Australien: Fra kulnation til grøn nation?
Den nye Labour-regering i Australien er blandt andet blevet valgt på en mere ambitiøs klimapolitik end den afgåede liberale-nationale koalition med Scott Morrison i spidsen. Australien har potentiale til at blive en grøn supermagt, men skal finde sin vej mellem fortsat udbredt klimaskepsis og realiseringen af landets klimamål.
10-06-2022
Af Peter Toft, deputy director, EKF Danmarks Eksportkredit
Australierne valgte en ny regering den 21. maj 2022. Efter 9 år i opposition vandt Labour-partiet regeringsmagten og tildelte den liberale-nationale koalition en regulær vælgelussing. Valget var i høj grad et spørgsmål om premierminister Scott Morrisons (kendt som SCOMO) svigtende ledelsesstil, men også om Australiens fraværende klimapolitik. Med en Labour-regering kan det forventes, at der sættes mere fart på de grønne politiske ambitioner, hvilket også kan komme dansk eksport til gavn.
Befolkningen er dog fortsat splittet i klimaspørgsmålet, og hvis Labour-regeringen fører en for ambitiøs klimapolitik, kan den møde stærk vælgermodstand. Derfor vil den nye regering tøve med at realisere alle landets erklærede klimamål. Drevet af høje elpriser løber den grønne omstilling dog stærkt uanset politikken, og Australien har potentiale til at blive en grøn supermagt.
Valget den 21. maj var i høj grad en afstemning om Australiens klimapolitik. Klimapolitikken har været en kritisk politisk kampplads i Australien i de seneste 20 år mellem de klimabekymrede og benægtere af klimaforandringerne. Australiens enorme kulmineindustri med mange jobs og en voksende land-by-splittelse har været en underliggende politisk brydningsflade.
Den voldsomme tørke og omfattende skovbrande i 2020 i tillæg til massive oversvømmelser i 2022 synes dog at have overbevist flertallet om klimaforandringernes realitet, hvilket var med til at presse den kulminevenlige og klimaskeptiske Morrison-regering ud af regeringskontorerne. Morrisons flossede lederskab har ligeledes været genstand for kritik, ikke mindst som følge af landets lange og hårde nedlukningspolitik under Covid-19-pandemien.
Potentiale som grøn supermagt, men regulering mangler
Australien er blandt de mere sårbare højindkomstlande over for klimaforandringer. Flere klimasårbarhedsindekser viser, at Australien rammes af mindre nedbør og højere temperaturer i fremtiden med konsekvenser for fauna og landbrug. Samtidig er landet også blandt verdens største kulproducenter, og kulindustrien er en væsentlig bidragsyder til landets eksport- og jobmarked.
Men det paradoksale er, at Australien også har nogle af verdens bedste vedvarende energiressourcer. Med sin kontinentale størrelse, høje solstråling og gunstige vindforhold har Australien alle muligheder for at blive en grøn energikæmpe og både blive selvforsynende med grøn energi og stadigt have rigeligt i overskud til eksport. Det vil kunne ske i form af brintproduktion, baseret på sol- og vindenergi, og afskibet til markeder i Asien.
Regulatorisk rodebutik
Labour har da også annonceret, at man vil højne landets klimaprofil med et forstærket reduktionsmål i 2030 på 45% mod i dag 26% målt i forhold til 2005. Dette er dog ikke så ambitiøst, som det lyder. Australien burde reducere med hele 75% i 2030 for at indfri sine internationale klimaløfter. Men det er alligevel gode takter for omstillingen. Især er regeringens plan om en superfond til at støtte forstærkning af landets haltende elnet afgørende for at fremskynde omstillingen.
Australiens klimaambitioner er dog fortsat politisk dynamit. Labour måtte i valgkampen love ikke at lukke kulminer for at vinde. Det har, udover superfonden, også været småt med konkrete forslag til at accelerere omstillingen. Det interessante er imidlertid, at Australien har meget høje elpriser. Det skyldes til dels en forkludret klima-energipolitik, som har forsinket udbygning af ny elkapacitet i takt med at nedslidte kulkraftværker lukker. Der mangler nu kapacitet i landets elforsyning. Samtidigt er vindenergi og solenergi de billigste alternativer. Høje elpriser driver således på egen hånd den grønne omstilling. Men der er også høj usikkerhed for investorerne på grund af fravær af nævneværdig offentlig støtte og stabile regulatoriske rammer for de milliardstore investeringer. Det dæmper omvendt investorentusiasmen.
Dansk eksportsucces
Den markedsdrevne grønne omstilling er gode nyheder for dansk vindindustri. Vindmøller med dansk aftryk er allerede ledende i det australske elmarked og nyder et godt ry. Med Labours sejr er det også sandsynligt, at der trods alt sættes mere fart på udbygningen af vedvarende energi i Australien, hvor offshore vind og gigavindfarme på land til brintproduktion samt elektricitetslagring i storskala kan være næste skridt i landets grønne energiomstilling.
