• Forside
        >
      • Om EKF
          >
        • Nyheder
            >
          • Klimaforandringer giver sved på panden – og højere finansieringsomkostninger
Om EKF

Klimaforandringer giver sved på panden – og højere finansieringsomkostninger

Mens klimaforandringerne øger sandsynligheden for flere sveddryppende somre i Danmark, mærker særligt sårbare lande allerede mere kontante effekter, når de må punge ekstra ud i præmier.

Af Jørn Fredsgaard Sørensen, chef for lande-, bank- og sektor-risiko i EKF
Artiklen blev bragt i Jyllandsposten 9. august 2018

Mens vi vrider os i varmen i Danmark og mange andre steder på den nordlige halvkugle, er det naturligt at spørge, om 2018-vejret er en enlig svale eller en sværm af svidende somre, som vi går i møde.
De fleste klimaforskere er ikke i tvivl om, at klimaforandringerne er menneskeskabte – og ser man på antallet af vejr-relaterede katastrofer siden år 1900, er der heller ingen tvivl om, at vejret har fået flere og flere følger for menneskeheden. Data fra det schweiziske forsikringsselskab Swiss Re viser, at de økonomiske omkostninger ved vejr-relaterede begivenheder er steget fra et ubetydeligt niveau i 1970 til mellem 100 og 300 mia. USD årligt i de seneste år. Men ulemperne er ikke ligeligt fordelt over kloden. En række ulande er særligt sårbare pga. deres beliggenhed.

Det bebyrder ikke bare landene med omkostninger til at understøtte befolkningerne og udbedre øde-læggelser. Et studie fra Imperial College Business School og SOAS University of London viser, at de sær-ligt udsatte lande også betaler en ekstra finansieringspræmie på 10 % for at optage gæld på de interna-tionale kapitalmarkeder. Med andre ord: for hver 10 USD, som et gennemsnitligt uland betaler i rente på sin udlandsgæld, betaler de særligt sårbare lande en dollar ekstra. De finansielle markeder er således allerede begyndt at indregne klimarisici, når de prissætter gæld fra forskellige lande.

Tre særligt udsatte lande
Ud fra et økonomisk/finansielt synspunkt giver det mening. Ikke alene har de sårbare lande større udgif-ter til at udbedre de direkte effekter af klimakatastrofer. Deres produktionsmuligheder og dermed deres muligheder for at opretholde ”normale” vækstrater bliver også ramt. Her er tre eksempler:
Bangladesh ligger meget lavt og er særlig sårbart overfor oversvømmelser. Det truer med at mindske landets produktion af ris, som er den fjerdestørste i verden og vigtig for den lokale kost. Faktisk spiser man i Bangladesh mere ris pr. indbygger end i noget andet land. Hvis man ikke selv kan dyrke ris nok, bliver man nødt til at importere det, hvilket naturligvis vil bebyrde den allerede anstrengte handelsbalance.
 
Kenya må forvente flere tilfælde af langvarig tørke som den, der i øjeblikket hærger hele Østafrika. Tre fjerdedele af Kenyas befolkning lever på landet, og landbruget beskæftiger over 60 % af befolkningen. Med flere tørkeperioder vil der skulle importeres flere fødevarer, og Kenya har en endnu mere anstrengt handelsbalance end Bangladesh.

Barbados er ligesom mange andre mindre østater stærkt afhængig af turisme. Desværre ligger mange af disse også i et globalt orkanbælte, hvor vindene forventes at blæse stærkere og hyppigere end hidtil. Ikke alene vil det kunne ødelægge den fysiske infrastruktur i form af hoteller og havne, som turistindustrien har brug for – det vil måske også afskrække en del turister fra at tage af sted.
Ingen klimapræmie til danske eksportører
I EKF indregner vi ikke en præcis ”klima-præmie”, når vi prissætter vores finansiering til særligt sårbare lande. Vores analyse er en helhedsvurdering, der generelt estimerer risikoen på en given finansiering.

Til gengæld har vi bistået danske eksportvirksomheder med at gøre flere projekter mulige i disse lande. Endda projekter, der på sin vis gør sit til at mindske klimaproblemerne – fx vindprojekter i både Afrika, Caribien og Asien og flere projekter med cleantech, biomasse, sol og vand rundtomkring i verden. Det er områder, hvor danske virksomheder har stærke kompetencer, og områder, der fortsat vil byde på mas-ser af eksportmuligheder, når vi skal forsøge at nå FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling,
Index for robots