Bolsonaro kæmper for penge til fattige brasilianere - og for genvalg i 2022
Faldende indkomster og høj inflation har ødelagt mange brasilianeres købekraft. Det har svækket opbakningen til præsident Bolsonaro, som kan få svært ved at opnå genvalg ved præsidentvalget i 2022.
04-11-2021
Af Lars Piil Damm, chefanalytiker, EKF Danmarks Eksportkredit. Denne artikel er også bragt i Jyllands-Posten Erhverv og på finans.dk.
Det har i lang tid set ud til, at den højreorienterede siddende præsident Bolsonaro og den venstreorienterede tidligere præsident Lula ville blive de primære konkurrenter i kampen om at blive Brasiliens næste præsident ved præsidentvalget i oktober 2022. Men som meningsmålingerne har set ud på det seneste, er det usikkert, om Bolsonaro vil få stemmer nok til at gå videre fra første valgrunde.
Bolsonaros popularitet er blevet svækket af Brasiliens økonomiske udfordringer, der giver mange brasilianere problemer med at få mad på bordet. Coronakrisen samt høj inflation, høj arbejdsløshed og faldende indkomster har ødelagt mange brasilianeres købekraft. Fra august 2020 til april 2021 faldt 32 mio. brasilianere ud af middelklassen og ned i fattigdom eller ekstrem fattigdom, og i andet kvartal af 2021 var den gennemsnitlige månedlige indkomst i Brasilien 6,6 pct. lavere end året før. Arbejdsløsheden lå omkring 14 pct. midt i 2021.
Karikaturtegning af Brasiliens præsident BolsonaroStøtte til fattige brasilianere
I de sidste syv måneder har den føderale regering udbetalt op til BRL 600 (DKK 690) om måneden til lavindkomstfamilier for at mindske effekten af coronakrisen, men dette program er ved at løbe ud. Præsident Bolsonaro ønsker derfor at skabe et nyt støtteprogram, selv om det betyder, at regeringen ikke vil kunne overholde Brasiliens offentlige udgiftsloft. Det nye støtteprogram skal hjælpe Bolsonaro til at blive genvalgt næste år, og Bolsonaros støtteprogram til fattige brasilianere skal interessant nok erstatte et program, der blev lanceret under den tidligere præsident Lula, som også er Bolsonaros værste konkurrent i kampen om at blive valgt til præsident i 2022.
De finansielle markeder tog ikke godt imod Bolsonaros forsøg på at bryde det offentlige udgiftsloft, da udgiftsloftet ses som en hovedhjørnesten i forhold til sikre statens økonomiske ansvarlighed.
Økonomisk ansvarlighed var et af de løfter, som den højreorienterede populist Bolsonaro i sin tid blev valgt på, men han har tilsyneladende vurderet, at han kan leve med lidt mindre økonomisk ansvarlighed, hvis det øger hans chancer for at blive genvalgt.
Pæn økonomisk vækst i år
Brasiliens offentlige gæld steg kraftigt i coronakriseåret 2020 og nåede op på 89 pct. af BNP, men gælden ventes at falde til 81 pct. af BNP i år som følge af BNP-vækst. Underskuddet på Brasiliens offentlige finanser ventes at falde fra 13 pct. af BNP i 2020 til 5 pct. af BNP i år. Staten bør fortsat have gode muligheder for at finansiere sig, men stigende renter kan gøre det dyrere at servicere gælden. Skulle den venstreorienterede Lula blive Brasiliens næste præsident, vil der formentlig fortsat være pres på de offentlige finanser.
Til trods for Brasiliens økonomiske og politiske udfordringer er der dog stadig mange gode forretningsmuligheder i Brasilien for danske virksomheder, og med en økonomisk vækst i år på 5 pct. får økonomien et skub i den rigtige retning.
