• Forside
        >
      • Om EKF
          >
        • Nyheder
            >
          • Nyt samarbejde mellem EKF og Eksportrådet styrker danske eksportvirksomheders adgang til finansiering
Om EKF

Nyt samarbejde mellem EKF og Eksportrådet styrker danske eksportvirksomheders adgang til finansiering

Udenrigsministeriet og Erhvervs- og Vækstministeriet lancerer den 1. april en ny rådgivningsmulighed for danske eksportører, der skal hjælpe dem til at sikre finansiering til deres eksportforretninger.
​22. marts 2013
 
Som led i regeringens Vækstmarkedsstrategi har EKF og Eksportrådet oprettet en fælles rådgivningsservice for danske eksportører, der skal hjælpe dem til at sikre finansiering til deres eksportforretninger. Det giver virksomhederne en enestående mulighed for at få viden om og adgang til finansiering af deres internationale forretninger.
 
Danske virksomheder og deres kunder kan drage fordel af et bedre kendskab til, hvilke finansieringsmuligheder de har adgang til fra Danmark samt lokalt og internationalt. Det gælder især små og mellemstore virksomheder. Det kan være medvirkende til, at danske virksomheder kan klare sig bedre end deres udenlandske konkurrenter i forhold til finansiering af eksport- og investeringsprojekter. Den rigtige finansiering er et afgørende konkurrenceparameter for danske virksomheder især i forhold til eksport til vækstmarkederne.
 
Derfor styrker dette initiativ virksomhedernes adgang til viden og rådgivning om finansieringsmuligheder i forbindelse med eksport og investeringer. Samarbejdet indebærer konkret, at der etableres et team i København med medarbejdere fra både EKF og Udenrigsministeriet, og at der derudover på syv udvalgte vækstmarkeder ansættes finansrådgivere, der kan bistå danske virksomheder ude på eksportmarkederne.
 
De syv udvalgte markeder er:
 
  • Brasilien (dækkende Latinamerika)
  • Rusland (dækkende SNG landende)
  • Tyrkiet
  • Thailand (dækkende Sydøstasien)
  • Sydafrika (dækkende Kenya og Sydafrika)
  • Kina
  • Polen (dækkende Østeuropa)
 
Finansrådgiverne skal hjælpe danske virksomheder og deres udenlandske kunder med at identificere relevante finansieringsløsninger inden for eksportkredit, kreditforsikring, bistand, multilaterale kilder og garanti af investeringer. Det gælder for både private og statslige finansieringsløsninger.
 
Eksportører kan således kontakte både enheden i København eller finansrådgivere direkte på de udvalgte markeder. Alle de nye finansrådgivere er i denne uge samlet i Danmark. Virksomheder, der gerne vil benytte sig af det nye tilbud kan kontakte EKF på 35 46 26 00.
Index for robots