Fortsat liv i atomaftale trods konservativ drejning i Iran
Irans nyvalgte præsident tilhører den konservative fløj, men bakker alligevel op om en ny atomaftale, som kan genoplive den danske eksport til landet.
Af Lynge Gørtz Smestad, chefanalytiker, EKF, 2. juli 2021
Den 18. juni valgte iranerne den konservative Ebrahim Raisi som afløser for præsident Hassan Rouhani, der har siddet på magten siden 2013. Det varsler nye tider i Iran. For mens Rouhani er relativt moderat og pragmatisk, betragtes Raisi som ultrakonservativ.
Raisi var relativt ukendt, indtil han i 2017 stillede op som modkandidat til Rouhani til præsidentvalget. Dengang tabte Raisi, men efterfølgende blev han udnævnt af landets øverste religiøse leder, Ayatollah Ali Khamenei, til at lede retsvæsenet. Mange opfattede det som et tegn på, at Khamenei havde fremtidige planer for Raisi, og de planer er altså nu blevet til virkelighed. Men Raisi får ikke en blid start på præsidentposten, når han tiltræder til august, for han overtager et land i en dyb økonomisk krise.
Økonomisk deroute
Irans økonomi er ramt hårdt af de amerikanske sanktioner. De første sanktioner blev indført efter den iranske revolution i 1979, og siden er nye sanktioner kommer til, i takt med at iranerne har opbygget deres atomprogram. I 2015 indgik Iran dog den såkaldte atomaftale med USA, Kina, Rusland og EU. Aftalen skulle sikre, at iranerne ikke berigede uran over nogle aftalte grænseværdier, således at iranerne aldrig kunne udvikle atomvåben. Med aftalen blev de fleste af sanktionerne også ophævet, så iranerne frit kunne handle med omverdenen igen.
Atomaftalen holdt dog ikke længe, for Trump trak USA ud af aftalen i 2018, hvorved sanktionerne blev genindført, selvom iranerne faktisk overholdt deres del af aftalen. Amerikanernes udtrædelse var reelt dødsstødet til aftalen, for i praksis har det siden været umuligt – også for mange ikke-amerikanske virksomheder – at handle med Iran. Mange internationale banker accepterer nemlig ikke betalinger fra Iran af frygt for, at bankernes amerikanske aktiviteter vil blive sanktioneret. Det har været den direkte årsag til, at den iranske økonomi har befundet sig i en recession siden 2018.
Nye forhåbninger
Med indsættelsen af Joe Biden er der håb om, at atomaftalen kan blive genoplivet. På overfladen ser det dog svært ud. For iranerne er begyndt at berige uran over atomaftalens grænseværdier, og så sent som i søndags bombede amerikanerne iransk-støttede shia-militser i grænselandet mellem Syrien og Irak. Alligevel forventer mange, at parterne vil kunne lande en ny aftale, da det vil være i alles interesse. Raisi har således sagt, at han vil støtte en ny atomaftale, selvom han generelt er mistroisk over for Vesten og USA og på forhånd har afvist at mødes med Biden.
En ny atomaftale vil ikke bare være godt nyt for den iranske økonomi. Det vil også være godt nyt for danske virksomheder, da Iran er et kæmpemarked relativt tæt på Europa. At eksportpotentialet er enormt, kan man bl.a. se ved at sammenligne med nabolandet Tyrkiet. Sidste år eksporterede danske virksomheder varer til Tyrkiet for 6,3 mia. kr., mens eksporten til Iran kun var på 1,3 mia. kr. Eksporten til Tyrkiet var altså ca. fem gange så stor, selvom Iran og Tyrkiets befolkninger er ca. lige store, og landene er omtrent lige rige. Man kan derfor forvente, at eksporten til Iran vil stige markant, hvis en ny atomaftale bliver forhandlet på plads.
En ny atomaftale vil dog ikke være løsningen på alle Irans problemer. Ved præsidentvalget stemte under halvdelen af iranerne. Det fortæller, at opbakningen til præstestyret er på et lavpunkt hos befolkningen. Derfor skal Khamenei og Raisi de kommende år finde en ny måde, hvorpå det konservative præstestyre kan opnå legitimitet hos den iranske befolkning.
