Sydkoreas grønne omstilling kan blive dyrere end nødvendigt

Danske eksportører har store muligheder i Sydkoreas grønne ambitioner, men protektionisme kan både bremse eksporteventyret og gøre Sydkoreas grønne omstilling langsommere og dyrere.

Af: Peter Toft, chefanalytiker, EKF, 3. juni 2021

I søndags mødtes statsminister Mette Frederiksen, udenrigsminister Jeppe Kofod og miljøminister Lea Wermelin virtuelt med Sydkoreas præsident, Moon Jae-in. På agendaen var et styrket partnerskab mellem landene samt Sydkoreas mål om CO2-neutralitet i 2050.

For til trods for at Sydkorea er blandt de mest velstående lande, har man hidtil kørt på svagstrøm i den grønne omstilling. Det skal der nu laves om på.

Foto: T.Dallas/Shutterstock.com

Siden Moon Jae-In vandt en overbevisende valgsejr i april 2020 bl.a. på klima, er der sat ekstra volt på for at gøre Sydkorea grønnere. Det kan åbne dørene for masser af dansk eksport. Men omstillingen risikerer at blive dyrere end nødvendigt, og eksporteventyret kan bremses, hvis man i Sydkorea vælger en omvej via grøn protektionisme.

Ekstra volt på grøn omstilling

EU og Sydkorea indgik i 2011 en frihandelsaftale, der gradvist har fjernet told på de fleste industri- og landbrugsvarer. Siden er Danmarks eksport til Sydkorea steget med tæt på 70 pct. I 2020 eksporterede Danmark varer til Sydkorea for knap 6,5 mia. kr., og dermed nåede de danske eksportører igen det foreløbige rekordår fra 2015.

Men Sydkorea kan blive meget vigtigere for dansk eksport i de kommende år. For én af de ting, der skal sætte gang i den sydkoreanske økonomi efter Corona, er investering i landets grønne energiomstilling.

Sydkorea har ellers været fodslæbende på området. I 2018 forsynede grøn elektricitet som sol- og vindenergi kun godt to pct. af landets elforbrug, hvor kulkraft, naturgas og atomkraft dominerer. Omstillingen har hidtil heller ikke haft større folkelig opbakning eller støtte i erhvervslivet eller blandt fagforeningerne. Bekymringen har blandt andet været prisen og frygt for tab af arbejdspladser. Fodslæbet har gjort Sydkorea til et af de mindst energieffektive højindkomstlande og et af de mest forbrugende af sort energi.

Men står det til den siddende centrum-venstre regering under præsident Moon er grøn omstilling nu på toppen af den politisk dagsorden. Hvis planerne realiseres, skal kul og atomkraft spille en langt mindre rolle om blot 14 år. I 2034 vil Sydkorea således udfase 7 ud af 24 atomkraftværker og halvere landets kulkraft. Den nedlukkede kapacitet skal erstattes med en blanding af vind, sol og flydende nedkølet naturgas. Det ultimative mål er at gøre Sydkorea til nulemissionssamfund i 2050 på linje med danske målsætninger.

Protektionisme kan bremse eksporteventyret

Sydkoreas grønne energiomstilling ventes at lægge vægt på havvindmøller, for vindressourcerne er gode langs landets lange kyststrækninger. Her kan Danmarks stærke eksportører på området og den mangeårige danske erfaring med at håndtere havvind – både regulatorisk og i energisystemet – komme til gavn. Danmark har da også etableret et energisamarbejde med Sydkorea på området.

Men trods faldende toldbarrierer lurer der en risiko for, at Sydkorea vælger en dyr protektionistisk omvej til den grønne omstilling. Dermed er der også en risiko for, at et dansk vindeventyr udebliver. Sydkoreas succes er skabt på en strategi om at beskytte hjemlige virksomheder, og den tanke har fortsat betydning i landet. Og trods bortfald af toldbarrierer er der mange andre muligheder for at diskriminere mod udenlandske producenter med tekniske handelsforhindringer.

Fx ventes såkaldte krav om lokal produktion at indgå for at vinde kommende havvind-udbud. Og det kan ende med at tilgodese landets egne havvindmøller på bekostning af bedre og billigere udenlandsk teknologi. Det vil i givet fald være en ”lose-lose”, der dels lægger en dæmper på et dansk eksporteventyr og gør Sydkoreas omstilling både dyrere og langsommere til skade for klimaet.