fra 2011 til 2020.

Den nye plan for 2021-2025 har til formål at skubbe Elfenbenskysten op i kategorien øvre mellemindkomstland inden 2030. Kravet er en per capita indkomst på mellem 4.046 dollars og 12.535 dollars og med en per capita indkomst på godt 2.500 dollars, er der stadig et stykke vej. Ifølge Verdensbanken skal fremstillingssektoren, der allerede har overhalet landbrugssektoren, når det kommer til værditilvækst, bringes endnu mere i spil for at løfte flere mennesker ud af fattigdom. Elfenbenskysten er et land rigt på efterspurgte naturressourcer, og hvis fremstillingssektoren bliver plejet korrekt, har det potentiale til at integrere landet i de globale forsyningskæder. For at nå i mål er landet opsat på at øge investeringsraten betydeligt fra 23% af BNP i 2021 til 27% af BNP i 2025 og forventer i samme periode en årlig økonomisk vækstrate på 7,5% - en udvikling, der matcher IMF’s prognose.

Den gamle garde holder stand – indtil videre

Medaljen har dog også en bagside, da den økonomiske fremgang ikke har afspejlet sig i mærkbar, politisk forandring, hvilket igen kan antænde etniske optøjer. En forfatningsændring i 2016 betød, at en præsident kun må sidde på magten i maksimalt to perioder, men ved valget i 2020 mente præsident Ouattara, at hans to forgangne præsidentembeder ikke var omfattet af den nye regel, og at han derfor var berettiget til at opstille på ny. Ifølge kritikere var der tale om et konstitutionelt kup, og oppositionen boykottede valget, som Ouattara vandt med 95% af stemmerne.

Tidligere præsident Laurent Gbagbo er efter frikendelsen fra Den Internationale Straffedomstol, ICC, for sin rolle i krigen efter valget i 2010, vendt tilbage til Elfenbenskysten. Selvom han ikke aktivt har blandet sig i regerings politik, har han stiftet et nyt parti og håber at stille op til lokalvalgene til næste år.

Om Ouattara og Gbagbo får indflydelse på præsidentvalget i 2025 afhænger af et forslag til en forfatningsændring, der sætter et aldersloft for præsidentkandidater på 75 år.

Danske virksomheder bør holde øje med Elfenbenskysten

Den danske vareeksport til Elfenbenskysten er negligibel i det store billede og udgør mindre end 1% af den samlede vareeksport. Dog er den mere end fordoblet siden 2011, og med Elfenbenskystens vækst i mente bør danske virksomheder ikke undervurdere potentialet for danske løsninger inden for udviklingen af landets infrastruktur.