Den siddende regering i Argentina har sat alt ind på at vinde stemmer inden midtvejsvalget
Argentina står over for massive økonomiske udfordringer, og befolkningen døjer blandt andet med en af verdens højeste inflationsrater. Midtvejsvalget om få dage kan markere en skillevej.
11-11-2021
Af Lars Piil Damm, chefanalytiker, EKF Danmarks Eksportkredit. Denne artikel er også bragt i Jyllands-Posten Erhverv og på finans.dk.
Argentinas venstreorienterede regering med præsident Alberto Fernandez i spidsen er under hårdt pres inden midtvejsvalget den 14. november 2021. Meget tyder nemlig på, at regeringen vil få et dårligt valg. Den centrum-højreorienterede opposition klarede sig væsentligt bedre end regeringskoalitionen ved primærvalget i midten af september, og primærvalget anses for at være en generalprøve for midtvejsvalget. Efterfølgende har regeringen dog sat alle sejl til for at opnå et acceptabelt resultat til midtvejsvalget.
Fastfrysning af priser og omfattende valutarestriktioner
Argentinerne er godt trætte af landets kronisk høje inflation, som i år ventes at nå op på omkring 50 pct. Inflationen udhuler lønningerne, så omkring 40 pct. af befolkningen lever i fattigdom. Regeringen valgte derfor for nylig at fastfryse priserne på over 1.400 forbrugsvarer frem til starten af januar 2022. Fastfrysningen vil muligvis begrænse inflationen på kort sigt, men er en udfordring for virksomhederne i forhold til at fastholde en indtjening.
Regeringen forsøger også at begrænse inflationen ved kun at lade den officielle peso-kurs blive svækket langsomt over for US-dollaren. Det er dog kun muligt, fordi Argentina har indført stramme valutarestriktioner, da centralbanken har meget begrænsede valutareserver til at forsvare pesokursen.
Argentinerne sparer – i det omfang valutarestriktionerne tillader det – så vidt muligt op i US-dollars frem for argentinske pesos, der hele tiden taber værdi. Efterspørgslen efter US-dollars er steget i de seneste måneder blandt andet af frygt for, at regeringen vil foretage en kraftig devaluering af den argentinske peso efter midtvejsvalget for at mindske presset på valutareserverne. Mens centralbankens officielle valutakurs er omkring 100 pesos for en US-dollar, så er andre (uofficielle) valutakurser på det seneste steget til omkring 200 pesos for en US-dollar, hvilket tydeligt viser, at den officielle valutakurs ikke er holdbar.
Finanspolitiske lempelser trods tårnhøj IMF-gæld
Argentina skylder 43 mia. US-dollar til IMF (Den Internationale Valutafond) og har længe forhandlet om en omlægning af gælden, fordi Argentina ellers ikke kan tilbagebetale gælden. Hidtil synes regeringens vilje til at indgå en aftale med IMF dog at have været begrænset, da den ikke har ønsket at forpligte sig til finanspolitiske stramninger inden midtvejsvalget af frygt for at skræmme vælgere væk. Tværtimod har regeringen lempet på finanspolitikken og skærpet retorikken over for IMF op mod midtvejsvalget.
Om regeringen vælger at indgå en aftale med IMF eller ej, kan komme til at afhænge af, hvordan regeringen fortolker resultatet af midtvejsvalget. Hvis regeringen klarer sig overraskende godt ved midtvejsvalget, vil regeringens ”hardlinere” kunne fortolke det som om, at man skal fortsætte med fastfrysninger af priser, valutarestriktioner og en skarp kurs over for IMF. Paradoksalt nok er der også risiko for, at et stort nederlag til regeringen vil styrke regeringens hardlinere og give det samme resultat.
Det mest sandsynlige er dog, at oppositionen klarer sig bedst ved valget, og at regeringen – tvunget af de økonomiske realiteter – ser sig nødsaget til at fortsætte forhandlingerne med IMF om en gældsomlægning og forhåbentlig når frem til en aftale næste år.
Lige nu er intet imidlertid sikkert. Men uanset udfaldet af midtvejsvalget vil det være i Argentinas interesse at få styr på de offentlige finanser og få forbedret det kommercielle klima hurtigst muligt, så virksomheder får større lyst til at lave forretninger i landet, og der kan komme mere gang i den økonomiske vækst.