Erdogan kan miste grebet om magten i Tyrkiet
Erdogans satsning på vækst for enhver pris er ved at give bagslag, og danske virksomheder med aktiviteter i Tyrkiet bør holde et skarpt øje med den økonomiske og politiske situation frem mod valget i 2023.
19-11-2021
Af Lynge Gørtz Smestad, chefanalytiker, EKF Danmarks Eksportkredit. Denne artikel er også bragt i Jyllands-Posten Erhverv og på finans.dk.
Tyrkiets økonomi har gennem 2021 været i en tilstand af limbo. På den ene side er landet kommet relativt godt ud af coronakrisen. Som et af de få lande undgik Tyrkiet en recession i 2020, og i 2021 ventes en samlet vækst i omegnen af 6-8 pct. Den slags vækstrater kan vi andre kun se på med misundelse, for væksten på vore breddegrader er langt mindre.
På den anden side befinder Tyrkiet sig i øjeblikket midt i en alvorlig valutakrise, som har sendt den tyrkiske lira ned med ca. 30 pct. siden begyndelsen af året. Det er noget, den almindelige borger kan mærke, for når den tyrkiske lira falder, bliver det dyrere for tyrkerne at importere varer fra udlandet.
Gadeliv 5. oktober 2021 foran en valutahandler i Taksim-kvarteret i Istanbul.Vækst for enhver pris
Den aktuelle valutakrise skyldes, at præsident Erdogan har prioriteret vækst over alt andet. Selv om inflationen er på tårnhøje 20 pct., og økonomien vækstmæssigt buldrer afsted i femte gear, sænkede centralbanken i sidste måned renten til 16 pct. efter pres fra Erdogan. Det er en ekstremt risikabel strategi, som strider imod konventionel økonomisk lærdom.
Det er langtfra første gang, at Tyrkiet står i en valutakrise, og senest i 2018 stod landet i en tilsvarende situation. I tidligere valutakriser har Tyrkiet undgået, at krisen udviklede sig til en mere omfattende økonomisk nedtur. Dels fordi der hurtigt skete en stigning i tilrejsende turister og i den tyrkiske eksport, når liraen faldt, og dels fordi centralbanken i 11. time hævede renten. Hvorvidt Tyrkiet også denne gang kan undgå en mere omfattende økonomisk nedtur, afhænger i høj grad af udviklingen i inflations- og renteniveauet.
Det er derfor negativt, at der ikke er noget, der tyder på, at centralbanken - som hen over de seneste år i stigende grad er blevet udsat for politisk pres - får lov til at hæve renten igen. Centralbanken håber derfor, at en del af inflationen kan tilskrives globale engangseffekter fra genåbningen og derfor vil falde af sig selv, i takt med at de globale forsyningsproblemer fra genåbningen bliver løst. Hvis dette ikke sker hurtigt nok, kan en mere omfattende nedtur ikke udelukkes. Det kan bl. a. indebære, at tyrkiske virksomheder, der har optaget gæld i dollars og euro, kan få problemer med deres gæld.
Erdogans satsning på vækst for enhver pris er ikke kun et økonomisk sats, men også et politisk sats. Indtil videre er de negative effekter ved den faldende valuta nemlig langt større end de positive effekter ved den høje vækst for den almene tyrker.
Derfor er utilfredsheden med Erdogan begyndt at tage til, og de seneste meningsmålinger tyder på, at Erdogan ikke kan vide sig sikker på at vinde næste valg, som er planlagt til afholdelse i 2023.
Svækket helbred
Samtidig er der begyndt at svirre rygter om, at Erdogans helbred er svækket. Som følge af de dårlige meningsmålinger spekuleres der nu i, om Erdogan kunne finde på at optrappe en international konflikt for at aflede opmærksomheden fra den dårlige økonomi. Det kunne f. eks. være en optrapning af den tyrkiske tilstedeværelse i Syrien, hvor kurdiske YPG-militser holder til.
Under alle omstændigheder bør danske virksomheder med aktiviteter i Tyrkiet holde et skarpt øje med den økonomiske og politiske situation frem mod valget i 2023.
