Politisk ustabilitet kan bremse genopretningen af Ukraines økonomi
Et anspændt forhold til naboerne fra Rusland og politisk ustabilitet gør Ukraine til et vanskeligt, men dog stadig interessant marked.
Af: Christina Petersen, senioranalytiker i EKF, 7. maj 2021
Da Rusland i april spillede med musklerne ved at sende ca. 150.000 soldater til grænsen af Ukraine, blev der skruet lidt op for blusset på konflikten mellem de to lande. En konflikt, der stadig har simret let siden fredsaftalen fra 2015. Dagen efter Putins årlige tale til nationen den 22. april blev soldaterne dog beordret tilbage til deres permanente baser, så de første bange anelser om militære sammenstød blev dæmpet.
Ruslands optrapning ses primært som en demonstration af landets internationale betydning og en test af den nye amerikanske administrations villighed til at støtte Ukraine. Genopblusning af konflikten til 2014-niveau med militære sammenstød virker derfor ikke sandsynlig, så de største risici på det ukrainske marked ligger i landets ikke helt ubetydelige gældsudfordringer, et ustabilt politisk system og høj korruption.
IMF-lån bremset
Da coronapandemien ramte i 2020, var Ukraines økonomi i forvejen relativt skrøbelig efter konflikten med Rusland. Den Internationale Valutafond, IMF, godkendte derfor i juni et lån på fem mia. USD til landet. Via et 18 måneders såkaldt standby-program – en lånepakke, der er betinget af fortsatte reformer i landet bl.a. mod korruption – skulle man hjælpe med at dække underskuddet på de offentlige finanser og betalingsbalancen i forbindelse med coronakrisen og en dyb recession.
Image-snippet bylineUkraine har dog svært ved at leve op til IMF’s krav. Præsident Volodymyr Zelenskyi og hans parti stormede ellers ind i parlamentet med et absolut flertal på 245 ud af 290 stole efter valget i 2019. Men Zelenskyis parti krakelerer internt, og derfor er det vanskeligt at nå opbakning til nødvendige reformer af fx det juridiske system og af det statslige ejerskab af en række selskaber.
IMF-programmet er ligeledes betinget af, at vigtige institutioner bevarer deres uafhængighed, herunder Ukraines centralbank og den nationale anti-korruptionsenhed, som IMF har nedsat. I efteråret dømte landets højeste domstol dog anti-korruptionsenheden til at være i strid med forfatningen, ligesom den siddende centralbankchef forlod sin post pga. af trusler.
Den ustabile situation forhindrer i øjeblikket udbetalingen af anden trance af IMF-lånet på 700 mio. USD, og uden en gældende aftale med IMF bliver det vanskeligt at skaffe sig adgang til andre finansieringskilder. Finansiel støtte fra EU, Verdensbanken og andre internationale institutioner er betinget af aftalen med IMF, ligesom muligheden for at udstede obligationer påvirkes. Og det er et problem. Zelenskyi og hans regering har nemlig et stigende finansieringsbehov, fordi en bunke regninger på flere mia. dollars forfalder til september.
Lys forude
Helt skidt står det dog ikke til. Ukraine kom nogenlunde igennem første smittebølge i 2020, og med en negativ vækst på fire pct. for året klarede økonomien sig bedre end forventet. Dels fordi man ikke lukkede så hårdt ned for den økonomiske aktivitet som mange andre lande, og dels fordi landbruget sammen med produktion af metaller og mineraler udgør rygraden i økonomien, mens servicesektoren er relativt lille.
Anden coronabølge vil sløve væksten i 2021, men Ukraines BNP forventes at være tilbage på 2019-niveau i 2022. Det er også forventeligt, at man finder en løsning på IMF-problematikken i andet halvår af 2021.
Derfor er Ukraine også stadig interessant for visse danske eksportører. Især danske virksomheder, der kan byde ind med løsninger til en meget tiltrængt effektivisering af landets enorme landbrug. Derudover har ukrainerne et ønske om at gøre sig mindre afhængige af Rusland på energifronten, så der er stigende interesse for vedvarende energikilder som sol og vind.
