Namibia får tiltrængt plaster på såret fra Tyskland

Tyskland vil levere kompensation til Namibia for folkedrab i starten af 1900-tallet. Et tiltrængt boost for regeringen i det sydvestafrikanske land, der trods økonomiske udfordringer stadig er et af Afrikas bedste lande at investere i.

Af: Christian Dahl Winther, chefanalytiker, EKF, 10-06-2021

Det sydvestafrikanske land Namibia indgik i maj en aftale med Tyskland, der nu er villige til at betale for de grusomheder, man begik mod det namibiske folk i kolonitiden. Mellem 1904 og 1908 nedkæmpede væbnede tyske styrker oprørere fra folkeslagene herero og nama i det, der dengang var en tysk koloni i Sydvestafrika. I 1908 var herero-befolkningen decimeret fra ca. 80.000 til ca. 15.000, og nama-befolkningen var blevet halveret til omkring 10.000. I 2015 anerkendte Tyskland gerningen som folkedrab og meldte sig klar til at yde kompensation, men det er ikke lykkedes at lande en aftale før nu.

Namibias hovedstad, Windhoek. Foto: Nate Hovee/Shutterstock.com

FN’s folkedrabskonvention fra 1948 kan ikke bruges med tilbagevirkende kraft, så Tysklands kompensation er moralsk-politisk snarere end juridisk. Ifølge aftalen skal Tysklands præsident, Frank-Walter Steinmeier, levere en officiel undskyldning i Namibias parlament i hovedstaden Windhoek, og så skal Tyskland yde økonomisk støtte til bl.a. uddannelse, infrastruktur og sundhed. Et meget tiltrængt politisk boost til Namibias regering, der er blevet kritiseret for manglende økonomiske resultater.

Økonomiske resultater lader vente på sig

Namibia er en lille åben økonomi, der ligesom Danmarks er afhængig af frihandel og eksport til andre lande. Især diamanter, kobber og guld fylder i containerne med eksportvarer pga. en enorm råstofrigdom i landets undergrund. Det gør dog også økonomien sårbar over for udsving i de globale råstofpriser, og selvom man diskuterer, om mange råstoffer er på vej ind i en supercyklus, så faldt Namibias BNP med ca. 7,2 pct. i 2020.

Der er dog udsigt til bedring, hvis vaccinerne får turisterne til at vende tilbage i anden halvdel af 2021, og hvis eksporten – hjulpet i gang af kinesisk efterspørgsel efter uran – genfinder formen. Landets stigende gældsætning over de seneste år betyder imidlertid, at det ikke er sidste gang, at sparekniven må frem, for at man kan honorere sine meget dyre gældsbetalinger.

Det er et stort problem for regeringen, da befolkningen samtidig er frustreret over høj arbejdsløshed og nogle af verdens største forskelle mellem rig og fattig. Den brede befolkning vil have jobs og uddannelse, og det er ikke gratis. Sparekniven i den offentlige sektor vil øge arbejdsløsheden og reducere en meget tiltrængt vækst på andre områder. Kort sagt er landet er fanget som en lus mellem to negle.

Stadig et godt land at investere i

På trods af de økonomiske udfordringer er Namibia et af Afrikas rigeste og mest velfungerende lande. Siden uafhængigheden i 1990 er landet blevet regeret af det socialistiske parti SWAPO, South West African People’s Organisation, og præsident Hage Geingob. Det gør også fortsat Namibia til et af Afrikas bedste lande at investere i. Ud over politisk stabilitet har man et velfungerende retssystem, begrænset korruption, en robust samfundsorden og et godt kommercielt klima.

Namibia fokuserer på industrialisering og vil gerne være en logistik-hub med en smidig infrastruktur. Der er de ikke helt endnu, så her er der et oplagt match for danske kompetencer.

Ørkenklimaet gør det også nødvendigt at forbedre håndteringen af vand, mens rigdommen på råstoffer kræver en velsmurt minesektor. Det er ligeledes områder, hvor danske eksportører kan byde ind med gode løsninger.