Massiv coronabølge bremser Indiens økonomiske comeback

En ny, kraftig coronabølge vil forsinke Indiens tilbagevenden til stor økonomisk vækst, men det store potentiale for dansk eksport skylles ikke væk.

Af: Niels Dall-Hansen, senioranalytiker, EKF, 23-04-2021

I april har millioner af indiske pilgrimme taget hellige bade i floden Ganges som en fast del Kumbh Mela – en stor hinduistisk valfart. 2021-udgaven risikerer dog at blive lukket ned før det planlagte klimaks den 27. april, for Indien er i disse dage hårdt ramt af landets anden coronabølge, hvor de daglige smittetal på under en måned er gået fra ca. 20.000 til over 300.000. Drivkraften bag den voldsomme bølge er en ny coronavariant, en såkaldt dobbelt mutation.

Den indiske storby Kolkata.

Indien klarede ellers første bølge overraskende godt og har været på vej tilbage mod normale tilstande, hvor stort set alle dele af samfundet har været åbent. Men coronatræthed og en følelse af at have overvundet smitten i første forsøg har medført en afslappet holdning til mundbind og afstand. Kumbh Mela, hvor de valfartende går tæt op og ned ad hinanden uden mundbind, er et godt eksempel. Et andet er, at politikerne – premierminister Modi inklusive – ikke afholder sig fra at føre kampagner med enorme vælgermøder, fordi det er valgsæson i flere indiske delstater.

Bremseklods for væksten

Indiens økonomi var ellers spået et flot comeback med en økonomisk vækstrate omkring 13 pct. over de næste 12 måneder. Det var dog før den nye smittebølge. Indtil videre er Indiens økonomiske motorer, delstaterne Delhi, Maharashtra og Rajasthan, lukket ned for resten af april, men flere byer og delstater forventes at komme med nye coronarestriktioner i de kommende uger, mens centralregeringen har afvist at gentage sidste års brutale nedlukning af landet.

Økonomien har indtil videre ikke foretaget en katastrofeopbremsning, men hvis ikke smitteudbruddet hurtigt kommer under kontrol, vil Indiens økonomi skuffe igen i 2021 med potentialet til at trække den globale vækst kraftigt ned.

Udfordringer med at rulle vacciner ud til den enorme befolkning forstærker risikoen for, at man er nødt til at genindføre flere landsdækkende restriktioner. Premierminister Modi har tidligere gjort meget ud af vaccinediplomati og har eksporteret 68 millioner doser. Et sympatisk tiltag, der dog rammer ham som en boomerang nu, hvor vaccineproduktionen ikke kan følge med udrulningen i hjemlandet. Flere delstater melder om vaccinemangel – også Maharashtra, der både er epicenter for smittebølgen og hjem for Indiens seruminstitut. Der er nu sat prop i eksporten af vacciner og i stedet åbnet op for import af udenlandske vacciner.

Eksportmulighederne forsvinder ikke

Nye nedlukninger vil uundgåeligt forsinke det flotte økonomiske comeback og dermed også det store potentiale for dansk eksport. Mulighederne venter dog stadig på den anden side af bølgen. I september 2020 gav premierminister Modi og statsminister Mette Frederiksen digitalt håndslag på et grønt strategisk partnerskab, der placerede Danmark i poleposition til at levere de mange grønne løsninger, Indien efterspørger inden for især vand og energi.

Indiens økonomiske vækst har skabt et enormt behov for at opskalere energikapaciteten, og derfor har man sat ambitiøse mål for grøn energi. Man forventer at producere 450 GW vedvarende energi i 2030, og den store udrulning af vind og sol er allerede i gang. Og hvis de indledende undersøgelser af mulighederne for offshore-vind viser gunstige forhold, bliver Indiens kystlinjer en lækkerbisken for dansk eksport.

Læg dertil en stor efterspørgsel efter moderne løsninger inden for landbrug og fødevarer samt energieffektive løsninger inden for vand, affalds- og spildevandshåndtering mv., og så skal dansk eksport til Indien efter alt at dømme nok komme op i omdrejninger.