Militærkonflikt forringer ikke eksportpotentialet til Israel
De senest ugers kampe mellem det israelske militær og Hamas på Gazastriben ændrer ikke på den kendsgerning, at Israel er et af de mest lovende markeder for danske eksportører i Mellemøsten.
Af Lynge Gørtz Smestad, chefanalytiker, EKF, 21-05-2021
Israel-Palæstina-konflikten er i de seneste uger blusset op igen. Baggrunden for de aktuelle uroligheder skal primært findes i konflikten om Sheikh Jarrah-kvarteret i det østlige Jerusalem.
En israelsk domstol har afgjort, at flere palæstinensiske familier skal flytte fra en ejendom, da familierne ikke ejer ejendommen, selv om det internationale samfund anerkender området som palæstinensisk. Det fik den 7. maj palæstinensiske demonstranter omkring al-Aqsa-moskéen i Jerusalem til at kaste med skyts imod det israelske politi, og det førte til et større sammenstød mellem demonstranter og politistyrker. Det endte med, at politiet stormede moskeen, der betragtes som en af de helligste i den muslimske verden.
Jerusalem. Foto: Sean Pavone/Shutterstock.comStormløbet på moskeen fik den islamiske modstandsbevægelsen Hamas, der internationalt betragtes som en terrororganisation, til at affyre raketter imod Israel, og det israelske militær har svaret igen med massive luftbombardementer af udvalgte mål i Gaza.
Godt eksportmarked
Selvom der i øjeblikket er krigslignende tilstande, så skal danske eksportører stadig have for øje, at Israel er et lovende eksportmarked, og at landet er meget sikkert sammenlignet med øvrige lande i regionen. Landet har siden 1980’erne gennemført en række reformer, herunder kraftige besparelser på de offentlige budgetter, privatiseringer af offentlige virksomheder, en åbning af økonomien mod omverdenen samt en finansiel deregulering.
Frimarkedstankegangen har medført en enorm velstandsfremgang, og Israel har haft stor succes med at skabe gode rammebetingelser for startups og innovative folk. At der satses på innovation og iværksætteri, ses for tiden også cykelløb Giro d’Italia, hvor et hold med det sigende navn ”Israel Start-Up Nation” kører med på de italienske landeveje.
Politisk set kommer optrapningen af konflikten midt i et politisk dødvande i Israel. Den nuværende premierminister, Benjamin Netanyahu, har siden 1990’erne bestridt en række topposter i israelsk politik, herunder premierminister i flere omgange. Men resultatet af det seneste valg den 23. marts var et splittet parlament, hvor man endnu ikke har kunnet danne en regering. Den aktuelle konflikt har kun gjort den opgave sværere, da det vil være vanskeligere for de jødiske og arabiske partier at samarbejde i parlamentet.
Forbedrede internationale relationer
Selv om Netanyahu har slået hårdt ned på Hamas og Gazastriben, skal man ikke underkende, at det er lykkedes ham at forbedre forholdet til de arabiske nabolande. I 2020 normaliserede Israel således de diplomatiske forbindelser til De Forenede Arabiske Emirater, Bahrain, Marokko og Sudan. Forholdet til Saudi Arabien er også blevet styrket de seneste år. Det styrkede forhold mellem Israel og de arabiske nabolande skyldes bl.a., at begge parter i stigende grad anser Iran som en fælles trussel.
Den primære årsag er dog formentlig, at der er planlagt flere enorme infrastrukturprojekter i regionen, som kræver samarbejde mellem de to parter. Det er fx planlagt at etablere en jernbane mellem Israel og Golf-landene, som kan fragte gods mellem Den Persiske Golf og Middelhavet. Samtidigt planlægger Saudi Arabien at anlægge en ny kæmpeby – Neom – i det nordvestlige Saudi Arabien. Neom skal forbindes til Egypten via en bro over Akababugten i Det Røde Hav. I fredsaftalen mellem Egypten og Israel fra 1979 har Israel dog ret til fri passage gennem Akababugten, hvorfor en bro ikke umiddelbart vil kunne etableres uden Israels accept.
Spørgsmålet er, om optrapningen af Israel-Palæstina-konflikten kan sætte en kæp i hjulet på Israel og nabolandenes tilnærmelser til hinanden.
