Efter ni magre år vejrer Jamaica morgenluft
Gennem de seneste ni år har verdenshistoriens strammeste spareplan mere end halveret Jamaicas gæld og kørt landet ind på et andet og bedre spor end de fleste andre gældsplagede lande i verden. Trods den aktuelle økonomiske krise i verden ser det godt ud for IMF’s dydsmønster.
10-11-2022
Af Niels Husted Dall-Hansen, chefanalytiker, EKF
Jamaicas 2,8 mio. indbyggere kunne her i sommer fejre landets 60-års fødselsdag siden dets uafhængighed fra Storbritannien 6. august 1962. Men der har ikke været meget at fejre i de sidste ni år, som har budt på verdenshistoriens strammeste spare- og reformplan.
Planen er imidlertid lykkedes, og Jamaica har formået at nedbringe sin gæld betragteligt. Det er en bedrift, der bør fejres, og som kan stå som eksempel for andre gældsplagede lande på, hvordan den slags skal gøres. Lande som Argentina, Sri Lanka, Ghana og mange flere udviklingsøkonomier følger typisk en helt anderledes opskrift, hvor skiftende regeringer gang på gang gældsfinansierer deres offentlige overforbrug og efterfølgende skal reddes af den Internationale Valutafond (IMF), hvis reformer de kun modvilligt implementerer. Det er selvfølgelig en karikeret analyse af nogle af de lande, som i disse år igen står overfor massive økonomiske problemer, men et faktum er det, at disse landes problemer typisk er forankrede i store underskud på statens budgetter.
Den dynamik var også virkelighed for Jamaica tilbage i 2013, hvor landet havde gennemgået to årtier med finansielle kriser og utallige redningspakker fra IMF og stod på randen af økonomisk og social kollaps. Men det år oprettede man en national komite, der samlede forretningsfolk, fagforeninger, regering og opposition, og som havde til formål at gøre økonomiske reformer og finanspolitisk disciplin til et anker for hele samfundet. Senere samme år indgik Jamaica i et program med IMF, som var det strengeste program nogen nation nogensinde er blevet underlagt. I seks år i streg leverede man overskud på statens primære saldo på 7 pct. af bnp (den primære saldo er forskellen mellem indtægter og udgifter, inden renter og afdrag på statens gæld er betalt). Selv i corona-året 2020 kom man i mål med et overskud på 3,5 pct.
Det niveau af sparsommelighed er uhørt i en verden, hvor den gennemsnitlige udviklingsøkonomi har en primær saldo på minus 4,3 pct af bnp, og hvor de rige lande ligger på minus 2,4 pct. i gennemsnit. Danmark ligger placeret som duks på plus 0,7 pct., og øverst på den finanspolitiske ”overskudsliste” ligger energirige lande som Norge, Aserbajdsjan og Qatar. Og på den liste indtager ressourceløse Jamaica så en flot 12. plads, kun lige præcis overgået af Saudi Arabien.
Som en konsekvens heraf har den offentlige sektor i Jamaica på ni år barberet gælden ned fra 147 pct. af bnp til 88 pct. af bnp ved udgangen af 2022, hvilket er yderst imponerende, for Jamaica har gjort det på den mest smertefulde måde. I modsætning til de fleste eksempler i historien, hvor det er lykkedes at nedbringe et lands gæld, har man i Jamaica ikke tyet til høj inflation for at få gælden til at se relativt mindre ud. Man har heller ikke, som i visse stærke råstoføkonomier i disse år, haft held med at eksportere energi og råvarer i så høj kurs, at det samtidigt puster økonomi og valuta op og gør gælden langt mere overkommelig. Jamaica har derimod spinket og sparet, i en uhørt grad, hvilket heller ikke har været uden omkostninger.
Bagsiden af medaljen: nulvækst og sociale problemer
Bagsiden af medaljen er, at den jamaicanske sparekniv har givet et årti nærmest uden økonomisk vækst. Samtidig er kriminaliteten steget, og sammen med høj arbejdsløshed, især blandt unge, har det fået landets mest veluddannede til at emigrere til USA og Storbritannien. Det lange seje træk virker dog til at have båret frugt, for arbejdsløsheden er faldet fra over 16 pct. til 6 pct. i år, og IMF forventer nu, at Jamaicas økonomi vokser med 3 pct. i både 2022 og 2023. Efter jamaicanske standarder er det Usain Bolt-fart!
Turisme og offentlige anlægsprojekter giver optimisme for fremtiden
Turismen er stadig landets dyrebareste ressource, og siden landet genåbnede efter covid-19 har indtjeningen fra turisme været i kraftig fremgang. Antallet af turister fordobledes i første halvår af 2022 i forhold til samme periode i 2021, hvilket dog stadig er 14% under rekordniveauet i 2019. Store private investeringer i turismesektoren samt kæmpe offentlige anlægsprojekter af bedre veje og infrastruktur (ja, det er der blevet råd til nu) vil holde hånden under økonomien i de kommende år. Men det bliver altafgørende, hvor stor recessionen bliver i USA, og i hvilket omfang amerikanernes pressede pengepung fører til færre rejser til den lille ø i Caribien. For danske turister er Bob Marleys hjemland blevet dyrere at besøge, fordi Jamaica succesfuldt har fulgt den amerikanske dollar og dermed, ligesom dollaren, er blevet mere værd overfor euro og danske kroner.
En ting står dog fast: På Jamaica er de blevet så gode til at spare, at der skal mere end en kortvarig økonomisk recession til, hvis Jamaica skal slås ud af den gode kurs, landet er inde på.
