Vækstmarkederne er overraskende robuste over for kapitalflugt
Den amerikanske centralbanks varsling om stramninger kan føre til kapitalflugt fra vækstmarkederne, men vækstmarkederne er mere robuste end man skulle tro.
Af Lynge Gørtz Smestad, chefanalytiker, EKF
Artiklen er bragt 15/9 2021 på finans.dk og 17/9 2021 i Jyllands-Posten Erhverv.
Økonomisk forskning peger på, at især amerikanske rentestigninger, som er drevet af uforudset høj inflation, kan påvirke vækstmarkederne negativt, fordi det bliver dyrere for disse lande at tiltrække udenlandsk kapital. Særligt vækstmarkeder med et stort eksternt finansieringsbehov, enten som følge af underskud på betalingsbalancen eller som følge af store eksterne gældsforfald, er sårbare.
Mange vækstmarkeder har oparbejdet store reserver
Det er derfor positivt, at vækstmarkederne generelt er godt rustet til at kunne modstå amerikanske stramninger – blandt andet fordi vækstmarkederne har forbedret deres betalingsbalancer markant under pandemien. I Asien har man således nydt godt af et boom i den globale efterspørgsel efter elektronik, mens forbedringen i Latinamerika skyldes, at den indenlandske efterspørgsel har været så underdrejet under krisen, at landene har købt færre varer i udlandet. Derfor har lande som Mexico og Brasilien aktuelt overskud på betalingsbalancen.
Ser man på valutareserverne, er billedet også positivt. I langt de fleste vækstmarkeder er valutareserverne over dobbelt så store som landets kortsigtede finansieringsbehov. En undtagelse er Tyrkiet, som har brugt størstedelen af sine reserver på at stabilisere den lokale valuta, samt en række afrikanske markeder som Tunesien, Etiopien, Ghana og Kenya. Selv hvis et af disse lande skulle komme i problemer med at honorere sine eksterne forpligtelser, vil afsmitningen til andre markeder dog være begrænset. Det skyldes blandt andet, at markederne er forholdsvis små og for Tyrkiets vedkommende, at de internationale investorer allerede har neddroslet deres eksponering der på grund af den politiske udvikling i landet.
Offentlig gæld
Der er dog stadig interne sårbarheder i de lande, hvor den offentlige gæld er høj. Gælden steg nemlig yderligere sidste år på grund af diverse støtteordninger som reaktion på pandemien. I de asiatiske lande, som kom ind i krisen med en lav offentlig gæld, giver stigningen ikke grund til bekymring. Derimod er lande som fx Brasilien og Sydafrika tynget af høje offentlige gældsniveauer, og det vil kræve store besparelser at bringe gælden i balance. Det trækker imidlertid positivt op, at det meste af gælden er i lokal valuta, hvilket øger landenes manøvrerum.
Udsigterne for vækstmarkederne er derfor generelt positive på trods af udsigten til strammere kreditvilkår, når USA forventeligt begynder at stramme pengepolitikken igen. Derfor er de danske eksportudsigter til vækstmarkederne fortsat også gode.
