Den svære økonomiske prognose
Prognoserne for 2023 peger på svag vækst i global BNP og verdenshandel, aftagende inflation og en yderligere stigning i de korte renter. Der er en del, der taler for dette, men om det virkelig vil ske, må det nye år vise. Det er nemlig ganske svært at lave prognoser for fremtiden.
12-01-2023
Af Holger Sandte, chefanalytiker i Danmarks Eksport- og Investeringsfond.
Der er mange årsager til fejl-prognoser. Nogle af dem ligger i prognosernes natur, fordi fremtiden som udgangspunkt er ukendt, mens andre er prognostikernes ansvar. Hvis man bruger prognoser, er det vigtigt at kende deres begrænsninger. De vigtigste årsager til fejl-prognoser er mangel på data, fejlagtige antagelser, manglende viden om økonomiske sammenhænge og tankefejl.
Mangel på data
Når meteorologer laver vejrudsigter, ved de præcis, hvordan temperatur, lufttryk, vind osv. er, fordi de har massevis af brandaktuelle data. Derimod er udgangspunktet for økonomiske prognoser langt mere usikkert. Ikke al økonomisk aktivitet er dækket af hårde data, meget er anslået, især for så vidt angår tjenesteydelser. Derudover offentliggøres mange indikatorer med betydelig forsinkelse og revideres bagefter. Derfor har økonomer ikke det fulde og aktuelle billede, når de laver prognoser. Måske er en konjunkturafmatning allerede begyndt, uden at dataene viser det.
Fejlagtige antagelser
Økonomiske prognoser er baseret på antagelser, her ligger forskellen i forhold til profetier. Antagelserne kan være rimelige, men kan alligevel vise sig at være falske, hvilket øger sandsynligheden for fejl-prognoser. I 2022 var inflationen meget højere end forventet, for der var næsten ingen, der antog, at Rusland ville invadere Ukraine, og at priserne på olie og gas ville skyde så meget i vejret, som de gjorde. Prognosen om lavere inflation i 2023 beror især på forventningen om faldende energipriser, og lad os håbe, at det passer. I kategorien fejlagtige antagelser falder også de såkaldte sorte svaner, dvs. meget sjældne og usandsynlige begivenheder, som for eksempel terrorangrebene i USA i 2001.
Mangel på præcis viden om årsag og virkninger
Gode data og passende antagelser er ikke nok til at sikre gode prognoser. Selvom økonomernes modeller kan være avancerede, er de altid ufuldstændige og kan typisk ikke afspejle nye fænomener. Økonomiske forhold er ofte komplekse, og det handler ikke om partikler, men om menneskelig adfærd, der skal prognosticeres. Det var ikke til at vide på forhånd, hvor længe flaskehalsene i forsyningskæderne, der blev skabt af nedlukninger under corona, ville forstyrre de globale transportmarkeder og industriproduktionen. Der er ikke til at vide med sikkerhed, hvor stærkt de danske forbrugere vil dæmpe deres forbrug på grund af høj inflation og faldende boligpriser.
Økonomi er ikke fysik. Derfor kan en makroøkonomisk prognose ikke være mere end det bedste bud, baseret på viden, erfaring og modeller, men også omgivet af usikkerhed. Prognoser kommer ofte med decimaler og virker dermed meget eksakte og vidende, men det kan de ikke altid være. Nogle siger, at økonomer beviser deres sans for humor ved at prognosticere decimaler.
Tankefejl
Sidst, men ikke mindst, er prognostikere kun mennesker (understøttet af computere), og mennesker laver tankefejl. Forældre elsker deres egne børn mest, og sådan kan det også være med prognoser. Der er en risiko for, at prognostikere filtrerer og fortolker nye oplysninger på en sådan måde, at de bekræfter de egne forventninger og lægger for lidt vægt på modstridende informationer (confirmation bias). Et andet problem er flokadfærd. For ens omdømme kan det være bedre at tage fejl sammen med flokken end at have ret med ukonventionelle, upopulære prognoser. Det kan bidrage til, at økonomer som regel ikke forudsiger recessioner – de ønsker ikke at blive betragtet som sortseere.
Hvordan skal man så forholde sig til økonomiske prognoser? Jo, på den ene side anbefales prognostikerne at være ydmyge. Og på den anden side skal brugerne af prognoser ikke glemme, at prognoser kun er prognoser og ikke eksakt viden, heller ikke selv om der er decimaler på. Vi skal altid tænke selv og overveje, hvad forskellige fremtidsscenarier betyder for vores egne handlinger. Den amerikanske computervidenskabsmand Alan Kay udtrykte det meget rammende og handlingsorienteret: ”Den bedste måde at forudsige fremtiden på er ved at opfinde den.”
Danmarks Eksport- og Investeringsfond er en fælles indgang for danske vækst- og eksportvirksomheder til risikovillig statslig finansiering. Fonden er skabt ved en sammenlægning af EKF Danmarks Eksportkredit og Vækstfonden. Læs mere på eifo.dk.
