Centraleuropa i krigens skygge
Krigen i Ukraine leder også opmærksomheden hen på de centraleuropæiske nabolande. Polen, Tjekkiet, Ungarn og Slovakiet har samarbejdet på forskellige områder i mange år. Men nu opstår der politiske rifter i sammenholdet, og derudover er alle fire lande udfordret af høj inflation samt andre økonomiske konsekvenser af krigen
Som de første europæiske ledere efter krigens udbrud rejste Polens, Tjekkiets og Sloveniens premierministre i midten af marts til Kyiv for at støtte Ukraine og præsident Zelenskyj. Slovakiets premierminister fulgte efter et par uger senere. Deres ungarske kollega Viktor Orban, som er lige blevet genvalgt for tredje gang, var dog ikke inviteret. Ungarn hindrer ikke EU's sanktioner og NATO’s tiltag og har taget imod mange flygtninge, men indtager en blødere holdning til Rusland end de fleste EU-lande.
Man accepterer at betale for russisk gas i rubler og tillader ikke, at der bliver sendt våben fra eller gennem Ungarn til Ukraine. Ungarn har meget at tabe ved en konfrontation med Rusland, bl.a. en fordelagtig gasaftale. Russisk knowhow og penge står også bag udvidelsen af Ungarns eneste kernekraftværk, som leverer halvdelen af strømmen i landet.
Sanktioner og embargo
I den anden ende af holdningsspektret ligger Polen, som er fortaler for skrappe sanktioner, herunder en EU-embargo mod russisk gas. Polen er ikke særlig afhængig af russisk energi, hvorfor Ruslands nyligt annoncerede stop for gasleverancer til Polen er håndterbart. Polen importerer gas via en LNG-terminal bl.a. fra USA og Qatar og er næsten selvforsynende med kul. Derudover satser Polen i stigende grad på vedvarende energi – herunder vindkraft både til lands og til havs – og på længere sigt også på kernekraft.
Siden 1991 har Polen, Ungarn, Tjekkiet og Slovakiet i den såkaldte Visegrad-gruppe arbejdet tæt sammen. Siden det nationalkonservative parti Lov og Retfærdighed kom tilbage til magten i Polen i 2015, har Polen og Ungarn udviklet et særligt, politisk forhold, som har givet de to lande gensidig beskyttelse i deres respektive konflikter med EU om retsstatsspørgsmålet. Der er kun tilbage at se, hvor godt samarbejdet kan fungere i fremtiden. At ”banden af fire” faktisk bliver til en trio, er ikke umuligt.
Markeder forsvinder, tocifret inflation, stigende renter …
Før krigen var russiske og ukrainske virksomheder en vigtig del af de industrielle forsyningskæder bl.a. i bilindustrien i Visegrad-landene, som afviklede 3 til 5 pct. af deres eks - og import med de to lande.
Den økonomiske vækst i de fire lande vil nu være betydeligt afdæmpet. En stor bremseklods er derudover inflationen, som er langt højere end i Danmark: nemlig mellem 10 og 12 pct. i Polen, Tjekkiet og Slovakiet og næsten 9 pct. i Ungarn. Stort set alle priser stiger, men det er især de høje priser på energi og fødevarer, der udhuler købekraften. For det første stiger disse priser mere end i EU-gennemsnittet eller i Danmark, for det andet vejer energi og fødevarer tungere i forbrugsudgifterne.
I kampen mod inflation har centralbankerne i Polen, Ungarn og Tjekkiet hævet renterne betydeligt til over 5 pct. – og der er mere i vente. Kun Slovakiet har ikke denne mulighed. Den Europæiske Centralbank kommer nok ind i kampen hen over de næste måneder, men indtil nu har den ikke turdet træde på den pengepolitiske bremse.
- og millioner af flygtninge
Ligesom i andre lande prøver regeringerne at afbøde de sociale konsekvenser af den høje inflation via afgiftslempelser og/eller varmecheck-agtige udgifter. Derudover skal modtagelse og integration af flygtninge fra Ukraine finansieres. Mere end 3 millioner mennesker er flygtet til Polen, hvor indbyggertallet i hovedstaden Warszawa er steget med 20 pct. Ungarn har modtaget mere end en halv million, Slovakiet 350,000 og Tjekkiet, som ikke deler grænse med Ukraine, lidt færre.
En stigende andel af dansk eks- og import
Sammen står de fire lande med deres 64 mio. indbyggere for knap 6 pct. af dansk eksport og 7 pct. af dansk import, begge med stigende tendens. Alle fire lande har overskud i samhandlen med Denmark, de største har Polen und Tjekkiet. Danske virksomheder eksporterer primært farmaceutiske produkter og maskiner. Maskiner og apparaturer står også højt på importlisten og derudover biler især fra Slovakiet. Danmarks handel med Visegrad-landene vil formentlig blive ved med at intensiveres i de kommende år.