Politisk drama om Argentinas elpriser i skyggen af det kommende midtvejsvalg

Et drama om forbrugerpriserne på el afslører splittelse i regeringen og store udfordringer med at få Argentinas offentlige finanser til at hænge sammen.

Af: Lars Piil Damm, chefanalytiker, EKF, 14-05-2021

I Argentina udspiller der sig i øjeblikket House of Cards-lignende scener i regeringen, fordi de er uenige om priserne på el. Et drama, der afdækker splittelse i regeringen og trækker tråde ud i et større politisk spil om en havareret økonomi og personlige interesser.

Forbrugerpriserne på el har været fastfrosset i to år, da såvel den tidligere regering som den nuværende ikke har villet hæve priserne af frygt for at miste stemmer. Det skal ses i lyset af, at Argentina har haft negativ økonomisk vækst i de sidste tre år, og at reallønningerne har udviklet sig negativt, så hele 42 pct. af befolkningen lever i fattigdom.

Argentinas præsident, Alberto Fernandez. Foto: Matias Baglietto/Shutterstock.com

For statens økonomi er det dog uholdbart med fastfrosne elpriser, da statens subsidier til elsektoren er steget kraftigt som følge af en inflation, der i gennemsnit har ligget over 40 pct. om året i de seneste år og ventes at ramme et lignende niveau i år.

Argentinas økonomiminister, Martin Guzmán, ønsker derfor, at elpriserne skal stige i takt med inflationen i år. Og for nylig forsøgte han at fyre viceenergiminister Federico Basualdo, der kun ønskede en mindre stigning. Venstrefløjen af regeringen med den magtfulde vicepræsident Cristina Kirchner i spidsen forhindrede dog fyringen af Basualdo, og der er nu blevet gennemført en prisstigning på ni pct. I processen truede økonomiminister Guzmán med at tage sit gode tøj og gå, hvis ikke Basualdo gik af, men foreløbig er de begge blevet på posterne.

Cristina Kirchner, der var præsident fra 2007–2015, meldte allerede sidste år ud, at elpriserne ikke må stige mere end ni pct. i år, da regeringen så vil tabe midtvejsvalget i november. Hun har personlige interesser i, at regeringen klarer sig godt ved valget, da hun har travlt med at gennemføre juridiske reformer, der kan hjælpe hende nådigt ud af de korruptionssager, der kører mod hende i retssystemet.

Uenigheden om elpriserne er endnu et eksempel på, at præsident Alberto Fernandez ofte retter ind efter vicepræsidentens ønsker. Fernandez var Cristina Kirchners stabschef i en periode, mens hun var præsident, og lige siden Kirchner valgte at stille op til præsidentvalget sammen med ham, har man diskuteret, hvem af de to der rent faktisk vil bestemme. Meget tyder på, at det i sidste ende er Kirchner.

Langsomme forhandlinger med IMF

Dramaet er blot en lille del af det politisk-økonomiske kaos, Argentina står i. Regeringen står over for en gigantisk opgave med at få økonomien på ret kurs. Situationen var allerede elendig før pandemien, og med en negativ vækst på 10 pct. sidste år er tingene kun blevet værre.

Økonomiminister Guzmán har siden efteråret forhandlet med Den Internationale Valutafond, IMF, om en omlægning af de 44 mia. USD, som Argentina skylder fonden. Men regeringen har ikke travlt med at lande en aftale. Den har øjnene stift rettet mod midtvejsvalget og forsøger med alle midler at holde inflationen nede og undgå de upopulære finanspolitiske stramninger, som en aftale med IMF vil medføre.

Ud over begrænsede prisstigninger på el og gas anvender regeringen også prislofter på en lang række varer for at begrænse inflationen. Det er dog problematisk for virksomhederne, der har brug for at kunne sætte priserne op for at kunne følge med den galopperende inflation.

På den positive side har Argentina i år nydt godt af en historisk stor eksport af landbrugsvarer som følge af høje verdensmarkedspriser på soja og andre råvarer, og det har styrket statens indtægter gennem høje eksportskatter. Desværre har det også mindsket regeringens vilje til at forhandle med kreditorerne, og det tegner til, at en aftale med IMF tidligst kan komme på tale efter midtvejsvalget.