Kan robotterne svinge produktivitetens hockeystav?

Den danske robotindustri har vind i sejlene og har potentiale til at blive et nyt dansk eksporteventyr.

Af: Jørn Fredsgaard Sørensen, chef for lande-, bank-, og sektoranalyse, EKF

”Robotterne kommer”! Robotter og kunstig intelligens får mange medarbejdere til at se sig over skuldrene i frygt for at miste jobbet. Men i første omgang er der mere grund til at glæde sig over et nyt eksporteventyr for Danmark. Den danske robotindustri med base på Fyn stormer nemlig frem, og de ca. 130 virksomheder står efterhånden for DKK 10 mia. i eksport. Og potentialet er enormt.

Robotteknologi i fødevareindustrien

Robotter er ligesom computere og kunstig intelligens en ”General Purpose Technology”. Altså teknologier på linje med – i sin tid - dampmaskinen eller elektricitet, der kan bruges overalt. Blandt økonomer er det imidlertid et kendt skisma, at ”computer-revolutionen kan ses alle andre steder end i produktivitetstallene”. Det dækker over, at produktivitetsudviklingen – trods en massiv digitalisering – har været generelt faldende siden 1970.

Produktivitetens J-kurve

Computernes kapacitet har i store træk udviklet sig i henhold til Moore’s lov. Den siger, at antallet af transistorer i et integreret kredsløb vil fordobles ca. hver 18. måned. Man har altså kunnet regne med, at hvis man skiftede PC hvert andet år, ville man hver gang få en ny computer med dobbelt så meget regnekraft. Alligevel har den generelle produktivitetsvækst i økonomien været faldende.

Forskere på MIT i Boston forklarer fænomenet med ”Produktivitetens J-kurve”. De siger, at General Purpose Technologies har behov for mange relaterede ændringer i produktionsprocesserne, før de får effekt. Det så man også i forbindelse med skiftet fra dampkraft til elektricitet i industrien. I den første tid blev elmotorerne sat ind for enden af den store aksel, som drev alle maskiner på alle etager i den dampdrevne fabrik. Først da man fandt ud af at give hver maskine sin egen elmotor – og i øvrigt lægge fabriksgulvet ud i ét stort plan i stedet for i etager – blev produktivitetsstigningerne synlige.

Gevinsterne ved den nye teknologi var ret ulige fordelt i en række år, da maskinerne gjorde en masse arbejdere overflødige. Derfor oplevede en del arbejdere stærk lønnedgang i det, som er blevet kaldt ”Engels’ Pause” – yes, det er ham fra duoen Marx & Engels.

Peak Humans

Man kan spekulere på, om vi får en ny lignende løn-pause, i takt med at robotterne og den kunstige intelligens gør indtog på arbejdsmarkedet. Nogle maskinstormere vil endog frygte, at menneskelig arbejdskraft bliver helt overflødig. De kan henvise til, at hestene blev overflødige i transport og landbrug, da el- og forbrændingsmotorer blev tilstrækkeligt udbredt. ”Peak Horse” – højdepunktet for brugen af heste – indfandt sig i 1920, og i dag er heste som arbejdskraft et særsyn i den moderne verden.

Men selvom robotter, computere og kunstig intelligens måske står over for et gennembrud i produktivitetsstatistikkerne, ligger ”Peak Humans” nok et stykke ude i fremtiden. Visse ydelser er nu en gang bedst udført af mennesker. Men netop som hestene i dag primært er beskæftiget med at fordrive folks fritid, kunne den menneskelige arbejdskraft opleve et peak i industrisektorerne, hvor robotterne bruges mest. Derimod vil der fortsat være efterspørgsel efter mennesker i underholdnings- og socialiseringssektorer som sport, film, teater og børnepasning. De nybagte studenter kan således bruge klummen her til at argumentere for et eller flere sabbatår, hvor drømmen om at blive filmstjerne eller rockmusiker kan prøves af.

Hvis drømmen ikke holder, er der måske alligevel plads til dem i robotindustrien. Branchen får nu sin egen investeringsfond, Robot Valley Capital, som sigter på at investere i 15-25 virksomheder. I 2025 forventes branchen at have 25.000 beskæftigede og en samlet omsætning på 52 mia. kr. Det ligner en fordobling af eksporten hvert andet år. Gælder Moore’s lov for dansk robotteknologi?