Colombia kæmper med at komme ud af coronakrisen
Colombia er blevet hårdt ramt af coronakrisen, og der er behov for at få vaccineret en større del af befolkningen og få nedbragt arbejdsløsheden, så den økonomiske og politiske stabilitet kan blive styrket.
Af: Lars Piil Damm, chefanalytiker, EKF. Artiklen er bragt 26/8 2021 i Jyllands-Posten Erhverv og Finans.
Som i mange andre emerging markets er udrulningen af vacciner gået langsomt i Colombia på grund af mangel på vacciner. I slutningen af august var det således kun omkring 28 pct. af den colombianske befolkning, der var blevet fuldt vaccineret mod COVID-19. Det ventes, at Colombia først vil opnå flokimmunitet i første halvdel af 2022, hvorfor Colombia fortsat er sårbar over for en stigende smitte, der vil kunne lægge en dæmper på opsvinget.
Økonomiske udfordringer
Som følge af coronakrisen havde Colombia en negativ økonomisk vækst på 7 pct. i 2020, mens arbejdsløsheden steg til hele 16 pct. Heldigvis er der udsigt til en økonomisk fremgang på omkring 7 pct. i år samt et fald i arbejdsløsheden til 14 pct., men der er fortsat et stykke vej til, at arbejdsløsheden når ned omkring de 10 pct., hvor den var før coronaen ramte. Den høje arbejdsløshed er ikke bare en udfordring for dem, der bliver ramt af den, men også for de offentlige finanser, da det øger presset på de offentlige udgifter og mindsker skatteindtægterne.
I årene inden coronaen ramte verden havde Colombia kun mindre underskud på de offentlige finanser, hvorfor den offentlige gæld var ret stabil, og staten nød godt af investment grade ratings (BBB- eller bedre) fra de ratingbureauer, der vurderer statens kreditværdighed. Coronakrisen fik dog de offentlige underskud og den offentlige gæld til at stige markant, og gælden steg fra 56 pct. af BNP i 2019 til 72 pct. af BNP i 2020. Da der er udsigt til en fortsat stigning i såvel underskud som gæld i år, valgte to ud af de tre store, internationale ratingbureauer at nedgradere Colombias ratings til under investment grade tidligere i år, hvilket betyder, at det bliver dyrere for staten og colombianske virksomheder at finansiere sig.
På den positive side nyder Colombia godt af, at de internationale oliepriser er steget væsentligt siden de kollapsede sidste år som følge af coronakrisen. Olie udgør nemlig omkring en tredjedel af landets eksport. De øgede eksport- og skatteindtægter samt fortsat økonomisk vækst ventes at bidrage til at stabilisere Colombias offentlige gæld ift. BNP efter i år.
Pres på politikerne
Utilfredshed med blandt andet social ulighed og arbejdsløshed har resulteret i flere store folkelige protester i Colombia i de senere år, så det er svært at gennemføre offentlige besparelser og skabe balance på de offentlige finanser. Regeringen trak i maj måned en skattereform tilbage efter stærk politisk modstand og omfattende demonstrationer. Mindst 44 demonstranter er blevet dræbt i sammenstød med sikkerhedsstyrker i år, og politiet er blevet anklaget for at anvende overdreven magt. Regeringen står svækket tilbage og vil få svært ved at gennemføre reformer frem mod præsident- og parlamentsvalget i maj næste år.
Til trods for Colombias aktuelle udfordringer og visse sikkerhedstrusler er det et stort og meget interessant marked, som danske eksportvirksomheder med fordel kan rette øjnene imod. Colombia har et tilfredsstillende kommercielt klima og byder på gode muligheder inden for en lang række sektorer, herunder landbrug og fødevarer samt vedvarende energi, hvor danske virksomheder står stærkt. EKF arbejder aktivt på at øge den danske eksport til Colombia og samarbejder fx med den danske ambassade i landet, Dansk Industri og Landbrug & Fødevarer med henblik på at øge eksporten til den colombianske landbrugs- og fødevaresektor.
