Argentinsk tango med IMF: Valutareserver og regering under pres
Argentina står til at skulle tilbagebetale USD 19 mia. til IMF (Den Internationale Valutafond) i år, men med valutareserver, der er helt i bund, er det næppe muligt. Argentina og IMF er dog heldigvis kommet tættere på en ny aftale, der vil udskyde betalingerne til IMF.
04-02-2022
Af: Lars Piil Damm, chefanalytiker, EKF Danmarks Eksportkredit
Staten Argentina har en historie med mange episoder med misligholdelse af udenlandsk gæld, og der har længe været frygt for, at en ny sådan episode kunne være på vej. Den tidligere regering så sig i 2018 nødsaget til at bede IMF om økonomisk assistance, da der opstod en alvorlig valutakrise i landet, og IMF bevilgede Argentina det største lån i IMF’s historie. Aftalen med IMF indebærer, at Argentina for alvor skal begynde at tilbagebetale lånet i år, hvor USD 19 mia. af den over USD 40 mia. store gæld forfalder.
Argentinas venstreorienterede regering, ledet af Alberto Fernandez, har i lang tid sagt, at den ikke har pengene til at tilbagebetale gælden og har derfor længe forhandlet med IMF om en omlægning af gælden. Men forhandlingerne har været vanskelige, da Argentinas regering hidtil blandt andet har ønsket en mere lempelig finanspolitik, end hvad, IMF synes, godt var.
Gennembrud i forhandlingerne
Efter et gennembrud i forhandlingerne i sidste uge synes regeringen og IMF dog at være nået til enighed omkring vigtige punkter som blandt andet størrelsen af underskuddet på statsfinanserne i de kommende år. Dette styrker udsigterne for, at Argentina og IMF snart vil være i stand til at nå frem til en aftale. For at nå til en aftale kræver det, at regeringen og IMF bliver enige om indholdet af resten af aftalen, samt at Argentinas regering er i stand til at få vedtaget aftalen i parlamentet.
Argentina har i mange år kæmpet med lav økonomisk vækst og en inflation på op mod 50 pct., der har udhulet lønningerne og resulteret i en kraftig stigning i fattigdommen, så over 40 pct. af befolkningen nu lever i fattigdom. Argentinas finansminister, Guzman, har fremhævet disse fakta i forsøget på at få en mere lempelig aftale med IMF.
Valutareserver i bund
Forhandlingerne med IMF sker på et tidspunkt, hvor Argentinas valutareserver er på det laveste niveau siden 2016, og centralbankens likvide nettovalutareserver (ikke-lånte valutareserver) er tæt på nul. Argentina har ikke adgang til finansiering via de internationale kapitalmarkeder som følge af en uholdbar økonomisk politik, så det er meget svært for regeringen at skaffe US-dollars til at honorere gældsbetalingerne til IMF. Det forlød dog i sidste uge, at Argentina havde henvendt sig til Kina for at få forhøjet en valutaswapaftale med omkring USD 3 mia. for at styrke valutareserverne.
Argentina har indført omfattende valutarestriktioner for at mindsket presset på valutareserverne, men til trods for dette er valutareserverne faldet i de seneste måneder, og spændet mellem den officielle valutakurs og andre valutakurser er vokset til over 100 pct. Det vil sige, at mens centralbankens officielle valutakurs er omkring 105 argentinske pesos for en US-dollar, så ligger andre valutakurser over 210 pesos for en US-dollar. Dette afspejler, at der er stor efterspørgsel efter US-dollars frem for pesos, som hele tiden taber værdi pga. Argentinas høje inflation.
Frygt for kraftig devaluering
Det store spænd mellem valutakurserne og de lave valutareserver gør, at mange argentinere frygter en kraftig devaluering af pesoen, som det er set adskillige gange tidligere i Argentina. Regeringen forsøger med alle midler – ikke mindst skrappe valutarestriktioner – at undgå en kraftig devaluering, da det vil svække argentinernes købekraft og vælgernes tillid til regeringen yderligere, men hvis valutareserverne bliver ved med at falde, vil det være uundgåeligt med en stor devaluering. Regeringen håber dog, at en ny aftale med IMF vil kunne styrke valutareserverne som følge af en udskydelse af gældsbetalingerne til IMF og ny finansiering fra IMF.
EKF Danmarks Eksportkredit bistår danske virksomheder med finansiering af eksport. Læs mere på ekf.dk