Catch-up vil fortsætte i vækst- og udviklingslandene
Verdens vækst- og udviklingsøkonomier har haft højere vækst end de udviklede lande igennem flere årtier, og den trend forventes at fortsætte i de kommende år, selv om vækstøkonomierne står over for en række udfordringer.
27-10-2022
Af Lars Piil Damm, chefanalytiker, EKF Danmarks Eksportkredit
Vækst- og udviklingsøkonomier som Kina, Indien, Brasilien, Mexico og Kenya (på engelsk kendt som emerging markets) har som regel dårligere forretningsklimaer end udviklede lande. Alligevel tiltrækker mange af landene investorer, der er på jagt efter højere afkast og andre typer investeringer, end de kan finde i de udviklede lande. Det er medvirkende til at sikre en god økonomisk vækst i mange vækstøkonomier, der også i de kommende år forventes at vokse hurtigere end de udviklede lande.
På kort sigt vil væksten dog være truet af en lavere global økonomisk vækst, som vil lægge en dæmper på landenes eksport af råvarer og andre varer. IMF (Den Internationale Valutafond) forventer, at den globale økonomiske vækst vil falde fra 3,2 pct. i 2022 til 2,7 pct. i 2023. OECD forventer dog kun en vækst på 2,3 pct. i 2023, hvilket understreger, at der er stor usikkerhed om, hvor stort faldet i den globale vækst bliver i 2023. Faldet vil især være drevet af aftagende vækst i de udviklede lande, hvor væksten ifølge IMF, ventes at falde fra 2,4 pct. i år til blot 1,1 pct. næste år, mens resten af verden, dvs. alle vækst- og udviklingsøkonomier tilsammen, ventes at få en vækst på 3,7 pct. i både 2022 og 2023.
En anden kortsigtet udfordring for vækst- og udviklingsøkonomierne er de pengepolitiske stramninger, der sker i USA og globalt, og som gør det sværere at tiltrække investorer til landene og dyrere for dem at servicere deres gæld. Vækstøkonomier med stor gæld i US-dollars, som fx Argentina, bliver ramt dobbelt som følge af den kraftige styrkelse af dollaren over for de fleste andre valutaer, der gør det dyrere at servicere denne gæld.
Råvareimporterende vækstøkonomier, som fx Sri Lanka, bliver ekstra hårdt ramt som følge af de høje priser på olie og andre råvarer, og den høje inflation og de høje fødevarepriser kaster millioner af mennesker i landene ud i fattigdom og øger risikoen for social uro.
Fortsat højere vækst
På trods af disse udfordringer forventes det, at BNP-væksten vil være højere i vækst- og udviklingsøkonomierne end i de udviklede lande i perioden 2022-26. Economist Intelligence Unit (EIU) forventer, at OECD-landene vil have en gennemsnitlig årlig vækst på 1,8 pct. i perioden, mens ikke-OECD-lande forventes at få en vækst på 3,9 pct. Væksten ventes at blive højst i Asien, hvor ASEAN-landene forventes at få en vækst på 4,7 pct. om året. Regionen Mellemøsten og Nordafrika ventes med 3,4 pct. om året også at få en pæn vækst, mens Latinamerika fortsat vil halte efter med en gennemsnitlig vækst på 2,2 pct.
På lang sigt forventes vækstøkonomiernes catch-up af de udviklede lande at fortsætte, selv om deres vækst ventes at aftage noget. I perioden 2022-2050 forventes det, at de fleste lande i Asien vil opnå en gennemsnitlig vækst på 2-3 pct. om året, mens USA og det meste af Vesteuropa må nøjes med en gennemsnitlig vækst på 1-2 pct. om året.
Den højere vækst i vækst- og udviklingsøkonomierne er drevet af demografi, investeringer og teknologiske fremskridt. Vækst- og udviklingsøkonomier har traditionelt haft en klar demografisk fordel i forhold til de udviklede lande som følge af en yngre befolkning. Over tid vil denne fordel dog aftage, som man fx har set i Kina, og væksten vil i stigende grad være nødt til at komme fra produktivitetsforbedringer. Investeringer i teknologi vil være nødvendige for at øge produktiviteten. Det stiller krav om forbedringer af landenes forretningsklimaer, så investorer og virksomheder har mod på at investere i landene.
Alene størrelsen af mange vækstøkonomier betyder dog, at mange virksomheder er villige til at tage væsentlige risici for at være til stede på disse markeder og kunne høste overskud, selv om betingelserne for at drive virksomhed ikke altid er optimale, hvad enten det skyldes geopolitiske spændinger eller problemer i forhold til fx de juridiske rammebetingelser, korruption eller sikkerhedssituationen.
Til trods for de nuværende udfordrende tider i det meste af verden er der stadig mange gode forretningsmuligheder derude, også i de hurtigere voksende vækst- og udviklingslande.