Danmarks vareeksport brager frem i EU, men inflationen kan spænde ben
Af: Jeppe Skårhøj, senioranalytiker i EKF, 27-05-2021
Danmarks eksport af varer har gjort et stort comeback, siden coronakrisen var allerværst i april 2020, og rundede i marts i år 65,5 mia. kr. En tand over niveauet fra før coronakrisen.
Nedlukningen i foråret 2020 betød, at Danmarks vareeksport på få måneder faldt 15 pct., men industrien og forbrugerne i Nordeuropa er så småt begyndt at vende tilbage til hverdagen, hvilket også kan mærkes på efterspørgslen efter danske varer og produkter. Selvom en del af stigningen formentlig skyldes efterslæb af uudfyldte ordre fra udlandet, er det alligevel et imponerende comeback set i lyset af, at flere lande stadig er ramt af restriktioner. Det er primært eksporten af maskiner til handelspartnere i Nordeuropa, der har drevet comebacket i eksporten, men også tøj og beklædning samt farmaceutiske varer har oplevet stort vækst.
Danske virksomheders eksport af varer udgør knap en tredjedel af Danmarks BNP og er derfor afgørende for danske arbejdspladser, velstand og ikke mindst velfærd. En vigtig driver for dansk eksport er den økonomiske vækst i Europa, og den står med stor sandsynlighed over for et stort økonomiske boom. EU-Kommissionen forventer, at væksten vil blive 4,3 pct. og 4,4 pct. i hhv. 2021 og 2022, og det vil øge efterspørgslen yderligere efter danske varer og produkter.
Mangel på arbejdskraft
Fordi krisen tvang os alle til at blive hjemme og droppe ferier og restaurantbesøg, har mange europæiske husstande opsparet store beløb under krisen. Samtidig kører den europæiske centralbanks (ECB) seddelpresse på fuld drøn for at holde renten nede, så likviditet er der masser af. De mange penge, der pludselig skal bruges, har dog den effekt, at virksomheder nu begynder at melde om mangel på kvalificeret arbejdskraft, hvilket presser lønningerne. Fragtrater og råvarepriser er også begyndt at stige kraftigt, og produktionsapparatet i flere sektorer har svært ved at følge med.
Derudover har EU søsat en genopretningsfond på EUR 750 mia., der skal gå til forskellige infrastrukturprojekter. Disse projekter forventes at blive påbegyndt over de næste par år, og det vil øge efterspørgslen på varer og arbejdskraft endnu mere. Den store efterspørgsel er godt nyt for danske virksomheder, men det betyder også en stor risiko for højere inflation, hvilket risikerer at stoppe festen, før den rigtig kommer i gang.
Potentiel gældskrise
ECB har et langsigtet inflationsmål på to pct., og selvom ECB har meldt ud, at de vil holde renten lav, selvom inflationen skulle stige kortvarigt, kan banken blive nødt til at hæve renten, hvis inflation løber løbsk. Det vil ikke bare sænke den økonomiske aktivitet og efterspørgslen efter danske varer, men det risikerer også at føre EU ud i en ny gældskrise, som den vi så efter finanskrisen.
De fleste lande i Eurozonen har øget den offentlige gæld betragteligt under coronakrisen, og Eurozonens samlede offentlige gæld steg til over 100 pct. af BNP i 2020. Til sammenligning var den kun 70 pct. af BNP i 2008 før finanskrisen. En rentestigning på bare et par procentpoint vil derfor blive meget dyr for de offentlige finanser og for nogle lande, særligt i Sydeuropa, kan det risikere at føre til en ny gældskrise.
De fleste økonomer og banker maner dog til besindighed og forventer kun en kortvarig inflationsstigning. Den seneste inflationsmåling for Eurozonen fra april var dog også kun på 1,6 pct., men i USA, som er noget foran i genåbningen, lød den seneste måling på 4,2 pct. Lige nu sprudler økonomierne af forår og optimisme, men der er mørke skyer i horisonten.
