Er fjerde gang lykkens gang for caribiske Belize?

Innovativ låneaftale med indbygget naturbeskyttelse skal redde turistparadis ud af økonomiske problemer

Af: Niels Dall-Hansen, senioranalytiker, EKF

Belize gik statsbankerot i 2020. For fjerde gang på 15 år. Nu har Belize indgået en miljørigtig aftale, der har afsluttet landets seneste konkurs ved at omlægge en del af sin gæld til nye, ”blå obligationer”.

De blot 400.000 indbyggere i den lille stat, Belize, der formelt har Dronning Elizabeth den 2. af Storbritannien som statsoverhoved, skulle planmæssigt have tilbagebetalt lidt over en halv milliard dollars i 2034 på statens såkaldte ”superobligation”, men kronisk dårlige finanser, corona og nedlukningen af det essentielle turismeerhverv, tvang staten til at holde op med at betale renter og afdrag på en gæld, der var eksploderet til over 130 pct. af bnp.

Hjælp fra miljøaktivister
Landets seneste gældsomlægning er anderledes end de tre forrige, da amerikanske miljøaktivister har hjulpet med at udskifte den knap så super obligation med en ”blå” én af slagsen, der pålægger Belize at beskytte landets fisk og koraller mod besparelser på landets låneomkostninger. En bølge af lignende aftaler kan være på vej, men på trods af de gode hensigter kan Belizes aftale risikere at ende som et skrækeksempel.

Låneaftalen blev også hjulpet på vej af den amerikanske stat, der garanterer mod politisk risiko, og af ngo’en ”The Nature Conservancy”. Den innovative aftale består i, at gældens størrelse reduceres med 45 pct., hvilket giver luft i statens budgetter, samtidig med at Belize forpligter sig til at beskytte 30 pct. af dets samlede havareal og benytter hovedparten af besparelserne på at investere i havmiljøet, der har været plaget af overfiskeri og ødelæggelsen af koralrev.

Nyskabende superbond
Landets superbond var også nyskabende, da den blev skabt i kølvandet på landets første konkurs i december 2006, og samlede mange små obligationer og lån, som staten havde fået oparbejdet, til én stor, lang obligation, med en værdi, der på det tidspunkt næsten udgjorde halvdelen af landets daværende bnp.

Det viste sig dog at være for stor en mundfuld for den lille caribiske stat, og obligationen måtte omstruktureres i både 2012 og 2017, før den i november 2021 endelig blev sendt på pension.

Covid-19 sendte Belize ud i en dyb recession i 2020, hvor økonomien trak sig tilbage med hele 14 pct. Og 2021 har ikke budt på det ønskede opsving, da antallet af besøgende stadig ligger 80 pct. under niveauet fra 2019. På trods af omikronvarianten tegner 2022 lysere, men landets levestandard er nok først genoprettet, til niveauet fra før krisen, i 2025.

Høj vækst nødvendig
Højere økonomisk vækst er bydende nødvendigt for Belize, men havbeskyttelsesaftalen har allerede lagt en dæmper på flere projekter, der skulle sætte skub i økonomien. Tre havneudvidelser til krydstogtsskibe er blevet sat i bero, da konsekvenserne for havmiljøet først skal nærstuderes, hvilket illustrerer den svære balancegang mellem indtjeningen fra masseturisme her og nu samt en mere holdbar turisme, der værdsætter den rigere natur - men på sigt.

Trods restruktureringen ser Belizes offentlige gæld stadig uholdbar ud, og man burde have omlagt de resterende ¾ af landets gæld, med teknisk og økonomisk assistance fra eksperterne i Den Internationale Valutafond (IMF). For når de nye udgifter til miljøbevaring regnes med, er statens nettobesparelse på omlægningen ikke tilstrækkelig. For at realisere regeringens plan om at få et overskud på statens primære saldo på 3 pct. af bnp i 2023, skal der findes besparelser svarende til det dobbelte af udgifterne til sundhedsvæsenet. Og det er en øvelse, som de færreste regeringer ønsker at forsøge, og endnu færre er lykkedes med. Meget tyder derfor på, at det ikke er sidste gang, Belize skal restrukturere. Der venter i hvert fald et stort arbejde med at få ryddet op i både landets havmiljø og offentlige finanser.