Udsigt til et polariseret præsidentvalg i Chile

I søndags var der parlaments- og præsidentvalg i Chile, men det vil kræve en 2. valgrunde at få afgjort, hvem der bliver Chiles næste præsident, da ingen kandidat opnåede 50 pct. af stemmerne. Modsætningerne mellem de to tilbageværende præsidentkandidater er store, så det er et valg, der kan få stor betydning for Chiles udvikling i de kommende år.

25-11-2021

Af: Lars Piil Damm, chefanalytiker, EKF Danmarks Eksportkredit. Denne artikel har også været bragt i Jyllands-Posten og på finans.dk. 

Når chilenerne skal vælge præsident den 19. december 2021, står valget mellem to meget forskellige kandidater. På den ene side står den meget højreorienterede José Antonio Kast på 55 år, som er blevet sammenlignet med Donald Trump i USA og med Brasiliens præsident Jair Bolsonaro. Kast ønsker at styrke bekæmpelsen af kriminalitet og illegal indvandring og at reducere størrelsen af staten.

På den anden side står den venstreorienterede Gabriel Boric på blot 35 år, der oprindeligt blev kendt som leder af demonstrationer blandt studerende i 2011, før han blev valgt ind i kongressen. Boric står i spidsen for en koalition af venstrefløjspartier, og han beskriver sit valgprogram som socialdemokratisk. Han vil arbejde for blandt andet et nyt offentligt pensionssystem og en sundhedsreform.

Photo: Parlaments- og præsidentvalg i Chile.

Den højreorienterede Kast fik med 28 pct. af stemmerne flest stemmer i 1. runde af præsidentvalget i søndags, mens Boric fik 26 pct., og de to var langt foran de øvrige opstillede kandidater. Det tegner til et meget tæt valg mellem Kast og Boric, og eksperterne er uenige om, hvem af dem der vil vinde i 2. valgrunde. Meget vil afhænge af deres kampagner frem mod valget, og hvor mange vælgere de kan mobilisere.

Fortsat dønninger efter store demonstrationer mod ulighed i 2019

Chiles præsidentvalg kommer på et tidspunkt, hvor landet stadig forsøger at komme ud af den værste politiske og sociale krise i landet siden 1990, hvor demokratiet blev genindført efter Pinochets militærdiktatur. Krisen begyndte i 2019 med omfattende demonstrationer og stor utilfredshed blandt mange chilenere med ikke mindst uligheden i landet, og der er på denne baggrund sat gang i en proces med at få udarbejdet en ny forfatning.

Uanset hvem der vinder valget, vil den nye præsident gå nogle udfordrende år i møde. Hverken Kast eller Boric vil have flertal i kongressen, og de vil derfor få svært ved at gennemføre deres politikker. Skulle Kast blive den næste præsident, vil han formentlig komme til at stå over for problemer med politisk og social uro, fordi mange vil synes, at han gør for lidt for at mindske uligheden i samfundet. Skulle Boric blive den næste præsident, vil han få problemer med at indfri de store forventninger fra vælgerne og begrænse forværringen af de offentlige finanser.

Som følge af den store utilfredshed i befolkningen og den meget polariserede og fragmenterede kongres, der blev valgt i søndags, er der ikke udsigt til, at Chile på den korte bane vender tilbage til den stabile politiske situation, som herskede i landet indtil for få år siden. I modsætning til mange andre lande i Latinamerika, der også kæmper med utilfredse befolkninger, er det dog positivt, at Chile har en lav offentlig gæld og derfor har råd til at bruge flere penge i en periode for at tilfredsstille borgerne.

Høj vækst i år

Chile ventes at få en økonomisk vækst på hele 11 pct. i år efter en negativ vækst på 6 pct. sidste år som følge af coronakrisen. Chile er verdens klart størst kobberproducent og nyder godt af de nuværende høje kobberpriser. Kobber udgør knap halvdelen af eksporten, så det er en vigtig sektor for landet.

Trods Chiles politiske og sociale udfordringer er det et land, som også i de kommende år vil byde på gode eksportmuligheder for danske virksomheder.