2022 byder på få, men spændende valg på det afrikanske kontinent
I maj afholdt Somalia præsidentvalg, hvor den tidligere præsident Mohamud blev genvalgt. Nu skal han bekæmpe hungersnød og vold fra oprørsgruppen al-Shabaab. I Kenya ser det for første gang ud til ikke at blive et ”vinderen tager det hele” valg til august. Og i Angola bliver den siddende præsident Lourenços popularitet testet ved valget – også til august.
02-06-2022
Af Lavanyan Thedchanamoorthy, Senioranalytiker, EKF Danmarks Eksportkredit
Afrika har gennem tiderne stiftet bekendtskab med sin andel af skurkagtige eneherskere. Hertil har oprindeligt folkevalgte ledere tyet til såkaldte konstitutionelle kup ved at ændre de enkelte landes forfatninger og derigennem siddet længere på magten end planlagt - bedst karakteriseret ved Camerouns, Ugandas og Rwandas præsidenter, som om to år tilsammen kan prale af 100 års ledelseserfaring.
Genvalgt ekspræsident skal i Somalia forhindre hungersnød og konfrontere al-Shabaab
Efter halvandet års forsinkelse blev den tidligere præsident fra 2012 til 2017 Hassan Sheikh Mohamud valgt ind som præsident for Somalia d. 15. maj gennem et indirekte valg, hvor lederne af landets klaner udpeger valgmænd. Valgmændene vælger herefter parlamentet, som igen vælger præsidenten.
Selvom præsident Mohamuds første valgperiode var præget af korruptionsskandaler og politisk tumult, betegnes han som en stærk teknokrat og midtsøgende politiker. Og det er vigtige egenskaber, som det tørkeramte land har brug for, hvor en hurtig indsats i samarbejde med internationale donorer er afgørende for at undgå en sultkatastrofe, som den i 2011. Hertil kommer de evindelige sammenstød med al-Shabaab, som præsidenten skal tage hånd om. Om den nye præsident vil lade våbnene tale eller gå dialogens vej, vides ikke endnu, men historikken viser, at det blot er et spørgsmål om tid, før kamphandlingerne genoptages.
Tager vinderen det hele som sædvanlig i Kenya?
I Kenya taler man om, at vinderen af et præsidentvalg tager det hele, som er et udtryk for, at den vindende præsident tilgodeser sin etnicitet og allierede, mens andre bliver holdt udenfor. Det har ofte ført til blodsudgydelser i forbindelse med valg. Senest i 2007, hvor op mod 1000 mennesker mistede livet.
Til august står slaget mellem Raila Odinga, der har opbakning fra den siddende præsident Uhuru Kenyatta, og vicepræsidenten William Ruto. Præsidenten og vicepræsidenten ligger i strid med hinanden, selvom sidstnævnte på det seneste forsøger sig med forsoning. I meningsmålingerne lægges der op til tæt kamp. Hvad der måske er betryggende er, at begge kandidater stiller op med brede alliancer på tværs af etniciteter, hvorfor man kan håbe, at vinderen ikke tager det hele denne gang i Kenya.
Får Angolas siddende præsident mulighed for at forsætte reformkursen?
Længere mod syd skal Angolas indbyggere til stemmeurnerne til august. Valget betragtes som en test af siddende præsident João Lourenços popularitet. Han overtog magten i 2017 fra daværende præsident José Eduardo dos Santos, hvis 38 år ved magten berigede hans familie, men gjorde lidt for andre. Præsident Lourenço har indført svære reformer med henblik på at genoprette den oliefokuserede økonomi ved bl.a. at øge statens indtægter, privatisere tunge offentligt ejede selskaber og diversificere økonomien.
Hertil har han iværksat en række tiltag for at reducere korruptionen i landet, herunder retsforfulgt en række af den tidligere præsidents allierede for underslæb af offentlige midler. Mange iagttagere havde ventet modpres fra den gamle elite, men det har indtil videre ikke indfundet sig. Selvom oppositionen for første gang stiller op som én samlet enhed, forventes Lourenço at fortsætte som præsident.
