Om EKF

Det sorte guld på rutsjebanetur

Olieprisen sendes måske endnu engang på en rutsjetur, når olieproducenterne igen forsøger at balancere oliemarkedet.
 
Olieproducerende lande skal konstant navigere i et omskiftelig marked, som påvirkes af kriser, konflikter og storpolitik. Efter en længere periode med meget lave oliepriser og overudbud af olie, hvor en række olieeksporterende lande har været så hårdt ramt af prisfaldet, at de har været nødt til at øge deres gældsætning og trække på reserverne, ligger olieprisen nu igen i den høje ende. Men selvom en høj oliepris booster olielandenes indtægter, er der afledte konsekvenser, som betyder, at Organisationen for olieeksporterende lande, OPEC, og andre stor olie-eksportører som Rusland nu skrider til handling for at begrænse prisstigningen.
 
Olieprisen er steget med mere end 50 pct. siden 2016, hvor den var nede og runde 30 USD per tønde, da den var lavest. Det fik OPEC til at indgå en historisk aftale med en række andre store olieproducenter, herunder Rusland, om at begrænse olieudbuddet på verdensmarkedet for at lægge en bund under olieprisen.
 
Men de seneste års markante prisstigninger, skyldes også, at en række lande slet ikke har været i stand til at producere og eksportere den mængde olie, de havde lov til ifølge aftalerne med OPEC. Det gælder blandt andet Venezuela, Libyen, Angola og Qatar, som hver i sær har haft store udfordringer, mens Iran, som er den tredje største OPEC-producent, nu har udsigt til massive økonomiske sanktioner fra USA, som vil ramme deres olieek-sport. Venezuelas olieindustri er på det nærmeste kollapset på grund af en fejlslagen økonomisk politik, mens Libyens olieindustri er gået op i kaos og borgerkrig efter fjernelsen af diktatoren Gadaffi. 
 
Kombinationen har samlet set medført et lavere udbud af olie på verdensmarkedet og med udsigt til endnu et dyk i kapaciteten i slutningen af året pga. USA’s
​sanktioner mod Iran, har OPEC netop forlænget aftalen med de øvrige store olieproducenter. Det betyder, at både Saudi-Arabien og Rusland, skal øge deres olieproduktion og eksport de kommende måneder for at begrænse det prispres, der opstår på grund af mindre udbud.
 
Produktionsomkostningerne ved at udvinde olien er forskellige fra land til land, og afhænger af forholdene, som olien udvindes under. Det betyder også, at indtjeningen per tønde afviger betragteligt, og der er dermed stor forskel på, hvor høj den optimale oliepris er for de enkelte lande, hvilket kan gøre det vanskeligt at opnå enighed blandt de olieproducerende lande. For en høj oliepris betyder, at olieressourcer, som er omkostningsfulde at ud-vinde kan blive rentable. Men det kan føre til et ukontrolleret overudbud af olie, som så vil medføre et nyt prisfald. Det er en trussel, der har gjort det nemmere for de olieeksporterne lande at opnå konsensus omkring aftalen.
 
Landenes store afhængighed af eksportindtægter fra olie er også en af grundene til at selv et land som Saudi-Arabien, som er verdens anden største olieproducent – kun overgået af USA i 2017 – er begyndt at investere i vedvarende energikilder som sol og vind for at kunne opretholde en stor eksport på trods af en stigende inden-landsk efterspørgsel efter energi. Samtidig forsøger Golfstaterne i vekslende tempo at gøre sig mere uafhængige af olie og dermed frigive mere af det nationale olieforbrug til eksport, hvilket giver tilsvarende gode muligheder for danske eksportører.
 
Men olielandene har ikke været hurtige nok til diversificere deres økonomi og konsolidere de offentlige finanser, og lige nu er der flere arabiske oliestater, der er så økonomisk pressede af tiden med lavere oliepriser, at deres kreditværdighed er tvivlsom. Det betyder også, at deres olieindustri ikke er blevet vedligeholdt, som den burde de seneste år. Men en nedslidt olieindustri i en række lande giver gode muligheder for danske virksomheder, der leverer underkomponenter til industrien.
Index for robots