Om EKF

Ungarn og Polen: Gode eksportmuligheder trods tvist med EU

Europa-Parlamentets udfald mod Ungarn forventes ikke at ramme dansk eksport.
Konsekvensen af, at EU-Parlamentet i sidste uge opfordrede til, at man indleder en såkaldt artikel 7-procedure mod Ungarn, kan blive, at Ungarn mister sin stemmeret i EU. Årsagen er, at EU-parlamentarikerne mener, at Ungarn ikke lever op til de demokratiske spilleregler i EU.
 
Når Ungarn er blevet sat i skammekrogen, skyldes det ikke mindst den nationalistiske premierminister Viktor Orbán. Han var den første til at lægge en hård linje i immigrationspolitikken og gøre det strafbart at hjælpe illegale immigranter, ligesom han har indført tiltag, som gør det vanskeligt for NGO’er at operere i landet.
 
Det er ikke første gang, at EU truer en stat med den slags sanktioner. Sidste år var det Polen, der blev udsat for samme procedure, efter landet gennem flere år havde vedtaget love om bl.a. reformering af retssystemet, som EU-Kommissionen vurderede kunne medføre brud på retssikkerheden i landet.

Procedurerne mod Ungarn og Polen er udtryk for den splittelse, der præger EU, hvor de centraleuropæiske medlemsstater er mere nationalistiske og har en anden tilgang til retsstatens indretning end de vesteuropæ-iske.

Finten er, at det at ekskludere en EU-medlemsstat fra stemmeret kræver enstemmighed i EU, og Polen og Ungarn har indgået en pagt om at nedlægge veto mod sanktioner mod den anden part.

Afhængighed af EU
Gnidningerne mellem EU og Polen og Ungarn er overraskende, fordi de to lande har store økonomiske fordele af EU-samarbejdet. Mens vi i Danmark betaler mere for vores EU-medlemskab, end vi modtager direkte retur, så forholder det sig omvendt i Centraleuropa.

Ifølge EU-Kommissionens egne opgørelser har Polen siden 2007 årligt modtaget et netto-beløb fra EU på ca. 8 milliarder euro, mens tallet er ca. 3 milliarder euro for Ungarn. Dermed udgør EU-midlerne henholdsvis 2 og 3 pct. af landenes samlede bruttonationalindkomster.

Begge lande er foruden støtten fra EU stærkt afhængige af at kunne afsætte deres produktion til EU. De har begge haft høje vækstrater på 2-4 procent efter finanskrisen, og selv om de kommer fra et lavere velstandsniveau, er det imponerende vækstrater sammenlignet med øvrige EU-landes.
 
Potentiale for eksport
Polen er blandt Danmarks ti største eksportmarkeder, og der er potentiale for endnu mere eksport til landet, der gennem en årrække har haft en af de hurtigst voksende økonomier i Europa. For Polen har haft fokus på strukturelle reformer og på at skabe en åben økonomi, der er attraktiv for udenlandske investorer.

Lempelig pengepolitik i EU og USA har betydet, at pengene er strømmet til Polen, hvor der har været et rimeligt afkast. Det har haft en positiv effekt på økonomien, men gør Polen sårbart over for kapitaludstrømning, nu hvor renten er steget i USA.
 
Ungarn, der kom med i EU samtidig med bl.a. Polen, har en svagere økonomi og kom også relativt svagt ud af finanskrisen. Den offentlige gæld udgjorde på et tidspunkt 80 pct. af BNP, og en overgang stod det så skidt til med økonomien, at Ungarn tog imod tilbuddet fra IMF om et økonomisk hjælpeprogram.

Ungarn er samtidig et af EU’s mest pro-russiske lande. Ungarn har dog efter murens fald formået at opbygge en succesfuld industriproduktion, som primært afsættes til andre EU-lande.
 
Begge lande byder på gode muligheder for dansk eksport af blandt andet maskiner og udstyr til industri- og landbrugsproduktion. Ingen af de to lande er med i euroen, og det betyder, at man som eksportør skal være bevidst om valutarisikoen. Banksektoren er stabil i begge lande, men en række banker har en stor andel af dårlige lån, og der er risiko for reguleringer, der kan have negativ effekt på bankernes styrke.
Index for robots