Krav om forandringer i Sydamerika

Befolkningerne i mange sydamerikanske lande har sendt en klar besked til politikerne om, at de ønsker forandringer. Økonomisk fremgang står meget højt på ønskelisten.

Af: Lars Piil Damm, chefanalytiker, EKF Danmarks Eksportkredit
Artiklen er bragt 29/9 2021 på finans.dk og i Jyllands-Posten Erhverv.

Landene i Sydamerika oplever som andre steder i verden et markant økonomisk opsving i år efter en historisk nedtur sidste år som følge af coronakrisen. Men regionen har haft skuffende økonomisk vækst i en årrække, og fattigdommen og uligheden er stor, så befolkningerne er i stigende grad utilfredse med regeringerne. Derfor er magten skiftet i flere lande, hvor der har været valg i år, mens oppositionen står stærkt i meningsmålingerne i andre lande, hvor der endnu ikke har været valg.

Brasiliens præsident Bolsonaro var populær under valgkampen i 2018. Nu ser det knap så godt ud, og der kan meget vel komme et regeringsskifte ved valget i oktober 2022.  

I Argentina klarede den centrum-højreorienterede opposition sig væsentligt bedre end den siddende venstreorienterede regering ved primærvalget i midten af september, hvorfor regeringen ventes at stå svækket tilbage efter midtvejsvalget den 14. november. Argentinerne har i flere år måttet se deres lønninger blive udhulet af landets kronisk høje inflation, som i år ventes at nå op på omkring 48 pct. Som et resultat heraf er fattigdommen steget kraftigt, og over 40 pct. af befolkningen lever nu i fattigdom.

I Brasilien ligger den venstreorienterede tidligere præsident, Lula, foran den højreorienterede siddende præsident, Bolsonaro, i meningsmålingerne, og der kan meget vel komme et regeringsskifte ved valget i oktober 2022. Bolsonaro har håndteret corona-pandemien dårligt og kritiseres blandt andet for en langsommelig fremskaffelse af vacciner og for de mere end 575.000 døde, som pandemien har kostet i landet.

Colombia har oplevet de største demonstrationer i 40 år i år, og opbakningen til præsident Ivan Duque er styrtdykket. Urolighederne brød ud i april og blev sat i gang af et skattereform-forslag fra regeringen. Der har været stigende social uro i Colombia i de seneste år pga. frustration over blandt andet social ulighed.

I Peru gik vælgerne radikalt til værks, da de valgte den mest venstreorienterede præsident, Pedro Castillo, i flere årtier tidligere i år. Da han tiltrådte i juli måned, søgte han dog at berolige erhvervslivet ved at annoncere, at der ikke vil ske ekspropriationer af virksomheder. Et meget fragmenteret parlament vil endvidere gøre det svært for ham at gennemføre reformer.

I Chile er der udsigt til et meget polariseret parlaments- og præsidentvalg i november, hvor mange vælgere ventes at stemme på ”anti-establishment” kandidater. Den venstreorienterede Gabriel Boric fører således i meningsmålingerne i kampen om at blive Chiles næste præsident, men han ventes dog at få kamp til stregen fra mere moderate kandidater, som har gode muligheder for at tage sejren i sidste ende.

Høje forventninger

De sydamerikanske vælgere prøver således at råbe politikerne op og skabe sociale og økonomiske forbedringer, men det bliver formentlig svært for politikerne at leve op til de høje forventninger, hvorfor vælgerne nemt kan blive skuffet igen. I kølvandet på coronakrisen er de offentlige gældsniveauer i de sydamerikanske lande vokset markant, og der er således generelt et begrænset økonomisk råderum for politikerne til at tilfredsstille vælgernes ønsker.

Til trods for de store udfordringer, som mange sydamerikanske lande står over for, er der stadig gode eksportmuligheder for danske virksomheder, og de høje økonomiske vækstrater i landene i år vil give regionen et hårdt tiltrængt boost.