Om EKF

Handelskrig kan åbne nye markeder

Danske virksomheder kan med fordel orientere sig mod nye markeder for at minimere effekten af en handelskrig
​​Af Peter Toft, chefanalytiker i EKF
Artiklen blev bragt i Jyllandsposten 2. august 2018

Den eskalerende handelskrig mellem USA, Kina og resten af verden kan betyde, at verdensøkonomien taber fart. Men i Asien kan effekten også blive, at nye afsætningsmuligheder åbner sig for de tilpasningsparate. For danske virksomheder kræver det, at danske eksportører bliver mere aktive på nye markeder.

Kineserne eksporterer varer for godt 500 mia. dollars til USA om året, mens amerikanerne kun eksporterer for ca. en femtedel af det beløb til Kina. Dette handelsforhold tager dog ikke højde for USA's eksport af serviceydelser og hjemtagning af profit fra outsourcede amerikanske virksomheder. Tallet medregner heller ikke værdien af outsourcing og værdikæder, som betyder, at mange komponenter produceres i flere lande, men samles i Kina.
 
USA's handel med Kina er dermed reelt langt mere afbalanceret, end tallene umiddelbart antyder.
Præsident Trump meldte allerede under sin valgkamp ud, at han tilhører den ideologiske fløj, som går ind for protektionisme for at beskytte amerikanske producenter mod international konkurrence. Trump anklager desuden Kina, EU og andre handelspartnere for selv at gøre brug af protektionisme. Og ikke helt uden grund.

Ikke alle taber lige meget
Foreløbig har Trump indført told og afgifter mod Kina for ca. 34 mia. dollars, men han har erklæret sig parat til, hvis Kina gengælder, at pålægge samtlige kinesiske varer høje toldsatser, når de importeres til USA.
Kina har meldt ud, at de følger med i en eskalering af en handelskrig.

Trump har selvsikkert erklæret, at handelskrige er nemme at vinde. Det er der dog intet historisk belæg for – tværtimod. I en handelskrig taber alle, men ikke alle taber lige meget.
​Kina er verdens næststørste økonomi og det lokomotiv, der drev 30 pct. af verdens økonomiske vækst i 2017, mens USA, verdens største økonomi, tegnede sig for 12,5 pct. Begge økonomier er dog uhyre vigtige for verdensøkonomiens tilstand. Men Kina er mere sårbart end USA i en handelskrig, fordi eksportsektoren udgør en ret stor andel af landets økonomi. En opbremsning i eksporten til USA vil gøre ondt i Kina. Omvendt er udenrigshandelen ikke helt så vigtig for USA, som har et stort, købedygtigt hjemmemarked. Derfor vil en handelskrigs effekt på vækst og beskæftigelse blive mindre i USA end i Kina.

Nogle kan lukrere
Vi har allerede de seneste år set, hvordan hele verdensøkonomien påvirkes negativt, når USA og Kina mister trækkraft. Det gælder ikke mindst i Asien, hvor en lang række mindre lande leverer de råstoffer og underkomponenter, den kinesiske vækstmotor kører på. Der er lande, der i dag har Kina som næsten eneaftager af deres olie, kul, gas, kobber og en lang række andre råstoffer. Et fald i Kinas eksport vil sprede sig som ringe i vandet og ramme væksten i råstofeksporterende lande. Det samme vil efterspørgslen på de råvarer og underkomponenter, som en lang række lande i Asien leverer til Kinas enorme produktionsapparat. Det gælder især Mongoliet, Hongkong, Singapore og Taiwan.

Men selvom den samlede globale økonomi utvivlsomt står til at tabe, kan nogle lande potentielt lukrere. Handelskrig kan vise sig som en mulighed for de lande, der konkurrerer direkte med Kina på billig arbejdskraft og elektronikprodukter i den billige og midterste ende af prisskalaen. Lande som Indien, Bangladesh og Filippinerne står fx godt til at snuppe udenlandske investeringer for næsen af Kina – og de kan tilbyde investorerne en række af de samme fordele, som Kina kan.

Det er også lande, der importerer energi i stor stil, og de vil derfor nyde godt af lavere råstofpriser, hvilket giver hele økonomien en ”skattelettelse”. Det kan betyde, at de kommer ud som vindere af en handelskrig. Dermed kan der også opstå nye eksportmuligheder for omstillingsparate danske virksomheder i disse markeder.
Index for robots